Indhold
- NB12:1 NB12. etiket på bindets forsid...
- NB12:2 Et vigtigt Sted på forpermens ...
- NB12:3 Mit Standpunkt cfrconferjævnfø...
- NB12:4 Texter til 3 Fredags-Taler p. ...
- NB12:5 Ulykken med de tre ethisk-reli...
- NB12:6 Det er en god Distinktion Luth...
- NB12:7 Gud skee Lov, at jeg da ikke k...
- NB12:8 Den christelige Anskuelse af L...
- NB12:9 Det er ganske rigtigt der maat...
- NB12:10 Ret mærkeligt var det forøvrig...
- NB12:11 Det er ypperligt sagt af Thoma...
- NB12:12 I Kirketidende (Løverdagen d. ...
- NB12:13 »Kirken« skal egl.egentlig rep...
- NB12:14 Medens hele Tilværelsen opløse...
- NB12:15 Det er det jeg saa tidt har sa...
- NB12:16 Det er virkelig latterligt!Nu ...
- NB12:17 Saa dreier jeg Hanen om; det b...
- NB12:18 Christendommen tenderer overal...
- NB12:19 I Hovedstaden er Χstd.Christen...
- NB12:20 Hvorledes »Folket« egentligen ...
- NB12:21 1. Et dogmatisk System er, chr...
- NB12:22 Et saa godt Bidrag til hvad Li...
- NB12:23 Det er saa rørende med denne M...
- NB12:24 Er det Sandhed: ne quid nimis ...
- NB12:25 Det er dog ogsaa i en vis Fors...
- NB12:26 Al personlig Meddelelse og al ...
- NB12:27 Nu er da »Sygdommen til Døden«...
- NB12:28 Først da jeg havde gjort Aftal...
- NB12:29 Hvad »hende« angaaer, da er je...
- NB12:30 Hvis det lod sig gjøre, og hvi...
- NB12:31 Det er ypperligt af Tersteegen...
- NB12:32 Forskjellen mellem en væsentli...
- NB12:33 Joh. 20, 17. Jesus siger: rør ...
- NB12:34 Luc: 24, 31. Da bleve deres Øi...
- NB12:35 Det Bestikkende ved Martensen,...
- NB12:36 Apostlernes Gjerninger. 3, 17 ...
- NB12:37 Hvor usikker M. er, sees bedst...
- NB12:38 Selv vore Kirkerkirker udtrykk...
- NB12:39 De fleste MskerMennesker have ...
- NB12:40 I Timelighedens »virkelige« Øi...
- NB12:41 M. er en snurrig En. I Slutnin...
- NB12:42 Det maa erindres, at de tre gu...
- NB12:43 Hvad er der dog ikke præsteret...
- NB12:44 Derved har Biskop Mynster virk...
- NB12:45 Jeg er som en Kloster-Geistlig...
- NB12:46 Christus havde den Vished, at ...
- NB12:47 For Martensen er det ogsaa Cha...
- NB12:48 At det i en ganske anden Forst...
- NB12:49 Genierne ere som Tordenveir: d...
- NB12:50 Socrates elskede Ynglinge, og ...
- NB12:51 Saa meget har Biskop M. været ...
- NB12:52 5. Journalen NB12, s. [50]-51,...
- NB12:53 Anti-Climacus skal blive staae...
- NB12:54 Det er et sandt Ord af Luther,...
- NB12:55 Det der bidrager til at udpege...
- NB12:56 Jeg finder det er frækt, at ch...
- NB12:57 Begrebet »Christenhed« »den be...
- NB12:58 Det Christeliges Proportioner ...
- NB12:59 Skammeligt er det dog som man ...
- NB12:60 Der kunde dannes et ret godt P...
- NB12:61 Da Alt er dobbelttydigt, hvad ...
- NB12:62 § 128 fra Pag.paginaside 291-3...
- NB12:63 Her seer man ret Subjektivitet...
- NB12:64 Skal det være Videnskabelighed...
