Kierkegaard, Søren Journalen NB12

X1A544 1 148 Ulykken med ►de 📖 tre ⓘ ethisk-religieuseethisk-religieuse] tilføjet Smaa-Afhandlinger er:

►nævner jeg ikke 👤Adler, saa forstaaes det Hele om mig, som vilde jeg saa smaat insinuere, at jeg selv var den Overordentlige; og Forvirringen vil blive saa ⓘ fatalfatal] SKS, fatalt som mulig, just i dette Øieblik. nævner jeg 👤Adler, saa faaer jeg med ►det fortvivlede Menneske at gjøre, ⓘ hvilkethvilket] SKS, hvilken jeg for ingen Priis vil, det var jo af den Grund, at jeg overhovedet ►opgav at udgive Afhandlingen om ham.

Det Bedste bliver, at dette slet ikke udkommer.

►Den 3die Afhandling kunde maaskee udgives særskilt.

X1A545►Det er en god Distinktion 👤Luther gjør i Prædiken paa anden Søndag efter Hellig-Trekonger (Epistel) mellem: at irrettesætte, straffe og at forbande. Den, som forbander ønsker, at Ondt maa komme, Den, som straffer, vil, at Ondt skal forsvinde.

X1A546 2 149 Gud skee Lov, at jeg da ►ikke kom til at udgive 📖 det om min Forfatter-Virksomhed, eller paa nogen Maade til selv saaledes at ville forcere mig til mere end jeg er.

►📖 Sygdommen til Døden er nu ⓘ trykket ogtrykket og] , < trykket, pseudonymt, af 👤Anti-Climacus.

►»Indøvelse i Christendom« bliver ogsaa pseudonym. Jeg forstaaer mig nu selv saa ganske.

Pointen i det Hele er: der er et Christendommens Høieste i ethisk Strenghed, det skal idetmindste høres. Men heller ikke mere. Det skal overlades til Enhver i hans Samvittigheds-Forhold at ►afgjøre om han formaaer at bygge Taarnet saa høit.

3 Men høres skal det. Og Ulykken er just, at næsten hele Christenheden og Geistligheden med ikke blot lever i verdslig Klogskab som Maximum, men saaledes at de frækt ►trodse derpaa, og consequent maatte ⓘ erklæreerklære] , ændret fra gjøre Christi Liv for Phantasterie.

Derfor skal det Andet høres, ►høres om muligt som en Røst i Skyerne, høres som den vilde Fugls Flugt over ⓘ dede] , < det ⓘ tammes Hovedertammes Hoveder] SKS, tamme Hoveders.

ⓘ MereMere] , < Meere ikke. Derfor skal det være pseudonymt, jeg blot Udgiver.

O, men hvad har jeg ikke lidt inden jeg naaede dette, dette som dog i Grunden tidligt blev mig klart, men som jeg saa anden Gang har maatte forstaae.

Forresten sørger saa Gud vel nok for mig.

4 Dersom jeg nu skulde vedblive at være Forfatter, maatte det være ►»Synden« der blev min Gjenstand og »Forsoningen«, saaledes, at jeg nu i opbyggelig Tale benyttede, at ►Pseudonymen havde skruet Prisen behørigt op.

Dertil bruges nemlig bestandigt Pseudonymer. ►Denne Tanke har ogsaa engang før været mig nærværende just i Forhold til Det, som ⓘ 👤Anti-ClimacusAnti-Climacus] , først skrevet er udt er beordret til, og den findes etsteds i Journalerne, vistnok i NB10.

Det der har voldet mig en saa frygtelig Anstrengelse i den forløbne Tid, er at jeg har villet overanstrænge mig og villet for meget; og saa dog 5 selv igjen indseet, at det var for meget; derfor ikke udført det, men atter ikke kunnet slippe Muligheden og til min egen Qval holdt mig paa denne Muligheds Spidse, hvilket forøvrigt, ►uden nogen min Fortjeneste, har været mig en saare gavnlig Øvelse.

Nu er der blevet handlet, og der er kommet Luft.

Det var en sand Tanke: at standse min Productivitet ved atter at anbringe en Pseudonym. ►Som den Flod ⓘ GuadalquibirGuadalquibir] , < Quadalqubir – ►dette Billede tiltaler mig saa meget.

