Indhold
- NB12:1 NB12. etiket på bindets forsid...
- NB12:2 Et vigtigt Sted på forpermens ...
- NB12:3 Mit Standpunkt cfrconferjævnfø...
- NB12:4 Texter til 3 Fredags-Taler p. ...
- NB12:5 Ulykken med de tre ethisk-reli...
- NB12:6 Det er en god Distinktion Luth...
- NB12:7 Gud skee Lov, at jeg da ikke k...
- NB12:8 Den christelige Anskuelse af L...
- NB12:9 Det er ganske rigtigt der maat...
- NB12:10 Ret mærkeligt var det forøvrig...
- NB12:11 Det er ypperligt sagt af Thoma...
- NB12:12 I Kirketidende (Løverdagen d. ...
- NB12:13 »Kirken« skal egl.egentlig rep...
- NB12:14 Medens hele Tilværelsen opløse...
- NB12:15 Det er det jeg saa tidt har sa...
- NB12:16 Det er virkelig latterligt!Nu ...
- NB12:17 Saa dreier jeg Hanen om; det b...
- NB12:18 Christendommen tenderer overal...
- NB12:19 I Hovedstaden er Χstd.Christen...
- NB12:20 Hvorledes »Folket« egentligen ...
- NB12:21 1. Et dogmatisk System er, chr...
- NB12:22 Et saa godt Bidrag til hvad Li...
- NB12:23 Det er saa rørende med denne M...
- NB12:24 Er det Sandhed: ne quid nimis ...
- NB12:25 Det er dog ogsaa i en vis Fors...
- NB12:26 Al personlig Meddelelse og al ...
- NB12:27 Nu er da »Sygdommen til Døden«...
- NB12:28 Først da jeg havde gjort Aftal...
- NB12:29 Hvad »hende« angaaer, da er je...
- NB12:30 Hvis det lod sig gjøre, og hvi...
- NB12:31 Det er ypperligt af Tersteegen...
- NB12:32 Forskjellen mellem en væsentli...
- NB12:33 Joh. 20, 17. Jesus siger: rør ...
- NB12:34 Luc: 24, 31. Da bleve deres Øi...
- NB12:35 Det Bestikkende ved Martensen,...
- NB12:36 Apostlernes Gjerninger. 3, 17 ...
- NB12:37 Hvor usikker M. er, sees bedst...
- NB12:38 Selv vore Kirkerkirker udtrykk...
- NB12:39 De fleste MskerMennesker have ...
- NB12:40 I Timelighedens »virkelige« Øi...
- NB12:41 M. er en snurrig En. I Slutnin...
- NB12:42 Det maa erindres, at de tre gu...
- NB12:43 Hvad er der dog ikke præsteret...
- NB12:44 Derved har Biskop Mynster virk...
- NB12:45 Jeg er som en Kloster-Geistlig...
- NB12:46 Christus havde den Vished, at ...
- NB12:47 For Martensen er det ogsaa Cha...
- NB12:48 At det i en ganske anden Forst...
- NB12:49 Genierne ere som Tordenveir: d...
- NB12:50 Socrates elskede Ynglinge, og ...
- NB12:51 Saa meget har Biskop M. været ...
- NB12:52 5. Journalen NB12, s. [50]-51,...
- NB12:53 Anti-Climacus skal blive staae...
- NB12:54 Det er et sandt Ord af Luther,...
- NB12:55 Det der bidrager til at udpege...
- NB12:56 Jeg finder det er frækt, at ch...
- NB12:57 Begrebet »Christenhed« »den be...
- NB12:58 Det Christeliges Proportioner ...
- NB12:59 Skammeligt er det dog som man ...
- NB12:60 Der kunde dannes et ret godt P...
- NB12:61 Da Alt er dobbelttydigt, hvad ...
- NB12:62 § 128 fra Pag.paginaside 291-3...
- NB12:63 Her seer man ret Subjektivitet...
- NB12:64 Skal det være Videnskabelighed...
- NB12:65 Det er meget sandt af Tersteeg...
- NB12:66 Deri ligger ogsaa det Veemodig...
- NB12:67 Tag Paradoxet bort fra en Tænk...
- NB12:68 Al christelig og overhovedet a...
- NB12:69 At den »christelige-Stat« er b...
- NB12:70 § 217, pag.paginaside 447247b ...
- NB12:71 Digterisk af en digterisk Pers...