- NB12:65 Det er meget sandt af Tersteeg...
- NB12:66 Deri ligger ogsaa det Veemodig...
- NB12:67 Tag Paradoxet bort fra en Tænk...
- NB12:68 Al christelig og overhovedet a...
- NB12:69 At den »christelige-Stat« er b...
- NB12:70 § 217, pag.paginaside 447247b ...
- NB12:71 Digterisk af en digterisk Pers...
- NB12:72 »Indøvelse i Christendom« bliv...
- NB12:73 Docere Alt kan Martensen. I Do...
- NB12:74 Som jeg i alle Retninger har v...
- NB12:75 Dogmatikenp.paginaside 480 n:n...
- NB12:76 M. synes at stikle til mig ved...
- NB12:77 I en Anmærkning til § 255 hvor...
- NB12:78 See, det er overhovedet det sv...
- NB12:79 Om Ordinationen faaer man at v...
- NB12:80 Den der skal være Lærer i det ...
- NB12:81 I en vis mskligmenneskelig For...
- NB12:82 Χstd.Christendom er og skal væ...
- NB12:83 I Sandhed dersom jeg dog engan...
- NB12:84 Man skulde synes det var Ulykk...
- NB12:85 Det er god Passiar af Martense...
- NB12:86 Den Religeuse, der i Sandhed t...
- NB12:87 Det er smukt sagt af Luther i ...
- NB12:88 En Tilhænger er ikke et α inte...
- NB12:89 At »naae Virkeligheden« betyde...
- NB12:90 Fader i Himlene! Naar vi om Af...
- NB12:91 Et Vers af Zacharias Werner i ...
- NB12:92 Meget af det der lovprisende t...
- NB12:93 R. N. har nu i en Billet af 10...
- NB12:94 Den frygteligste Straf over Sy...
- NB12:95 Man anpriser Det, som en Egens...
- NB12:96 At Positivet er høiere end Sup...
- NB12:97 MinMine Productivitet betragte...
- NB12:98 Det er ganske vist, der gives ...
- NB12:99 6. Journalen NB12, s. 107, opt...
- NB12:100 Mod »Pælen i Kjødet« skal der ...
- NB12:101 Det synes nok saa, at det er l...
- NB12:102 Stundom er det i et mismodigt ...
- NB12:103 Saasnart Kategorien »denhiin E...
- NB12:104 Der er to Arter Underviisning....
- NB12:105 Det er ikke umuligt, at nu da ...
- NB12:106 Christus kunde naturligviis, s...
- NB12:107 Et lille Indlæg. En »høiagtet«...
- NB12:108 Selv Luther sætter det dog ikk...
- NB12:109 Min Ulykke har det været, at j...
- NB12:110 En sidste Redaktion af en Kata...
- NB12:111 Historiens Dom over Goldschmid...
- NB12:112 Som En, der spiller i Lotterie...
- NB12:113 Det Ord af Sirach: »Hvad veed ...
- NB12:114 Det er strax et Exempel paa Ul...
- NB12:115 Det er ret egl.egentlig en Res...
- NB12:116 d. 26 Aug 49. Det var et Ønske...
- NB12:117 Nu skal man da formodentlig ti...
- NB12:118 Skulde jeg i Sandhed bede om h...
- NB12:119 En Hedning har sagt: det nytte...
- NB12:120 Min Frihed skulde og maatte je...
- NB12:121 Aphorismer. 1 Man bliver nu om...
- NB12:122 Mit Forhold til hende. Min Gru...
- NB12:123 Om »hende«hende:. Nu maa der i...
- NB12:124 Dette er en Fortjeneste ved de...
- NB12:125 Min Genialitet havde jeg nær s...
- NB12:126 Forunderligt nok, Noget jeg i ...
- NB12:127 »Guld og Sølv haver jeg ikke« ...
- NB12:128 I Christus som Forbilledet er ...
- NB12:129 Det er nu ogsaa en Ucorrecthed...