Og saa ikke eet Ord om mig selv i Forhold til hele Forfatterskabet, et saadant Ord forandrer Alt og forfalsker mig.

X1A5476150Den christelige Anskuelse af Livet maa synes det naturlige Msk. Had til Livet, og Hedningen havde qua ⓘ HedningHedning] , < Hedningen Ret i at kalde de Χstne: ►odium generis humani.

»►Den bestaaende Χsthed« har fusket det Hele ind i msklig Medlidenhed, og derfor synes det naturlige Msk. næsten ganske godt om – ja om ⓘ DetDet] , først skrevet det, som saa naturligviis ikke er Χstd. ^[a]

X1A548 7 151 Det er ganske rigtigt ►der maatte bruges en Pseydonym.

►Naar Idealitetens Fordringer stilles i Maximum, saa bør man for Alt vogte paa, at man ikke selv forvexles med dem, som var man selv Idealiteten.

For at undgaae dette kunde nu bruges Forsikkringer. Men det eneste Sikkre, er denne ⓘ FordoblelseFordoblelse] , først skrevet Fordobles.

Forskiellen fra ►de tidligere Pseydonymer er saa blot den, men den væsentlige, ►at jeg ikke tager det Hele humoristisk tilbage men bestemmer mig selv som en Stræbende.

X1A549Ret mærkeligt var det forøvrigt, at der ►i Forordet til de 📖 tre Gudelige Taler Lilien og Fuglen kom til at staae »i Modsætning til Pseudonymen, der raktes og rækkes med Venstre.« Det er vel nærmest at forstaae om ►andet Oplag af 📖 Enten – Eller; men er tillige jo blevet betegnende m: H: t: ►den ny Pseudonym.

X1A5508152Det er ypperligt sagt af ►👤Thomas a Kempis.

►Gjenvordigheder gjøre ei Mennesket svagt; men de vise, hvad Kraft han har.

📖 1ste BogCap. 16.

X1A551 ^[a] ►I 📖 Kirketidende (Løverdagen d. 21 Juli) anmeldes 👤H: H:[s] lille Bog. Man mener det er »►en ganske ung Forf:, som har læst Mag. 👤K:« Godt. Hvilke ►Critici! Denne lille Bog er af stor Betydning. Den indeholder Nøglen til hele min Produktivitets største Mulighed; men ikke den jeg har villet realisere. Og ►den anden Afhandling indeholder ►det vigtigste af alle ⓘ ethisk-religieuseethisk-religieuse] tilføjet Begreber, det Begreb, som jeg med Flid har ladet staae blankt, ⓘ indtil kommer derindtil kommer der] , den Rette.

Dog sige Noget om den 9 Bog vil jeg ikke. Thi den er mig, som jeg ►etsteds tidligere har udtrykt det, et falsk point de vüe, ⓘ betydendebetydende] , foran er slettet best, at jeg vil svinge af.

Maaskee er det dog og►saa en lille Finte af Anmelderen, for om muligt at narre mig ud paa Glatiis.

Skulde der skrives om denne Anmeldelse, maatte det blive saa, at jeg tog ►hiint »unge Msk« i Forsvar, og meente, at ►han havde gjort ham Uret. Dersom ⓘ detdet] , først skrevet jeg kunde glæde ham og ⓘ maaskeemaaskee] tilføjet være ham – der jo efter den kyndige ►Recensents Formening er et ganske ungt Msk – til nogen Opreisning: saa kan jeg forsikkre ham, at jeg med en ganske ualmindelig Interesse har læst den lille Bog, i hvilken jeg har fundet caperet et ►Point (►den sympathetiske Collision) hvilket, saa vidt mig er bekjendt, Ingen hidtil her hjemme uden ►mine Pseudonymer have caperet; og fundet rigtigt baade ►grebet og belyst ►det maaskee vigtigste ethisk-religieuse Begreb: Myndighed. Under Antagelse 10 af, at det er, som den kyndige Recensent siger: et ganske ungt Msk – vilde jeg sige til ham: unge Ven, bliv De ved at skrive, De er ubetinget Den, jeg vilde betroe at afløse mig.

Men der skal Intet gjøres; jeg vil ikke ind paa det Punkt. Det bliver en lille Morskab.

