Kierkegaard, Søren Journalen NB12 : 1849

X1A619 ^[a] ►👤M. synes at stikle til mig ved denne Tale om et sygeligt egoistisk Liv som Enkelt (det er i den § om 📖 Gjenfødelsen §. 234.).

Hertil maatte svares. Hvad Χstd. forstaaer ved Sundhed er noget ganske Andet end hvad det verdslige Msk. forstaaer ved Sundhed. Det verdslige Msk. vil forstaae ved Sundhed: at ►give en uendelig Stræben en god Dag, men at være klog paa de endelige Formaal, at faae sig saa hurtigt som muligt ►et feedt Levebrød og ►en Fløiels-Mave, at ►leve i de fornemme 79 Kredse, Intet at gjøre uden at have jordisk Fordeel der af, ikke phantastisk at tjene gratis end sige ►at give Penge til (nei saa hellere, at benytte sig af den Fordeel ►at Consistoriet lader Ens Bog trykke gratis – og saa ►lade sig det refundere af Forlæggeren) – naar man saa dertil er ►to 186 Gange gift: saa vil det verdslige Msk. ansee En for meget sund, ja endog ansee det for et Beviis paa sjelden Sundhed, at man selv ►i sin Ethik kan docere, at det andet Giftermaal ikke er at prise.

See i den Forstand er jeg rigtignok en sygelig Person – og en Egoist.

Det at bøie sig for en Idee, at tabe noget af den animalske Sundhed til egennyttigt at være om sig o: D: det anseer Χstd. netop for et Tegn paa Sundhed.