- NB12:130 Allerede i Forhold til det at ...
- NB12:131 Det er ikke blot saa, at Pøbel...
- NB12:132 adHiint Vers af Brorson :Mens ...
- NB12:133 »Indøvelse i Christendom« burd...
- NB12:134 De fleste MskerMennesker i hve...
- NB12:135 Men at hvad jeg har at sige an...
- NB12:136 En Replik, der vanvittig vende...
- NB12:137 Det er en mærkelig Nemesis ove...
- NB12:138 7 Sept. Om »hende« Saa dyr maa...
- NB12:139 Aphorisme. cfrconferjævnførp.p...
- NB12:140 Rette et Angreb mod nogen enke...
- NB12:141 Civilisationens Stigen, de sto...
- NB12:142 Men hvad jeg stedse har sagt: ...
- NB12:143 Den forløbne Sommer,Sommer. ha...
- NB12:144 Som de drachontiske Love Intet...
- NB12:145 En Situation. Det Christelige ...
- NB12:146 Det Farlige ved det at være gi...
- NB12:147 O, naar jeg engang er død – al...
- NB12:148 Χstd.Christendommen er egl.ege...
- NB12:149 Selv om mit Liv ikke fik anden...
- NB12:150 Om »hende.« Sagen er uhyre van...
- NB12:151 DerDet er dog virkelig noget v...
- NB12:152 Stundom er det mig opbyggeligt...
- NB12:153 Saaledes bærer omtrent Prædike...
- NB12:154 Rigtigt har Vigilius Haufniens...
- NB12:155 Ak, saaledes skulde det være, ...
- NB12:156 Skulde man ikke troe, at det v...
- NB12:157 See den Fortolkning vil gjøre ...
- NB12:158 Zacharias Werner siger i Prædi...
- NB12:159 Ogsaa dettedet er da charakter...
- NB12:160 Det er ypperligt sagt af Zacha...
- NB12:161 Synderinden, som dog var en Qv...
- NB12:162 Et Point de vüe i Retning af L...
- NB12:163 Verden vil bedrages kan siges ...
- NB12:164 Christendom er egl.egentlig ik...
- NB12:165 Gud veed hvorledes det egl.ege...
- NB12:166 Det er overmaade sandt hvadafZ...
- NB12:167 Forbillederne ere anonyme ell....
- NB12:168 »Affaldet«, som Χstd.Christend...
- NB12:169 Christus fødes i en StaldStal,...
- NB12:170 7. Journalen NB12, s. 227, opt...
- NB12:171 1 Cor. 9, 18 siger Paulus: min...
- NB12:172 Thomas a Kempis siger: MsketMe...
- NB12:173 I de Forhold, hvor jeg ved at ...
- NB12:174 Oftere er det vistnok seet i V...
- NB12:175 Mit Standpunct. Jeg fremstille...
- NB12:176 Dette er for mig noget Trøstel...
- NB12:177 I Prædikenen paa 4de Søndag i ...
- NB12:178 Der er dog noget ubeskriveligt...
- NB12:179 Det er dog ganske vist rigtigt...
- NB12:180 Texter til Fredags-Taler. NoNu...
- NB12:181 Texter til Fredags Taler NoNum...
- NB12:182 Det er dog virkelig værd at be...
- NB12:183 I en forresten rigtig vrøvlet ...
- NB12:184 Zacharias Werner i Prædikenen ...
- NB12:185 Det er dog ikke blot Lefleriel...
- NB12:186 Lighed er det jo Verden vil, d...
- NB12:187 Dette er ΧstdsChristendommens ...
- NB12:188 Om Qvinden i Forholdet til Man...
- NB12:189 Grundtvig nedlagde sit Embede,...
- NB12:190 Text til en Fredags-Prædiken. ...
- NB12:191 Noget mig selv betræffende, de...
- NB12:192 O, hvor mildt, hvor lindrende,...
- NB12:193 Saaledes skal der egentligen t...