X1A552153»Kirken« skal egl. repræsentere »Vorden«, »Stat« derimod »Bestaaen«. Derfor er det saa farligt, naar Stat og Kirke voxe sammen og identificeres. For »Stat« gjælder det, at selv om een eller anden Institution er mindre heldig – naar den er et Bestaaende, skal man være meget forsigtig med at afskaffe den, just fordi »Stat« er i Ideen »det Bestaaende«; og man er maaskee bedre tjent med kraftigt at opretholde et mindre heldigt Bestaaende, end for 11 tidligt at reformere. I »Kirken« gjælder lige det Modsatte, da dens Idee er Vorden. »Vorden« er mere aandelig end »Bestaaen«; ►Kirkens Tjenere burde derfor ikke være Embedsmænd, knap gifte, men disse ►expediti, der egne sig til at tjene »Vorden.«

X1A553 ^[a] ►Medens hele Tilværelsen opløser sig, medens Enhver der kan see, maa see, at det er Spilfægterie med alle disse Millioner Χstne, at Χstd. snarere er forsvundet af Verden: ►sidder 👤Martensen og arrangerer et dogmatisk System. Hvad udtrykker nu, det at han foretager sig Sligt? Det udtrykker, hvad det med Troen angaaer, da er Alt ►her i Landet aldeles i sin Orden; vi ere alle Χstne; her er ingen Fare paafærde, vi har Leilighed til [at] ►indulgere Videnskab; da alt Andet er i sin Orden, saa er det nu det Vigtige, ►paa hvilket Punkt i Systemet Englelæren skal staae o: D:

12X1A554Det er det jeg saa tidt har sagt. ►Speculationen kan begribe Alt – kun ikke hvorledes jeg er kommet ind i Troen ell. hvorledes Troen er kommet ind i Verden. Men ►Philosophien tager bestandigt Troen i Betydning af en Sum af Læresætninger.

Det forekommer mig, at jeg engang i sin Tid har læst det i ►den yngre 👤Fichtes tredie Afdeling af: »📖 Grundzüge zum Systeme der Philosophie«, die speculative Theologie Heidelberg 1846. Jeg har dog seet efter igjen, men har ikke kunnet finde det.^a Maaskee har jeg dog optegnet i een ell. anden Journal ^[b] fra den Tid.

Ligegyldigt er det da forresten. Men vist er det, at det er latterligt, at see den Tryghed med hvilken ►en Dogmatiker sidder og 13 arrangerer et System – og ►Gud veed, om Troen findes i Verden.

X1A556154Det er virkelig latterligt! ^[a] ►Nu har her været en Talen om System og Videnskabelighed, og Videnskabelighed o: s: v: – ►endeligen kommer saa Systemet. Du milde Gud og Fader; det meest populaire Skrift af mig er strengere i Begrebsbestemmelser, og ►min Pseudonym 👤Joh. Climacus er da syv Gange strengere i Begrebsbestemmelser. ►👤Martensens 📖 Dogmatik er jo noget populairt Noget, som ikke har en mægtig Phantasie ell. Deslige som kunde give det den ⓘ ArtArt] , først skrevet art Værd; og det eneste Videnskabelige jeg har opdaget er, at ►den er deelt i §§. Han har ikke mere Kategorie end ►👤Mynster. Og besynderlig nok, ►👤Mynster bliver noget ⓘ nærnær] , først skrevet h hyppigst citeret og ⓘ som –som –] , < som: Dogmatiker. Og ►det var 👤Mynster »Systemet« engang i sin Tid skulde styrte.

14 X1A557 Saa dreier jeg Hanen om; det betyder ►Pseudonymen: 👤Anti-Climacus, ►Standsningen.

►Opvækkelse er det Sidste, men ►det er mig personligt for høit – jeg er dog for meget af en Digter.

X1A558Christendommen tenderer overalt til Virkelighed, til at gjøres til Virkelighed, det eneste Medium, til hvilket den i Sandhed væsentlig forholder sig. Den vil ikke besiddes paa nogen anden Maade end i Virkeliggjørelse, ikke meddeles uden ►til ell i Opbyggelse og Opvækkelse. Der maa bestandig antages at være Nogle, som ikke have den, ell. som dog ere længere tilbage: saa skal der ar15beides for dem. Men Χstd. tør (med mindre da den der gjør det, skulde ⓘ turde atturde at] , turde EP Pap. paastaae, at nu er Alle Χstne) ikke meddeles i det Medium som er Ro. Derfor er det Kunstneriske, det Digteriske, ►det Speculative, ►det Videnskabelige, det Docerende, christelig, Synd – hvor tør jeg give mig Ro til at sidde saaledes og ►nysle med det.