- NB12:72 »Indøvelse i Christendom« bliv...
- NB12:73 Docere Alt kan Martensen. I Do...
- NB12:74 Som jeg i alle Retninger har v...
- NB12:75 Dogmatikenp.paginaside 480 n:n...
- NB12:76 M. synes at stikle til mig ved...
- NB12:77 I en Anmærkning til § 255 hvor...
- NB12:78 See, det er overhovedet det sv...
- NB12:79 Om Ordinationen faaer man at v...
- NB12:80 Den der skal være Lærer i det ...
- NB12:81 I en vis mskligmenneskelig For...
- NB12:82 Χstd.Christendom er og skal væ...
- NB12:83 I Sandhed dersom jeg dog engan...
- NB12:84 Man skulde synes det var Ulykk...
- NB12:85 Det er god Passiar af Martense...
- NB12:86 Den Religeuse, der i Sandhed t...
- NB12:87 Det er smukt sagt af Luther i ...
- NB12:88 En Tilhænger er ikke et α inte...
- NB12:89 At »naae Virkeligheden« betyde...
- NB12:90 Fader i Himlene! Naar vi om Af...
- NB12:91 Et Vers af Zacharias Werner i ...
- NB12:92 Meget af det der lovprisende t...
- NB12:93 R. N. har nu i en Billet af 10...
- NB12:94 Den frygteligste Straf over Sy...
- NB12:95 Man anpriser Det, som en Egens...
- NB12:96 At Positivet er høiere end Sup...
- NB12:97 MinMine Productivitet betragte...
- NB12:98 Det er ganske vist, der gives ...
- NB12:99 6. Journalen NB12, s. 107, opt...
- NB12:100 Mod »Pælen i Kjødet« skal der ...
- NB12:101 Det synes nok saa, at det er l...
- NB12:102 Stundom er det i et mismodigt ...
- NB12:103 Saasnart Kategorien »denhiin E...
- NB12:104 Der er to Arter Underviisning....
- NB12:105 Det er ikke umuligt, at nu da ...
- NB12:106 Christus kunde naturligviis, s...
- NB12:107 Et lille Indlæg. En »høiagtet«...
- NB12:108 Selv Luther sætter det dog ikk...
- NB12:109 Min Ulykke har det været, at j...
- NB12:110 En sidste Redaktion af en Kata...
- NB12:111 Historiens Dom over Goldschmid...
- NB12:112 Som En, der spiller i Lotterie...
- NB12:113 Det Ord af Sirach: »Hvad veed ...
- NB12:114 Det er strax et Exempel paa Ul...
- NB12:115 Det er ret egl.egentlig en Res...
- NB12:116 d. 26 Aug 49. Det var et Ønske...
- NB12:117 Nu skal man da formodentlig ti...
- NB12:118 Skulde jeg i Sandhed bede om h...
- NB12:119 En Hedning har sagt: det nytte...
- NB12:120 Min Frihed skulde og maatte je...
- NB12:121 Aphorismer. 1 Man bliver nu om...
- NB12:122 Mit Forhold til hende. Min Gru...
- NB12:123 Om »hende«hende:. Nu maa der i...
- NB12:124 Dette er en Fortjeneste ved de...
- NB12:125 Min Genialitet havde jeg nær s...
- NB12:126 Forunderligt nok, Noget jeg i ...
- NB12:127 »Guld og Sølv haver jeg ikke« ...
- NB12:128 I Christus som Forbilledet er ...
- NB12:129 Det er nu ogsaa en Ucorrecthed...
- NB12:130 Allerede i Forhold til det at ...
- NB12:131 Det er ikke blot saa, at Pøbel...
- NB12:132 adHiint Vers af Brorson :Mens ...
- NB12:133 »Indøvelse i Christendom« burd...
- NB12:134 De fleste MskerMennesker i hve...
- NB12:135 Men at hvad jeg har at sige an...
- NB12:136 En Replik, der vanvittig vende...
- NB12:137 Det er en mærkelig Nemesis ove...
- NB12:138 7 Sept. Om »hende« Saa dyr maa...
- NB12:139 Aphorisme. cfrconferjævnførp.p...
- NB12:140 Rette et Angreb mod nogen enke...
- NB12:141 Civilisationens Stigen, de sto...
- NB12:142 Men hvad jeg stedse har sagt: ...
- NB12:143 Den forløbne Sommer,Sommer. ha...
