Kierkegaard, Søren Journalen NB16 : 1850

X2A492Hvilken Bitterhed! ⓘ DenneDenne] , først skrevet At mageløse Rigdom, der er nedlagt i mine Skrifter, og ⓘ betjentbetjent] , ændret fra betjent med en Uegennyttighed som min, og existentielt i tungsindig Sympathie for hvert enkelt Msk. især de Ringe og Fattige og Lidende – og saa at leve i ►en Kjøbstad, og ubetinget at være ►priisgivet til Raahed fra den ene Side og Misundelse fra den anden Side, ubetinget priisgiven ved ubetinget at være negtet Maalestokken. At ►👤Goldschmidt naar han vil sige: Mag. 👤K. gav mig selv Lov til at udskjælde ham – at saa Alle 30 vilde finde det Svar godt og udtømmende, aldeles opklarende og tilstrækkeligt, uden at ane, at det er hans egen Dom, at ►han er og var en Dreng^a: Gud i Himlene!

Og saa, saa – saa det Næste; ja saa vender jeg mig om til den anden Side, hvor der er godt at være: ►Jeg takker Dig Gud, usigeligt, ja usigeligt, at Du har gjort saa uendelig meget Mere for mig end jeg nogensinde kunde, havde, turde have ventet.