Indhold
- NB12:1 NB12. etiket på bindets forsid...
- NB12:2 Et vigtigt Sted på forpermens ...
- NB12:3 Mit Standpunkt cfrconferjævnfø...
- NB12:4 Texter til 3 Fredags-Taler p. ...
- NB12:5 Ulykken med de tre ethisk-reli...
- NB12:6 Det er en god Distinktion Luth...
- NB12:7 Gud skee Lov, at jeg da ikke k...
- NB12:8 Den christelige Anskuelse af L...
- NB12:9 Det er ganske rigtigt der maat...
- NB12:10 Ret mærkeligt var det forøvrig...
- NB12:11 Det er ypperligt sagt af Thoma...
- NB12:12 I Kirketidende (Løverdagen d. ...
- NB12:13 »Kirken« skal egl.egentlig rep...
- NB12:14 Medens hele Tilværelsen opløse...
- NB12:15 Det er det jeg saa tidt har sa...
- NB12:16 Det er virkelig latterligt!Nu ...
- NB12:17 Saa dreier jeg Hanen om; det b...
- NB12:18 Christendommen tenderer overal...
- NB12:19 I Hovedstaden er Χstd.Christen...
- NB12:20 Hvorledes »Folket« egentligen ...
- NB12:21 1. Et dogmatisk System er, chr...
- NB12:22 Et saa godt Bidrag til hvad Li...
- NB12:23 Det er saa rørende med denne M...
- NB12:24 Er det Sandhed: ne quid nimis ...
- NB12:25 Det er dog ogsaa i en vis Fors...
- NB12:26 Al personlig Meddelelse og al ...
- NB12:27 Nu er da »Sygdommen til Døden«...
- NB12:28 Først da jeg havde gjort Aftal...
- NB12:29 Hvad »hende« angaaer, da er je...
- NB12:30 Hvis det lod sig gjøre, og hvi...
- NB12:31 Det er ypperligt af Tersteegen...
- NB12:32 Forskjellen mellem en væsentli...
- NB12:33 Joh. 20, 17. Jesus siger: rør ...
- NB12:34 Luc: 24, 31. Da bleve deres Øi...
- NB12:35 Det Bestikkende ved Martensen,...
- NB12:36 Apostlernes Gjerninger. 3, 17 ...
- NB12:37 Hvor usikker M. er, sees bedst...
- NB12:38 Selv vore Kirkerkirker udtrykk...
- NB12:39 De fleste MskerMennesker have ...
- NB12:40 I Timelighedens »virkelige« Øi...
- NB12:41 M. er en snurrig En. I Slutnin...
- NB12:42 Det maa erindres, at de tre gu...
- NB12:43 Hvad er der dog ikke præsteret...
- NB12:44 Derved har Biskop Mynster virk...
- NB12:45 Jeg er som en Kloster-Geistlig...
- NB12:46 Christus havde den Vished, at ...
- NB12:47 For Martensen er det ogsaa Cha...
- NB12:48 At det i en ganske anden Forst...
- NB12:49 Genierne ere som Tordenveir: d...
- NB12:50 Socrates elskede Ynglinge, og ...
- NB12:51 Saa meget har Biskop M. været ...
- NB12:52 5. Journalen NB12, s. [50]-51,...
- NB12:53 Anti-Climacus skal blive staae...
- NB12:54 Det er et sandt Ord af Luther,...
- NB12:55 Det der bidrager til at udpege...
- NB12:56 Jeg finder det er frækt, at ch...
- NB12:57 Begrebet »Christenhed« »den be...
- NB12:58 Det Christeliges Proportioner ...
- NB12:59 Skammeligt er det dog som man ...
- NB12:60 Der kunde dannes et ret godt P...
- NB12:61 Da Alt er dobbelttydigt, hvad ...
- NB12:62 § 128 fra Pag.paginaside 291-3...
- NB12:63 Her seer man ret Subjektivitet...
- NB12:64 Skal det være Videnskabelighed...
- NB12:65 Det er meget sandt af Tersteeg...
- NB12:66 Deri ligger ogsaa det Veemodig...