- NB12:144 Som de drachontiske Love Intet...
- NB12:145 En Situation. Det Christelige ...
- NB12:146 Det Farlige ved det at være gi...
- NB12:147 O, naar jeg engang er død – al...
- NB12:148 Χstd.Christendommen er egl.ege...
- NB12:149 Selv om mit Liv ikke fik anden...
- NB12:150 Om »hende.« Sagen er uhyre van...
- NB12:151 DerDet er dog virkelig noget v...
- NB12:152 Stundom er det mig opbyggeligt...
- NB12:153 Saaledes bærer omtrent Prædike...
- NB12:154 Rigtigt har Vigilius Haufniens...
- NB12:155 Ak, saaledes skulde det være, ...
- NB12:156 Skulde man ikke troe, at det v...
- NB12:157 See den Fortolkning vil gjøre ...
- NB12:158 Zacharias Werner siger i Prædi...
- NB12:159 Ogsaa dettedet er da charakter...
- NB12:160 Det er ypperligt sagt af Zacha...
- NB12:161 Synderinden, som dog var en Qv...
- NB12:162 Et Point de vüe i Retning af L...
- NB12:163 Verden vil bedrages kan siges ...
- NB12:164 Christendom er egl.egentlig ik...
- NB12:165 Gud veed hvorledes det egl.ege...
- NB12:166 Det er overmaade sandt hvadafZ...
- NB12:167 Forbillederne ere anonyme ell....
- NB12:168 »Affaldet«, som Χstd.Christend...
- NB12:169 Christus fødes i en StaldStal,...
- NB12:170 7. Journalen NB12, s. 227, opt...
- NB12:171 1 Cor. 9, 18 siger Paulus: min...
- NB12:172 Thomas a Kempis siger: MsketMe...
- NB12:173 I de Forhold, hvor jeg ved at ...
- NB12:174 Oftere er det vistnok seet i V...
- NB12:175 Mit Standpunct. Jeg fremstille...
- NB12:176 Dette er for mig noget Trøstel...
- NB12:177 I Prædikenen paa 4de Søndag i ...
- NB12:178 Der er dog noget ubeskriveligt...
- NB12:179 Det er dog ganske vist rigtigt...
- NB12:180 Texter til Fredags-Taler. NoNu...
- NB12:181 Texter til Fredags Taler NoNum...
- NB12:182 Det er dog virkelig værd at be...
- NB12:183 I en forresten rigtig vrøvlet ...
- NB12:184 Zacharias Werner i Prædikenen ...
- NB12:185 Det er dog ikke blot Lefleriel...
- NB12:186 Lighed er det jo Verden vil, d...
- NB12:187 Dette er ΧstdsChristendommens ...
- NB12:188 Om Qvinden i Forholdet til Man...
- NB12:189 Grundtvig nedlagde sit Embede,...
- NB12:190 Text til en Fredags-Prædiken. ...
- NB12:191 Noget mig selv betræffende, de...
- NB12:192 O, hvor mildt, hvor lindrende,...
- NB12:193 Saaledes skal der egentligen t...
- NB12:194 Det, som gjør mit Liv saa fryg...
- NB12:195 1 Cor. 2, 15 den Aandelige døm...
- NB12:196 8. Journalen NB12, s. 273, opt...
- NB12:197 I Prædikenen over Evangeliet p...
- NB12:198 Om hende»hende. Det er, som sa...
Alle forekomster
248X2A55256Det er dog ikke blot ⓘ ►LeflerieLeflerie] , < leflerie, det er nedrigt at være religieus Taler. Χstd. har aldrig forlangt det, men forlangt: Vidner. Tale skal man, visseligen, men Ens Liv skal tale ganske anderledes mægtigt. Gud i Himlene ►hvad disse verdslig forfinede og ►blødagtige og ►sædeligt feige men veltalende Talere, hvad de have demoraliseret ►Χstheden!
