Kierkegaard, Søren Journalen NB16 : 1850

NB16:50

#

O, hvilken Hildelse af 👤Kant! I hiin (paa eet af de nærmest foregaaende Pagina citerede Afhandling) siger han, at en Konge skal sige: Raisonerer saa meget I vil – men adlyder. Jeg veed ikke, hvad jeg skal undre mig meest over, enten denne en Philosophs, indirect angivne, Foragt for Raisonementet, at det i den Grad er afmægtigt, eller dette Ukjendskab til det msklige Liv.

Lidt tidligere i samme Afhandling har 👤K. sagt, at der i Verden kun er een Herre, der kan sige det: raisonerer saa meget I vil, – kun adlyder. Jeg formoder at 👤K. her mener Gud; og jeg finder Tanken smuk, nemlig, at Gud den Almægtige kunde gjøre det – fordi han kan tvinge. Men see dog forresten om Gud gjør det!

Og nu at overføre det paa en jordisk Konge, og lade som var det at raisonere og det at adlyde ikke det farligste Naboskab, der lader sig tænke, som var det at raisonere og det at adlyde saaledes adskilt, at de havde det Mindste med hinanden at gjøre!


#