- NB12:67 Tag Paradoxet bort fra en Tænk...
- NB12:68 Al christelig og overhovedet a...
- NB12:69 At den »christelige-Stat« er b...
- NB12:70 § 217, pag.paginaside 447247b ...
- NB12:71 Digterisk af en digterisk Pers...
- NB12:72 »Indøvelse i Christendom« bliv...
- NB12:73 Docere Alt kan Martensen. I Do...
- NB12:74 Som jeg i alle Retninger har v...
- NB12:75 Dogmatikenp.paginaside 480 n:n...
- NB12:76 M. synes at stikle til mig ved...
- NB12:77 I en Anmærkning til § 255 hvor...
- NB12:78 See, det er overhovedet det sv...
- NB12:79 Om Ordinationen faaer man at v...
- NB12:80 Den der skal være Lærer i det ...
- NB12:81 I en vis mskligmenneskelig For...
- NB12:82 Χstd.Christendom er og skal væ...
- NB12:83 I Sandhed dersom jeg dog engan...
- NB12:84 Man skulde synes det var Ulykk...
- NB12:85 Det er god Passiar af Martense...
- NB12:86 Den Religeuse, der i Sandhed t...
- NB12:87 Det er smukt sagt af Luther i ...
- NB12:88 En Tilhænger er ikke et α inte...
- NB12:89 At »naae Virkeligheden« betyde...
- NB12:90 Fader i Himlene! Naar vi om Af...
- NB12:91 Et Vers af Zacharias Werner i ...
- NB12:92 Meget af det der lovprisende t...
- NB12:93 R. N. har nu i en Billet af 10...
- NB12:94 Den frygteligste Straf over Sy...
- NB12:95 Man anpriser Det, som en Egens...
- NB12:96 At Positivet er høiere end Sup...
- NB12:97 MinMine Productivitet betragte...
- NB12:98 Det er ganske vist, der gives ...
- NB12:99 6. Journalen NB12, s. 107, opt...
- NB12:100 Mod »Pælen i Kjødet« skal der ...
- NB12:101 Det synes nok saa, at det er l...
- NB12:102 Stundom er det i et mismodigt ...
- NB12:103 Saasnart Kategorien »denhiin E...
- NB12:104 Der er to Arter Underviisning....
- NB12:105 Det er ikke umuligt, at nu da ...
- NB12:106 Christus kunde naturligviis, s...
- NB12:107 Et lille Indlæg. En »høiagtet«...
- NB12:108 Selv Luther sætter det dog ikk...
- NB12:109 Min Ulykke har det været, at j...
- NB12:110 En sidste Redaktion af en Kata...
- NB12:111 Historiens Dom over Goldschmid...
- NB12:112 Som En, der spiller i Lotterie...
- NB12:113 Det Ord af Sirach: »Hvad veed ...
- NB12:114 Det er strax et Exempel paa Ul...
- NB12:115 Det er ret egl.egentlig en Res...
- NB12:116 d. 26 Aug 49. Det var et Ønske...
- NB12:117 Nu skal man da formodentlig ti...
- NB12:118 Skulde jeg i Sandhed bede om h...
- NB12:119 En Hedning har sagt: det nytte...
- NB12:120 Min Frihed skulde og maatte je...
- NB12:121 Aphorismer. 1 Man bliver nu om...
- NB12:122 Mit Forhold til hende. Min Gru...
- NB12:123 Om »hende«hende:. Nu maa der i...
- NB12:124 Dette er en Fortjeneste ved de...
- NB12:125 Min Genialitet havde jeg nær s...
- NB12:126 Forunderligt nok, Noget jeg i ...
- NB12:127 »Guld og Sølv haver jeg ikke« ...
- NB12:128 I Christus som Forbilledet er ...
- NB12:129 Det er nu ogsaa en Ucorrecthed...
- NB12:130 Allerede i Forhold til det at ...
- NB12:131 Det er ikke blot saa, at Pøbel...
- NB12:132 adHiint Vers af Brorson :Mens ...
- NB12:133 »Indøvelse i Christendom« burd...
- NB12:134 De fleste MskerMennesker i hve...