Blot i det Mindre et Par Exempler. Naar En virkelig er Lidende, virkelig er Fattig, Verden virkelig gaaer ham imod – ►om han saa havde Engletunge: Mske[ne]s Mængde ere bange for at høre ham. Men en ►stadselig Mand der lever i Overflod, i Besiddelse af verdslig Magt og Indflydelse, pyntet ►i Silke og Fløiel – naar han rørt declamerer: saa strømme Alle til, saa græde 249 de; ⓘ denden] , < Den Medlidenhed, som retteligen tilkommer den virkelig Lidende, ogsaa den ►tilsniger han sig, er det dog ikke nedrigt som ►det at opæde Enkers og Faderløses Huus, og er det ikke ►»for Skinnets Skyld at gjøre lange Bønner«! – En virkelig forfulgt Mand – ja om han havde mere end Engletunge: Mskene ere bange for at høre ham. Men En, der mæskes i verdslig Velvære, i Besiddelse af Magt og Ære og Anseelse – naar han rørt declamerer om, hvorledes den Forfulgte lider for Sandhed: saa strømme Alle til; den Deeltagelse, som rettelig tilkommer den virkelig Forfulgte, ogsaa den ⓘ tilranertilraner] , ændret fra tilramer og tillyver en saadan Taler til sig, føier den som et Raffinement til sine ►Stjerner og Baand til et ►Stadserie mere paa hans ►Fløiels-Mave: 250 retfærdige Gud!
Disse Løgnere, disse sminkede Rhetorer forvænne Msk. med ikke at kunne kjende den virkelige Lidelse igjen i Livets Virkelighed. Som Den, der aldrig havde seet Tiggere andetsteds end fremstillet ►paa Skuepladsen, vilde gyse tilbage ved at see en virkelig Tigger: saaledes gjøre disse Talere Mskene feige, blødagtige, og al deres Talen er saa langt fra at føre dem til Χstd, at den fører dem bort derfra.
Mening skal der være i Forholdene. Vil en Mand blot være Rhetor, vil han have Lov til ►kjelent at spare sit eget Liv, medens han omhyggeligt uddanner sin Stemme, sine Gebærder o: s: v:: ⓘ nunu] , først skrevet saa vel, saa er han at betragte som en Skuespiller, skal 251 med største Fornøielse blive taxeret, vurderet, anerkjendt som saadan – men Præst o: s: v:, nei det har han ikke Lov til at være! En Skuespiller er der Intet at indvende imod, der kan for den Sags Skyld ogsaa gjerne indrøm257mes Plads for gudelige Skuespillere – men Eet maa ikke skee, at det forvexles med det at være Præst. O, men mere Illusion end den saa ofte i Theatret savnede, mere Illusion har man faaet bragt ind i Kirkerne, der ere bleven Skuespilhuse for disse usalige ►ⓘ Rhetor-ComedianterRhetor-Comedianter] , < rhetor-Comedianter.
Det er disse Rhetor-Comedianter, der fremfor Alle ere Skyld i, at det staaer urokkelig fast, at det at gjøre hvad man siger, at det er en latterlig Overdrivelse. Hvor latterligt ogsaa, naar alle 252 Fordele ►vinke En, hvis man vil lade sig castrere og blive Rhetor-Comediant, hvor latterligt saa, at ville gjøre sig den Uleilighed at exseqvere det Mindste af hvad man siger, naar saa alle Farer og Plager vente En; hvor latterligt, og i samme Grad latterligere, som man mere vover, at gjøre hvad man siger, thi i samme Grad er Faren vissere.
Tag endog blot denne skikkelige Fyr: ►👤Tryde. ►Han ordinerer 👤Kofoed-Hansen, og ►declamerer rørt om, at i disse Tider maa Herrens Tjener ganske særligen betænke: at det gjælder Ens Liv. ►Jo, jeg takker, 👤Tryde han vilde – dersom! Og nu det ypperlige ved Historien. 253 Det er notorisk, at ►👤Kofoed-Hansen havde indleveret en Ansøgning om at maatte træde tilbage, og hvorfor? fordi Embedet var et Par hundrede Daler mindre end han havde tænkt. Og det veed 👤Tryde. Jeg gjør ingen Indvendinger mod 👤Kofoed-Hansen, han er jo ikke Den, der taler i saa høie Toner, men 👤Tryde. Hvor er det muligt Andet end at hele Menigheden maa demoraliseres.
See, naar der saa kommer En, som blot gjør Alvor af at ►udsætte sig for Spottens Fare: saa griner Alle, »han er gal« – o, hvor ofte har jeg ikke maattet høre det, maatte lade mig udskjelde paa offentlig Gade, – men det Andet der er rørende, det er rørende, thi Enhver veed jo Sammenhænget, det er bare ►paa Commerce her tales om at sætte Livet i Fare, ►realiter dreier det sig om, at Kaldet var 200rd for lille.