Kierkegaard, Søren Journalen NB12 : 1849

X2A30 Et ►Point de vüe ⓘ i Retningi Retning] tilføjet af ►👤Luther.

Det er ganske rigtigt ►hvad 👤Luther siger i Fortalen til Postillen om Forskjellen mell. Χstus som Exempel og som Gave. Jeg veed ogsaa godt, at jeg har styret i Retning af Χstus som Exempel.

Men herved maa erindres. 👤Luther forefandt ►den overdrevne Misbrug af Χstus ⓘ somsom] , først skrevet E Exempel derfor accentuerer han modsat. Men nu har 👤Luther længst seiret i Protestantismen og reent bragt Χstus i Glemsel som Exempel og egl. ⓘ er det Hele 214 bleveter det Hele blevet] , først skrevet gjort det Hele til Spilfægterie i den skjulte Inderlighed.

Desuden har jeg ogsaa meent, at Χstus som Exempel maa bruges paa en anden Maade end egl. 👤Luther har tænkt paa, ell. Middelalderen. Χstus som Exempel skal netop skrue Prisen saa frygteligt op, at just Forbilledet lærer Msk. at henflye til Naaden. Feilen i Middelalderen laae i, at de indbildte sig, at ⓘ detdet] SKS, de lod sig gjøre med at ligne Χstus. Saa kom ►Værkhelligheden o: D. Da kom ganske rigtigt 👤Luther og ►urgerede Χstus som Gave, og ►gjorde samme Forskjel mell. Χstus som Gave og som Exempel som mellem Tro og Gjerninger. Men 215 mon 👤Luther har drømt om det Spilfægterie med den skjulte Inderlighed, som dette fødte af sig. Mon ogsaa ►👤Luther, da han giftede sig, har drømt om, at det tilsidst skulde komme saa vidt, at en Præst saa omtrent meente, at naar han blot giftede sig, saa havde han da gjort Alt, hvad Gud forlangte af ham.

Jeg seer meget godt, hvorledes man just fra 👤Luthers Synspunkt, kunde faae et Angreb istand paa mig; men sandeligen jeg har dog nok ogsaa forstaaet 👤Luther – og saa har jeg tillige vogtet mig for at tosse ►i Taaget, som var Alt endnu som paa 👤Luthers Dage.