Kierkegaard, Søren Journalen NB12 : 1849

136X1A657207Det er strax et Exempel paa Ulykken af det Christeliges og det Verdsliges Sammensmelten.

Der vil saa ⓘ existereexistere] , < existerer en Geistlighed, som opretholder det aldeles verdslige Begreb af Værdighed; de ikke blot unddrage sig kløgtigt Farer, Opoffrelser, men de æres og ansees, thi »det vilde være under deres Værdighed« at blande sig i Sligt, nedlade sig til Sligt!

O, ►Løgn i Jer Hals. Veed I vel, at Eders Tale ⓘ om denom den] tilføjet ikke er Gudsbespottelse, saa er den dog at bespotte Χstus! Thi hvad er Χstus? Han er den lidende Sandhed, der fandt det at være det Værdige at indlade sig 137 med alt det Onde.

Man tænke sig en Præst der paa sit Dødsleie siger: jeg levede paa en Tid, da Løgn og Bagvaskelse, og Misundelse og Nederdrægtighed formeligt triumpherede. Men jeg fandt det naturligviis under min Værdighed at nedlade mig til Sligt, at nedlade mig til at ville modarbeide Sligt – og mit Liv blev uberørt deraf. O, min Ven tag Dig iagt – i Døden er ⓘ det kundet kun] , < der det christelige Begreb af Værdighed der trøster; det trøster at turde sige: jeg levede samtidig med Løgn og Nederdrægtighed, men dette veed jeg, jeg ►kom paa første Pleie; og dette veed jeg, da jeg ⓘ dødedøde] , først skrevet det var det Ondes Magt dog mindre; men i ethvert Fald unddraget mig har jeg ikke.

Enten maa Kirke og Stat 138 skilles ad, ell. vi ⓘ maaemaae] tilføjet paa een ell. anden Maade have Kloster-Geistlige. Man vil sige: »ja men En, der ⓘ forsagerforsager] , først skrevet opg hele Verden og lever af ►Rødder, han kan i sit Hjerte være lige saa forfængelig som ⓘ EnEn] , < en, der har det Verdslige.« O, det veed jeg, det veed jeg. Men jeg veed tillige, at een Fordeel har man af at have Kloster-Geistlige med, at man dog stundom faaer ⓘ HandlingerHandlinger] , ændret fra Handlingen at see, der ►formaliter erindre om det Christelige; man faaer denne Krydsen, der dog er oplivende, at medens de Fleste handle ud af den Art Forfængelighed, som er den verdslige, saa handler han, hvis han ogsaa er for139fængelig, dog ud af den Art af Forfængelighed, som maa kaldes den gudelige. ►Vistnok er denne for Gud værre end den første, men deraf følger ingenlunde, at hans Handlinger ikke kunne ⓘ gavnegavne] , < gane det.

Tag Tilstanden her i 📌Kiøbh. den Gang, ►da jeg maatte tage mig af 📖 Corsaren. Ikke een eneste ⓘ GeistligGeistlig] , først skrevet Geistlige vovede at prædike mod en saadan Demoralisation, mod Bagvaskelse, mod Løgn o: s: v:. Og alle havde de det Skalkeskjul at det var under deres Værdighed. Det var glemt, absolut glemt, at det christelige Begreb Værdighed er lige modsat det verdslige. Og da saa jeg maatte paatage mig christeligt at indfrie ⓘ det christeligedet christelige] , først skrevet mi Begreb af Værdighed, at det 140 vilde have været under min Værdighed at have levet med Sligt og ikke 208 handlet, saa maatte jeg lide derfor, ogsaa saaledes, at man fandt det var under min Værdighed!

Hvilken ►Christenhed. ►Der er 1000 Geistlige, alle alvorlige Mænd, med Værdighed – og saa slendrer der et ungt Msk. omkring, en ►Flaneur – og der var, christeligt forstaaet, baade Alvoren og Værdigheden!