►👤Martensen hvis Virksomhed er at udfinde halve Udtryk og Bestemmelser, taler ⓘ ogsaaogsaa] , først skrevet os om, at Χstd. maa være et Liv, et virkeligt Liv – nu begynder det Forsikkrende – et rigtigt, virkeligt Liv, et ganske rigtigt, virkeligt Liv i os, man maa ikke forholde sig til Χstd. gjennem Phantasie. Godt. Men nu 👤Martensens egen Existents hvad 155 udtrykker den? 16 [Den] udtrykker, at han vil gjøre Lykke i Verden, have ►stor Ære og Anseelse, i høit Embede o: s: v: – er dette Χstds Virkeliggjørelse.

Som ⓘ PhilosophPhilosoph] SKS, Philosopher; først skrevet Dial er 👤Martensen: forsikkrende – aldeles ikke Dialektiker, og som Χsten er han ogsaa blot forsikkrende. Overalt er der lutter rhetoriske Kategorier – som meget godt kunne ►bedaare Msk.

Jeg er forsaavidt lidt mere end en Digter, fordi jeg dog har havt Mod til at vove at ►udsætte mig for Forhaanelse og holdt det ud. Men jeg har ►været begunstiget ved Udkommet. Mere troer jeg ikke jeg formaaer. Jeg træder af; men med Guds Hjælp jeg skal beholde en begeistret Forestilling om Dem, som formaaede mere.

17X1A559I ►Hovedstaden er Χstd. saa lidt gjennemtrængende »Mængden«, ⓘ at manat man] SKS, det, hvis man i Sandhed skal være Præst, ikke kan undgaae at blive Martyr, naar man da ikke feigt og verdsligt a la ►👤Mynster og ►👤Martensen, vil ⓘ legelege] , < leve Skjul – og forsikkre. Men til at blive en saadan Martyr, har jeg ikke engang legemlige Kræfter. Derfor ►trækker jeg ⓘ migmig] tilføjet ⓘ tilbage,tilbage,] , først skrevet tilbage. og vælger en mindre Scene som passende for en dog ⓘ saasaa] , først skrevet m meget digterisk Natur, og En der har ►gjort sine 7 Aars Tjeneste paa en større.

Havde jeg ►da jeg var 29 Aar gl. forstaaet hvad jeg nu forstaaer, havde jeg maaskee havt Kræfter til mere; men to saadanne Opgaver er for meget for een Person, først gjennem 7 Aars anstrengede Productivitet – at naae Begyndelsen. Nei, det er for 18 meget; men min Productivitet vil befrugte en Anden, der altsaa kommer til at begynde langt tidligere.

Saa bliver det forresten bedst at holde igjen, og ►ikke meddele digterisk hvad der saa blot bliver Mskene et ørkeløst Mere.

X1A560 ^[a] ►Hvorledes »Folket« egentligen har forholdt sig til Χstus, sees bedst af ►Johannes Evangelium Cap. ⓘ 5.5.] SKS, 5, 6. 7. 8. Det ene Øieblik vil Folket slaae ham ihjel, det andet Øieblik vil det forgude ham.

Et mærkeligt Sted er forresten ►Cap.►7. v.►12 og ►13. »der blev meget mumlet om ham ⓘ iblandtiblandt] , ændret fra i Folket ..... dog talede Ingen frit om ham af Frygt for Jøderne«; hvor der jo dannes en Modsætning mel156lem Folket og Jøderne. I 19 ►Grund-Texten staaer: ►εν τοις οχλοις – og δια τον φοβον των Ιουδαιων.

X1A5611. ►Et dogmatisk System er, christelig, en Luxus Artikel; i stille Veierligt, naar man kan indestaae for, at da i det mindste Gjennemsnittet af Msker ere Christne, kan der blive Tid til Sligt – men ⓘ hvornaarhvornaar] , ændret fra naar var det vel Tilfældet? Og naar det stormer – saa er det Systematiske af det Onde, saa skal alt Theologisk være opbyggeligt. Det Systematiske indeholder et indirecte Falsum, som var det i sin Orden med at vi Alle i Sandhed ere Χstne – siden der er Tid til at systematisere.

