Kierkegaard, Søren Journalen NB12 : 1849

NB12:132

#

adHiint Vers af 👤Brorson

:Mens Luften er endnu saa fuld

Af Vintersneens Gysekuld

altsaa Vintersneen er langtfra endnu ikke kommet ned, den staaer og piner i Luften – og saaledes er det vel ogsaa med Sorger, Bekymringer, Gjenvordigheder o: D:, saa længe de endnu ikke ere komne ned, at man kan faae at see hvad det er (Virkelighed) saa længe de staae og pine i Muligheden: ere de værst.

[b] Som man den enkelte Dag først seer Veiret an, om det er Veir at gaae ud: saaledes ligger hele Livet for os – men her hjælper det ikke, man skal gaae ud.


#