Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB16

Jeg forstaaer ypperligt mig selv, ogsaa i hvad denne Forfatter-Virksomhed har kostet mig. Jeg har fra Begyndelsen ikke meent at skulle være Forf. hele mit Liv, jeg har været forberedt paa, at det Øieblik maatte komme, da det blev min Opgave at arbeide for Udkommet, og at jeg saa til den Tid maatte opgive at være Forfatter, for ikke at mengelere Stræben for et uendeligt Formaal og et endeligt Formaal. Lad saa Nogen kalde det Sværmerie (i ethvert Fald bliver det da just Forstand-Sværmerie, og 👤Socrates ogsaa en Sværmer): jeg forstaaer mig ypperligt i, at have ødslet ogsaa Penge for at naae det Maal, der ved Styrelsens Bistand er naaet: at gjøre opmærksom paa det Christelige. Der er ved min Virksomhed naaet en Standsning for den usalige Mengeleren af Stræben for uendelig Formaal og for endelig Formaal. Det har kostet mig meget, men, menneskelig talt, mener jeg ogsaa at Christendommens Sag har vundet i Klarhed derved. For det Overordentlige udgiver jeg mig ikke selv. Jeg er væsentlig en Digter – og saa en Poeniterende.