Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Journalen NB12 : 1849

Kierkegaard, Søren Journalen NB12 : 1849

Søren Kierkegaards Skrifter

↩
NB12:185

✂

#

Det er dog ikke blot ⓘ ►Leflerie, det er nedrigt at være religieus Taler. Χstd. har aldrig forlangt det, men forlangt: Vidner. Tale skal man, visseligen, men Ens Liv skal tale ganske anderledes mægtigt. Gud i Himlene ►hvad disse verdslig forfinede og ►blødagtige og ►sædeligt feige men veltalende Talere, hvad de have demoraliseret ►Χstheden!

Blot i det Mindre et Par Exempler. Naar En virkelig er Lidende, virkelig er Fattig, Verden virkelig gaaer ham imod – ►om han saa havde Engletunge: Mske[ne]s Mængde ere bange for at høre ham. Men en ►stadselig Mand der lever i Overflod, i Besiddelse af verdslig Magt og Indflydelse, pyntet ►i Silke og Fløiel – naar han rørt declamerer: saa strømme Alle til, saa græde de; ⓘ den Medlidenhed, som retteligen tilkommer den virkelig Lidende, ogsaa den ►tilsniger han sig, er det dog ikke nedrigt som ►det at opæde Enkers og Faderløses Huus, og er det ikke ►»for Skinnets Skyld at gjøre lange Bønner«! – En virkelig forfulgt Mand – ja om han havde mere end Engletunge: Mskene ere bange for at høre ham. Men En, der mæskes i verdslig Velvære, i Besiddelse af Magt og Ære og Anseelse – naar han rørt declamerer om, hvorledes den Forfulgte lider for Sandhed: saa strømme Alle til; den Deeltagelse, som rettelig tilkommer den virkelig Forfulgte, ogsaa den ⓘ tilraner og tillyver en saadan Taler til sig, føier den som et Raffinement til sine ►Stjerner og Baand til et ►Stadserie mere paa hans ►Fløiels-Mave: retfærdige Gud!

Disse Løgnere, disse sminkede Rhetorer forvænne Msk. med ikke at kunne kjende den virkelige Lidelse igjen i Livets Virkelighed. Som Den, der aldrig havde seet Tiggere andetsteds end fremstillet ►paa Skuepladsen, vilde gyse tilbage ved at see en virkelig Tigger: saaledes gjøre disse Talere Mskene feige, blødagtige, og al deres Talen er saa langt fra at føre dem til Χstd, at den fører dem bort derfra.

Mening skal der være i Forholdene. Vil en Mand blot være Rhetor, vil han have Lov til ►kjelent at spare sit eget Liv, medens han omhyggeligt uddanner sin Stemme, sine Gebærder o: s: v:: ⓘ nu vel, saa er han at betragte som en Skuespiller, skal med største Fornøielse blive taxeret, vurderet, anerkjendt som saadan – men Præst o: s: v:, nei det har han ikke Lov til at være! En Skuespiller er der Intet at indvende imod, der kan for den Sags Skyld ogsaa gjerne indrømmes Plads for gudelige Skuespillere – men Eet maa ikke skee, at det forvexles med det at være Præst. O, men mere Illusion end den saa ofte i Theatret savnede, mere Illusion har man faaet bragt ind i Kirkerne, der ere bleven Skuespilhuse for disse usalige ►ⓘ Rhetor-Comedianter.

Det er disse Rhetor-Comedianter, der fremfor Alle ere Skyld i, at det staaer urokkelig fast, at det at gjøre hvad man siger, at det er en latterlig Overdrivelse. Hvor latterligt ogsaa, naar alle Fordele ►vinke En, hvis man vil lade sig castrere og blive Rhetor-Comediant, hvor latterligt saa, at ville gjøre sig den Uleilighed at exseqvere det Mindste af hvad man siger, naar saa alle Farer og Plager vente En; hvor latterligt, og i samme Grad latterligere, som man mere vover, at gjøre hvad man siger, thi i samme Grad er Faren vissere.

Tag endog blot denne skikkelige Fyr: ►👤Tryde. ►Han ordinerer 👤Kofoed-Hansen, og ►declamerer rørt om, at i disse Tider maa Herrens Tjener ganske særligen betænke: at det gjælder Ens Liv. ►Jo, jeg takker, 👤Tryde han vilde – dersom! Og nu det ypperlige ved Historien. Det er notorisk, at ►👤Kofoed-Hansen havde indleveret en Ansøgning om at maatte træde tilbage, og hvorfor? fordi Embedet var et Par hundrede Daler mindre end han havde tænkt. Og det veed 👤Tryde. Jeg gjør ingen Indvendinger mod 👤Kofoed-Hansen, han er jo ikke Den, der taler i saa høie Toner, men 👤Tryde. Hvor er det muligt Andet end at hele Menigheden maa demoraliseres.

See, naar der saa kommer En, som blot gjør Alvor af at ►udsætte sig for Spottens Fare: saa griner Alle, »han er gal« – o, hvor ofte har jeg ikke maattet høre det, maatte lade mig udskjelde paa offentlig Gade, – men det Andet der er rørende, det er rørende, thi Enhver veed jo Sammenhænget, det er bare ►paa Commerce her tales om at sætte Livet i Fare, ►realiter dreier det sig om, at Kaldet var 200rd for lille.


#