2. Et dogmatisk System skal ikke opføres paa Basis: ►at begribe Troen, men paa Basis: at begribe, at man ikke kan begribe Troen. Sagen er, christeligt skal »Præsten« og »Professoren« sige Eet og det Samme, kun skal Prof. sige det i anden Potens. Gives der rebelske Aander, som ikke ville nøies med »Præsten«, saa skal de komme til det Strengere ved at komme til Prof. Christelig er Alt Optugtelse, ►det Stigende er, at komme til den strengere Tugt. Man skal 20 ved at løbe fra »Præsten« ikke slippe ind i speculativ Kiælenskab, men komme til en endnu strengere Tugt.

X1A562Et saa godt Bidrag til ►hvad 👤Lichtenberg har samlet under Navn af Fruentimer-Stiil har jeg ikke i lang Tid læst. Det findes i ►📖 Berlingske Tidende Morgen Nummeret d. 25 Juli.

En Lærerindeplads søges

til 1ste November af en Jomfru, 20 Aar gammel, i Sjælland eller Fyen, helst paa Landet. Underviisningsgjenstandene ere foruden de almindelige Skolekundskaber, Engelsk, Fransk, Tydsk og Dansk samt Pianoforte og Haandarbeide. Beviis for Duelighed saavel i Sprogene som Charakteer kunne produceres, ligesom fra det Sted, hvor hun har conditioneret i 1 Aar. Billet mærk: L. bedes aflagt paa Hjørnet af Studiestræde og Larsbjørnstræde No 174 i Stuen, ind ad Porten, portofri inden 14 Dage, hvori Lønnen m: m: opgives.

21X1A563157Det er saa rørende med ►denne Mynsterske: Fred, ►hvilket nu 👤Martensen har adopteret, som overhovedet 👤Mynster reent har demoraliseret 👤Martensen.

Hvad vil dette: Fred sige. Det vil sige, man ►sikkrer sig en af de meest anseete Stillinger i Samfundet, med ►Udsigt til en endnu anseeligere. Den ønsker man nu gjerne at blive i, og ret at nyde Livet. Ergo maa man have Fred. Dette sminkes op til at være Christendom.

Derfor passer man paa, Alt hvad der gjør sig gjældende ►tager man lidt op af med i Sit. Det seer næsten ud som sagde man noget nær det Samme, og forsaavidt det ikke er ganske det Samme, maa det vel – siden man er en saa høitstaaende Mand – være, fordi man staaer over det. Taktiken er aldrig at sige 22 det imod, men ►at tage lidt med deraf.

Dog ►👤Mynsters Tid er snart forbi – og 👤Martensen, ja han skal vel komme til at fornemme, at hverken er han 👤Mynster, ei hell. ⓘ varvar] , først skrevet er der i 👤Mynsters Tid slet saa ►befarne Folk ude som nu.

X1A564 Er det Sandhed: ►ne quid nimis – saa er Χstd. Løgn, hver Linie i den hellige Skrift Galskab og Forvirring.

Men Ulykken er, ⓘ atat] , først skrevet i ►i Hedenskabet der vedkjendte man sig aabenbart, at det ne quid nimis var den høieste Livs-Maxime – i ►den bestaaende ⓘ ΧsthedΧsthed] , først skrevet ΧstdChristendom fra Generation til Generation lønnes disse 23 Tusinder af ►Embedsmænd, der demoralisere sig selv og Menigheden ved at forsikkre og vænne Menigheden til at forsikkre, at i deres stille Sind, naar det forlanges, saa ere de villige til at vove Alt.

Jeg har aldrig seet et Mskes Liv som synderligt dristigt gik ud over: ne quid nimis – og hver evige Søndag prædikes der om det Høieste, om ►først at søge Guds Rige – har Du, min Ven, nogensinde seet, et Msk, paa hvem det blot nogenlunde passede: først at søge Guds Rige – nogen Præst fE, hvilke først spørge, om det er ►et godt Kald, i en god Egn?

Lidt Sandhed maa der dog til – vi maae gjøre os den Tilstaaelse, at denne løgnagtige Forsikkring skal bort.