- NB12:135 Men at hvad jeg har at sige an...
- NB12:136 En Replik, der vanvittig vende...
- NB12:137 Det er en mærkelig Nemesis ove...
- NB12:138 7 Sept. Om »hende« Saa dyr maa...
- NB12:139 Aphorisme. cfrconferjævnførp.p...
- NB12:140 Rette et Angreb mod nogen enke...
- NB12:141 Civilisationens Stigen, de sto...
- NB12:142 Men hvad jeg stedse har sagt: ...
- NB12:143 Den forløbne Sommer,Sommer. ha...
- NB12:144 Som de drachontiske Love Intet...
- NB12:145 En Situation. Det Christelige ...
- NB12:146 Det Farlige ved det at være gi...
- NB12:147 O, naar jeg engang er død – al...
- NB12:148 Χstd.Christendommen er egl.ege...
- NB12:149 Selv om mit Liv ikke fik anden...
- NB12:150 Om »hende.« Sagen er uhyre van...
- NB12:151 DerDet er dog virkelig noget v...
- NB12:152 Stundom er det mig opbyggeligt...
- NB12:153 Saaledes bærer omtrent Prædike...
- NB12:154 Rigtigt har Vigilius Haufniens...
- NB12:155 Ak, saaledes skulde det være, ...
- NB12:156 Skulde man ikke troe, at det v...
- NB12:157 See den Fortolkning vil gjøre ...
- NB12:158 Zacharias Werner siger i Prædi...
- NB12:159 Ogsaa dettedet er da charakter...
- NB12:160 Det er ypperligt sagt af Zacha...
- NB12:161 Synderinden, som dog var en Qv...
- NB12:162 Et Point de vüe i Retning af L...
- NB12:163 Verden vil bedrages kan siges ...
- NB12:164 Christendom er egl.egentlig ik...
- NB12:165 Gud veed hvorledes det egl.ege...
- NB12:166 Det er overmaade sandt hvadafZ...
- NB12:167 Forbillederne ere anonyme ell....
- NB12:168 »Affaldet«, som Χstd.Christend...
- NB12:169 Christus fødes i en StaldStal,...
- NB12:170 7. Journalen NB12, s. 227, opt...
- NB12:171 1 Cor. 9, 18 siger Paulus: min...
- NB12:172 Thomas a Kempis siger: MsketMe...
- NB12:173 I de Forhold, hvor jeg ved at ...
- NB12:174 Oftere er det vistnok seet i V...
- NB12:175 Mit Standpunct. Jeg fremstille...
- NB12:176 Dette er for mig noget Trøstel...
- NB12:177 I Prædikenen paa 4de Søndag i ...
- NB12:178 Der er dog noget ubeskriveligt...
- NB12:179 Det er dog ganske vist rigtigt...
- NB12:180 Texter til Fredags-Taler. NoNu...
- NB12:181 Texter til Fredags Taler NoNum...
- NB12:182 Det er dog virkelig værd at be...
- NB12:183 I en forresten rigtig vrøvlet ...
- NB12:184 Zacharias Werner i Prædikenen ...
- NB12:185 Det er dog ikke blot Lefleriel...
- NB12:186 Lighed er det jo Verden vil, d...
- NB12:187 Dette er ΧstdsChristendommens ...
- NB12:188 Om Qvinden i Forholdet til Man...
- NB12:189 Grundtvig nedlagde sit Embede,...
- NB12:190 Text til en Fredags-Prædiken. ...
- NB12:191 Noget mig selv betræffende, de...
- NB12:192 O, hvor mildt, hvor lindrende,...
- NB12:193 Saaledes skal der egentligen t...
- NB12:194 Det, som gjør mit Liv saa fryg...
- NB12:195 1 Cor. 2, 15 den Aandelige døm...
- NB12:196 8. Journalen NB12, s. 273, opt...
- NB12:197 I Prædikenen over Evangeliet p...
- NB12:198 Om hende»hende. Det er, som sa...