- NB12:194 Det, som gjør mit Liv saa fryg...
- NB12:195 1 Cor. 2, 15 den Aandelige døm...
- NB12:196 8. Journalen NB12, s. 273, opt...
- NB12:197 I Prædikenen over Evangeliet p...
- NB12:198 Om hende»hende. Det er, som sa...
Alle forekomster
X1A658 [a] Det er ret egl. en Resignationens Opgave at ►afgive ►Correctivet.
✂ [a] Det at afgive Correctivet.
Først idet man begynder, saa seer den trium141pherende Misvisning, der ►er i Velten, stolt ned paa det stakkels Correctiv »det er antiqveret, noget Tilbagelagt« o: s: v:.
Naar saa Correctivet i sin langsom men stille og dybere Virken efterhaanden har ved sin truende Stilling taget ►Couragen fra hiin Misvisning, saa lister man sig til at benytte ⓘ CorrectivetCorrectivet] , først skrevet M og lade som var det det man selv havde sagt. Eller man lader forsigtigt en vis Tid gaae imell., den Tid, i hvilken, saa at sige, Correctivets Operation staaer paa. I den Tid er man officielt taus, det vil sige man skriver ikke. Mærker man saa at Correctivet har Magten, saa rykker man frem, benytter skjult Correctivet – og tager saa Æren for selv at være denne Moderation. 142 Kan det lykkes, gaaer man et Skridt videre. ⓘ DaDa] , først skrevet Naar man dog kun tager Noget af Correctivet, og da paa den anden Side Correctivet just for at virke maatte styre ud med det Paradoxes Opvækkende: saa lader man Correctivet staae som en Overdrivelse.
Feig Lusken, ►det er 👤Martensen capabel til.
Hvor nemt med de endelige Formaal. Man er Prof., har en fast Stilling, Levebrød, Ære og Anseelse – og videre Ens Stræben er strax forstaaet. At det er Alvor er jo givet. Saaledes forener alt Jordisk sig her.
Giv Idee-Forholdet, giv en renere ideel Existents, saa er Du ►som til Overflod, 143 en Art Galskab.
209Man søger naturligviis Selskab og Omgang med Alt, hvad der formaaer Noget, alt, hvad der giver sig af med at udsige Domme over literaire Forhold o: D:. Ogsaa Fremmede ►passer man vel paa. See det hjælper.
►👤Fr. Bremer har nu behaget at lyksaliggjøre Danmark med en Bedømmelse. Det er naturligviis ►et Eccho af hvad de Vedkommende selv have sagt hende. Det seer man bedst paa ►👤Martensen, der har holdt megen Forbindelse med hende. [b] Hun var saa ►artig ►ved en meget forbindtlig Billet at invitere mig til en Samtale. Nu fortryder jeg næsten, at jeg ►ikke svarede, som jeg først havde paatænkt, blot disse Ord: ►nei, mange Tak jeg dandser ikke. 144 Men i ethvert Fald ►jeg refuserede hendes Indbydelse og kom ⓘ ikkeikke] , først skrevet og. Saa faaer man det ►at høre paa Prent, at man er »utilgængelig«. Formodenlig skyldes det 👤Martensens Indflydelse, at ►Frederikke har gjort mig til Psycholog ene og alene og skaffet mig et betydeligt Dame-Publikum. Det er ordentlig ⓘ latterlig,latterlig,] , først skrevet latterlig. hvor i al Verden jeg kan blive anseet for en Dame-Forfatter. Men det skyldes 👤Martensen. Han mærker nok, at ►ved Universitetet er han i Nedgaaende. Det vilde blive ►snurrigt nok at læse for ►👤ⓘ R.R.] , først skrevet Pr Nielsen og den egl. yngre Slægt: at jeg er Dame-Forfatter.
✂ [b] ►Hun har levet her i længere Tid og ►havt legemlig Omgang med Notabiliteter; ►hun vilde ogsaa havt legemlig Omgang med mig, men jeg var dydig.