X2A529Troen er ganske rigtigt ►»Punktet udenfor ⓘ Verden,« som derfor ogsaa bevæger hele Verden.
Det, der bryder frem ⓘ gjennem Negationen af alle Punkter i Verden, det er Punktet udenfor Verden, det er da let at see.
►Hiin Syllogisme: ⓘ af at der 114 slet ingen Retfærdighed er i Verden, men idel Uretfærdighed, deraf at bevise at der er Retfærdighed til – ja saa maa det jo være udenfor Verden; her er Punktet udenfor. Dette er Troens Syllogisme.
137Tag det Absurde. Det at negere al Begriben, det tvinger En udenfor Verden, til det Absurde – og her er Troen.
Ak, men Troen findes for længe, længe siden ikke mere i Verden – derfor bevæger den heller ikke Verden. Troen har ladet sig narre og er blevet et Punkt indenfor Verden, og derfor bevæger den i det Høieste som et andet Punkt indenfor Verden, lidt Sandsynligheds ►Omsætninger afstedkommer den, nogle Smaa-Optrin foranlediger den – men den bevæger ikke som 115 Punktet udenfor.
Saaledes bevægede Χstd., da den kom ind i Verden; men Verden, der sandeligen ikke er tjent med at der er et saadant Punkt til udenfor, der jo vilde holde hele Verden i stadig ►Frygt og Bæven: Verden narrede sig selv ell. Χstd. og fik Χstd. indenfor. Fra at være Punktet udenfor blev Χstd – man tænke sig – den blev det Bestaaende
Alt gik i Staae. Man har saa ►i en senere Tid travlt med at bevise at Χstd.s Første er Mythe – ja, hvorfor ikke, naar man ikke er opmærksom paa at det Sidste er noget snare[re] Mythe eller Fabel. Det beroer paa fra hvilket Punkt man gaaer ud som det Faste. Men mig synes det ⓘ indlysende, at Χstd. i dens nuværende Skikkelse er 116 det meest Fabelagtige der kan tænkes.
Naar ⓘ en forhenværende Konge nu boer som ►Øltapper i ⓘ ►Knabrostræde, saa fristes man, især hvis man finder en kisteglad og selv og veltilfreds Øltapper i ham, let til at antage Det om, at han oprindelig var Konge, for en Mythe. Og man kan have Ret; thi Personens Identitet er her sikkret. Men man tage sig vel iagt for udenvidere at overføre det paa Χstd. Χstd. er dog vel noget ganske bestemt; fordi Millioner finde paa at kalde det Χstd, der slet ikke ligner Χstd. mere end Øltapperen en Konge, derfor er det dog nok ikke Χstd.
Nu bliver Sagen en 117 anden. I sin oprindelige Skikkelse er Χstd. i sit rette Medium, dens Form ►Redupplicationen af dens Indhold. Heri er intet Mythisk. Nu har man taget Reduplicationen bort – og saa er just Χstheden Mythe.
Der er to Arter Incognito: ►i en Tjeners Skikkelse var Χstus Gud – i ►Gud-Mskets Skikkelse er ►Χstheden Hedenskab. I det Første er ingen Selvmodsigelse; i det sidste Sammensurium er Selvmodsigelsen, og herved igjen et Mythisk – med mindre man ligefrem vil sige: at det er en Løgn. ►Fei saa først for ►Jer egen Dør: see, at faae Løgnen bort, saa bliver vi nok færdig med Det om Mythen ɔ: i samme Øieblik det ►ret sees, at Χstheden er Løgn, Bedrag – i 118 samme Øieblik sees, at den oprindelige Χstd. er intet mindre end Mythe.
Atter her er Taktiken omvendt af det Sædvanlige. Der skal ikke ►contrademonstreres at Χstd. ikke er Mythe, ikke forsvares o: s: v:, 138 nei, der skal angribes, der skal bevises, at Χstheden er Fabel, saa skal vi nok faae det med Mythen bort.