Alle forekomster
128 X1A653 En sidste Redaktion af ►en Katastrophe i mit offentlige Liv.
Pøbelagtigheden havde seiret i ⓘ 📌Kiøbh.Kiøbh.] , først skrevet Danmark tildeels i Danmark; Alle, de som skulde være Instantser Journalisterne selv Politiet ►despererede og sagde her er Ingenting at gjøre, og Pøbelagtigheden tiltog naturligviis den triumpherede. Dog sagdes det bestandigt men som et Ønske et ►pium desiderium: det er dog utaaleligt, der ⓘ børbør] , < børes gjøres Noget.
Spørgsmaalet var nu, ⓘ omom] , først skrevet at der ikke i Landet fandtes en yngre Anseelse – thi en ældre hjælper under saadanne Forhold ikke, det hedder strax: 129 han er blevet gl., han forstaaer ikke den nye Tid – en yngre Anseelse, som vovede at gjøre Noget.
En saadan var der og kun een eneste: ►»den store Pseudonyme«, ubetinget det meest ansete ►Firma, hidtil ⓘ uden enuden en] SKS, ud en eneste Plet – og netop ►venereret af Pøbelagtigheden, der klogt helst vilde have Venskab her.
At »den store Pseudonyme« her pludselig skulde blive sig selv utro og conferere med Andre forud, var jo urimeligt. Altsaa han gjør det udenvidere men religieust besluttet.
Det han egl. havde at gjøre og som var hans Opgave, var om han formaaede med et Par Ord saa ►gevaltigt at vende Sagen om, at det kunde lykkes ham at im130ponere ►selve Udgiverne.
205Dette lykkedes. Det er [et] historisk Faktum, ►👤Goldschmidt blev usikker, reiste, ►👤P.L. Møller kom med Navn under yderst slukøret frem og bukkede, ►senere reiste han ogsaa. ►📖 Corsaren var tabt, den blev paa en Maade ►»aldrig Msk mere.«
Spørgsmaalet var nu, hvor dyrt skal den Uegennyttige komme til at betale ►dette Skridt; thi at det vil koste er jo i sin Orden.
Her laae Opgaven for de Samtidige, der give sig af med at ►stemme de mere dannede Classers Dom (Journalisterne af bedre Art). Deres Opgave var at secondere Skridtet og vise, at det var uegennyttigt, 131 det eneste, der var at gjøre, næsten heroisk.
►De taug Alle. Her kom Forræderiet – i samme Øieblik saae jeg, at min Stilling ⓘ lidt efter lidtlidt efter lidt] tilføjet for en stor Deel uoprettelig ⓘ vilde blivevilde blive] , ændret fra var tabt i Forhold til Borgerklassen.
Jeg holdt imidlertid roligt Position og i Grunden seierrigt. Egl. har jeg aldrig vidst hvor ⓘ stærkstærk] , < stærkt jeg, religieust ⓘ understøttet, varunderstøttet, var] , først skrevet understøttet v.
Havde jeg haft ►Formue nok, i den Henseende roligt kunnet see en længere Fremtid imøde, ell. mit hele Liv ►betrygget: der behøvedes ikke mere, jeg ene var ubetinget den Stærkeste.
Alt hvad der har været Udmærket i Verden er ogsaa gjerne blevet forraadt af en Samtid. Men Samtidens Forræderie mod mig er af den lumpnere 132 Art, just fordi den er skeet ved et Dobbelt-Forræderie.
Det er de Ansetere, der egl. have forraadt mig.
Forøvrigt bemærkes blot, (hvad der dog charakteriserer mig) at hvor vanskelig min Stilling end var ►bad jeg dog Journalisterne, som jeg kjendte, ikke at blande sig deri. Det er sandt jeg bad dem derom ell. fraraadte dem det – men hvad jeg dømte i mit stille Sind er noget Andet. Min Sag var reen, Gud indviet, – saa tigger man ikke personligt om Bistand.
Usle Samtid! Den Mulighed jeg ell. bestandigt havde sikkret mig, naar jeg ►trak mig tilbage fra Forfatterskabet 133 at leve behageligt paa Landet, ved min literaire Anseelse rangerende ikke lidet over en Landsbypræsts beskedne Stilling – er tabt; naar man er saaledes marqueret er det en Byrde at leve paa Landet.