Indhold
- NB16:1 NB16. etiket på bindets forsid...
- NB16:2 »Uden Myndighed« på forpermens...
- NB16:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB16:4 »Arvesynden« p.pagina2. 11; 13...
- NB16:5 Det er en meget rigtig Form, J...
- NB16:6 Arvesynden. »Arvesynden« er fo...
- NB16:7 Alt, hvad der ikke enten inden...
- NB16:8 »Uden Myndighed« At jeg bestan...
- NB16:9 En renere end jeg, der havde e...
- NB16:10 At En grublende vil sidde og s...
- NB16:11 Christelig »Menighed.« For at ...
- NB16:12 Det er ypperligt sagt af Juliu...
- NB16:13 At »Arvesynden« er »Skyld det ...
- NB16:14 Her ligger en Feil i Julius Mu...
- NB16:15 Ved nærmere Eftersyn vil det v...
- NB16:16 Kludderie – og Kategorie. Det ...
- NB16:17 Hvilken Sjeldenhed vilde det i...
- NB16:18 Enhver Stats-Existents behøver...
- NB16:19 Peter er mig uforklarlig. Han ...
- NB16:20 Alene dette, hvilken Indadvend...
- NB16:21 »Den Enkelte« – »Slægt« Der er...
- NB16:22 I Modsætning til Middelalderen...
- NB16:23 Det er godt sagt af Julius Mul...
- NB16:24 Hvilken Bitterhed! DenneAt mag...
- NB16:25 At Gud prøver, ja frister (»le...
- NB16:26 Hvor mange MskerMennesker have...
- NB16:27 M. begyndte sin Docent-Virksom...
- NB16:28 Det er smukt og barnligt, hvad...
- NB16:29 Jernbane-Manien er aldeles et ...
- NB16:30 Danmarks Skjebne. I Statsstyre...
- NB16:31 Ogsaa det hører med til Nydels...
- NB16:32 See der har vi Confusionen nor...
- NB16:33 J. M. har opfundet den Theorie...
- NB16:34 At være Ingenting. At være Ing...
- NB16:35 Presse-Lovgivningen. Da Detdet...
- NB16:36 Det er den gamle Historie. Der...
- NB16:37 Frygteligt kan det være at see...
- NB16:38 Hvilken existentiel Anstrengel...
- NB16:39 Indirecte Angreb. Hvorledes de...
- NB16:40 Det er da let nok at see, at s...
- NB16:41 Det rædsomme Vilderede, hvori ...
- NB16:42 Om Udgivelse af Skrifter om mi...
- NB16:43 Hvor uendelig Meget, der har v...
- NB16:44 »Velsigner Dem, som Eder forfø...
- NB16:45 Text tilTextil en Faste-Prædik...
- NB16:46 Angaaende Skrifter om mig selv...
- NB16:47 Dramatisk Motiv. Jeg tænker mi...
- NB16:48 Distance. I en lille Afhandlin...
- NB16:49 Grækerne sige: at en Mand skab...
- NB16:50 O, hvilken Hildelse af Kant! I...
- NB16:51 Det er i Grunden nemt nok: fra...
- NB16:52 Frygtelige Collision: at De, d...
- NB16:53 For at undgaae Scandale tier m...
- NB16:54 Christenhedens Ulykke Nøiagtig...
- NB16:55 Mynsters Feil er endda ikke ha...
- NB16:56 Stilling kan let afstedkomme e...
- NB16:57 Hvor lille Danmark er kan man ...
- NB16:58 Danmarks Charakteer er det cha...
- NB16:59 Min Forfatter-Lidelse er at La...
- NB16:60 Troen er ganske rigtigt »Punkt...
- NB16:61 Om de »tre Noter«. De kunne ma...
- NB16:62 I det første Løb af et MskesMe...
- NB16:63 Saaledes har R. Nielsen skadet...
- NB16:64 Det er meget godt sagt af Basi...
- NB16:65 Min »Fatalitet« er det egl.ege...
- NB16:66 Alting bliver omvendt i denne ...
- NB16:67 En psychologisk Bemærkning om ...
- NB16:68 Punktet i »Christenhedens« Con...
- NB16:69 At behøve at arbeide for at ho...
- NB16:70 Det er fra hans Standpunkt ras...
- NB16:71 LiteraLitera gesta docet, quid...
- NB16:72 Guds Skaber-Ord skaber almægti...
- NB16:73 Naar en Lærer maa accentuere d...
- NB16:74 Proportioner i Forhold til det...
- NB16:75 Menten. Det er detDet jeg har ...
- NB16:76 Afstands-Maal. I en ældre Tid ...
- NB16:77 »Corsaren« – og Jeg. Egentlig ...
- NB16:78 Bibel-Fortolkning. Før reflect...
- NB16:79 En satirisk Collision. Stundom...
- NB16:80 Et ypperligt Ord: qui timide r...
- NB16:81 Afstands-Maal. Engang var det ...
- NB16:82 O, Verden er saa kløgtig og Al...
- NB16:83 Det er nemt nok af de Orthodox...
- NB16:84 Hoved-Regel. Læs for Alt det N...
- NB16:85 Saaledes skulde det være, saal...
- NB16:86 Den svigefulde Brug af Luther....
- NB16:87 Luther. Ofte falder det mig in...
- NB16:88 Reduplication. Enhver Stræben,...
- NB16:89 Det er ypperligt sagt af Grego...
- NB16:90 Det Socratiske, »at Folk kunde...
- NB16:91 GudSka skaber af Intet. Vilde ...
- NB16:92 Augustingjør opmærksom paa, at...
- NB16:93 Det er süperbt af Augustin ang...
- NB16:94 Det er misligt at argumentere ...
- NB16:95 Der er visse Ting, hvorom det ...
- NB16:96 Det er ogsaa et Hyklerie af Ve...
- NB16:97 Det er en Art Religieusitet, h...
- NB16:98 Endnu er det bestandig denne S...
- NB16:99 »Virkeligheden« som den virkel...
- NB16:100 5. Journalen NB16, s. 180, med...
- NB16:101 Distance-Maal. Hvor langt bort...
Alle forekomster
X2A519O, hvilken Hildelse af ►👤Kant! ⓘ II] , først skrevet O hiin (paa eet af de nærmest foregaaende Pagina citerede Afhandling) siger ⓘ han,han,] , < han: at en Konge skal sige: Raisonerer saa meget I vil – men adlyder. Jeg veed ikke, hvad jeg skal undre mig meest over, ⓘ entenenten] , først skrevet end denne en Philosophs, ►indirect angivne, Foragt for Raisonementet, at det i den Grad er afmægtigt, eller ⓘ dettedette] , < denne Ukjendskab til det msklige Liv.
►Lidt tidligere i samme 95 Afhandling har 👤K. sagt, at der i Verden kun er een Herre, der kan sige det: raisonerer saa meget ⓘ I vilI vil] , først skrevet Iv, – kun adlyder. Jeg formoder at 👤K. her mener Gud; og jeg finder Tanken smuk, nemlig, at Gud den Almægtige kunde gjøre det – fordi han kan ⓘ tvinge.tvinge.] , først skrevet tvinge, Men see dog forresten om Gud gjør det!
Og nu at overføre det paa en jordisk Konge, og lade som var det at raisonere og det at adlyde ikke det farligste Naboskab, der lader sig tænke, som var det at raisonere og det at adlyde saaledes adskilt, at de havde det Mindste med hinanden at gjøre!