X2A489 ⓘ »Den Enkelte« – ►»Slægt«
Der er noget Rigtigt i ►den Bemærkning af 👤Göschel: at ⓘ Slægtsbegrebet Msk. er virkelig selvstændig Personlighed før og uafhængig af dens timelige Realisation eller Udfoldelse i personlige Individer. (citeret af 👤Julius Müller i anden Deel af 📖 Læren om Synden p. 467.)
►Det er hvad jeg oftere har udviklet, at Msk-Slægtens Charakteristiske i Forhold til en Dyre-Slægt, er, at den Enkelte er høiere end Slægten. Medens det ⓘ Overgribende det i Forhold til Dyre-Exemplarer er 24 ⓘ Slægten: saa er her den Enkelte ɔ: hver Enkelt, naar han i Sandhed er den Enkelte, det Overgribende. Slægten er et lavere Sammenbindende.
Dette har man reent glemt i vor Tid, hvor man ogsaa reent har glemt, at ►Msket er i Slægtskab med Gud. Men Gud kan ikke være i ⓘ Slægtskab med en Dyre-Slægt, ►Gud er Aand, og det vilde være be108stialsk at han var i Slægtskab med »Slægt«. Han kan kun være i Slægtskab med »den Enkelte«, og kun »den Enkelte« kan være i Slægtskab med Gud.
ⓘ »Exemplar« er mindre end »Slægt«; den Enkelte er mere end ⓘ Slægt, thi han er hele Slægten og tillige ►Individuationen. I det evige Liv vil derfor ogsaa »Slægt« høre op.
Dette vil være af stor Vigtighed med H: t: hele ►Læren om Arvesynden.
Hedensk jubler Msket ved 25 at være i Slægten (det er ►Dyre-Bestemmelsen); det er den ⓘ største Ulykke og dybeste Smerte at være udenfor »Slægt«. Dette reproducerer sig ogsaa i Ungdoms Livet, hvor Msket endnu ikke er blevet ⓘ Aand – hvad de Fleste da aldrig blive, medens det dog er Maalestokken, hvorefter Evigheden vil dømme ⓘ dem.
Christeligt sukker Msket under »Slægt«. Han er ved ►Synthesen tvungen ind med i Slægt, maa overtage hele den saaledes opgivne Concretion som sin Opgave, participere i Slægtens Skyld som Medskyldig, forøger ved sin Skyld Slægtens Skyld – men han længes efter at være i Gud.
At tænke sig »Slægt« som Mellembestemmelse i det evige Liv, som Mellembestemmelse for det at være i Gud: er Bestialitet.
Her blot en psychologisk Be26mærkning. Tag en ⓘ Forelsket, hvis Elskede døer. Lad saa Χstd. byde ham sin Udødelighed: hvis han er lidt opmærksom, saa maa der være Mangen, som vilde sige: den Udødelighed kan jeg ikke være tjent med, den er meget for aandelig.
Og saaledes er for hele Mængden af Msker Χstds evige Liv meget ⓘ for aandelig. Et evigt Liv, hvor der ingen Generalforsamlinger er, ingen Renden i Flok, ingen dyrisk ►Uddunstning, o: s: v: det vil jo være værre end Døden.