Kierkegaard, Søren Journalen NB12 : 1849

80X1A620 ^[a] ►I en 📖 Anmærkning til § 255 hvor 👤M. taler om »den Erfaring, at der ere mange Døbte, som ikke ere personlig Gjenfødte og Troende«, forklarer han dette af flere Grunde, blandt Andet ►»af Kirkens ufuldkomne Forvaltning af Sacramentet, idet den ofte har givet Daaben til Saadanne, om hvilke den menneskeligviis maatte forudsætte, at Betingelserne ⓘ vildevilde] , < ville fattes for Naadegavens Udvikling«.

See, det var en anden Snak. Der, har 👤M. nok ikke confereret med ►👤Mynster. Ved Hjælp af det Martensenske er ►Stats-Kirken sprængt, han som jo ►antager, at der ere Tusinder og Tusinder, som ikke ere Troende og Gjenfødte, men ►deres Børn ere jo altsaa at udelukke fra Daaben. 👤Mynster forstaaer sig bedre paa Stats-Kirke, ►han vil endogsaa have Børnene tagne med Magt for at døbes.

►ⓘ I denI den] først skrevet et dobbeltkors følgende § har han dog selv mærket noget, og ind81seer, at man let kunde komme til consequent at opgive Barnedaaben.

Derpaa gaaer det da som sædvanligt, han bestemmer egl. slet Intet; ►han ⓘ antager nuantager nu] , først skrevet antager, i 📖 § 256, at man udenvidere skal døbe alle Børn.

Det er dog Spilfægterie som Alt.