24X1A565158Det er dog ogsaa i en vis Forstand ganske til at tabe Forstanden over; og her ligger da ret Forargelsens Mulighed.

Hvor ofte har jeg ikke grebet mig selv deri, at jeg har sagt til mig selv: ⓘ omom] , først skrevet Du Du end msklig talt er Dig bevidst at være velmenende mod Mskene, saa maa Du dog bestræbe Dig for at være mere kjerlig, saa vil det nok blive godt, og Du komme godt ud af det med ⓘ Msk;MskMenneske;] , først skrevet Msk, Og hvad saa, saa træder Χstd. til og siger: Du, Daare, hvad bilder Du Dig ind, var Χstus da ikke Kjerlighed – og hvorledes ⓘ gikgik] , først skrevet det det Ham. Der er, msklig talt, noget frygtelig grusomt i denne Tanke. Og dog er dette just Χstd. Χstd. siger nemlig, Du maa paa ingen Maade lade Dig afholde fra at gjøre som Du tænkte – men Du skal vide det vil føre Dig til lige det modsatte Maal.

25X1A566Al personlig Meddelelse og al Personlighed er gaaet ud; Ingen siger »jeg« ell. taler til et »Du«.

►Det hedder »Troen« er det Første, er Grundbetingelsen, er det, der ligger til Grund for Begriben, det er sandt, – men om jeg er en Troende om jeg virkelig er en Troende: ja derom er slet intet Spørgsmaal. Det hedder: ►Gjenfødelsen maa gaae forud – ⓘ derpaaderpaa] SKS, der paa følger saa o: s: v:; men om jeg er gjenfødt ell. ikke, om jeg virkelig er gjenfødt – derom er intet Spørgsmaal. Og saaledes overalt. Mskene holde med Flid saadan Sagen hen, der er sat Opinions-Dommen: at det er flaut at spørge saaledes, paa det Spørgsmaal, om nu Prof. virkelig er en Troende, om han kan svare: ja ell. nei.

Der er i hele ►👤Martensens 26📖 Dogmatik, i ethvert Fald ikke i den Deel, jeg ⓘ hidtil harhidtil har] SKS, har hidtil har har læst, een eneste Sætning som er et redeligt ja ell. nei. Det er ►det gamle Sophistiske, med at kunne tale – men ikke samtale. Thi Samtalen sætter strax: Du og Jeg, og ⓘ saadannesaadanne] , ændret fra saadan Spørgsmaal, der kræve: ja og nei. Men Taleren udvikler: paa den ene Side – paa den anden Side, og imidlertid distraheres Tilhøreren og Læseren, saa han slet ikke mærker, at han egl. ikke fik Noget at vide.

X1A567 27 159 ►Nu er da »📖 Sygdommen til Døden« udgaaet og pseudonymt. Forsaavidt er der da gjort en Ende paa den usalige Qval at gaae og forløfte mig paa den for store Opgave: at ville ►udgive det Hele paa een Gang, og ►det om Forfatterskabet med, og ligesom med et fortvivlet Skridt at lægge Lunten an til ►den bestaaende Christenhed.

Nu ⓘ er deter det] , først skrevet i det mindre ⓘ VigtigeVigtige] , < vigtige, naar ►de andre 3 Bøger udkomme (og det om Forfatterskabet skal ⓘ sletslet] , ændret fra slet ikke udkomme) thi nu er der ikke Tale om eet eneste Støds ►Force.

Nu vil jeg hvile og forholde mig stillere.

X1A56828160 ^[a] Først da jeg havde ►gjort Aftale med 👤Luno om Trykningen af »📖 Sygdommen til Døden« fik jeg at vide, at ►Etatsraad 👤Olsen var død. Jeg vil saa nødig svække Indtrykket af min Handlen i Bogtrykkeriet, og derfor begyndte jeg Trykningen. Desuden var jeg saa forqvaklet af alt for megen Reflexion i den senere Tid, at jeg tilsidst maatte frygte for, at tabe reent Indtrykket af mig selv.

X1A570 ^[a] Hvad ►»hende« angaaer, da er jeg, som stedse, kun endnu inderligere om muligt, villig og redebon til at gjøre Alt hvad der kunde glæde og opmuntre hende. Men jeg frygter bestandigt hendes Lidenskab. Jeg er Garantien for ►hendes Ægteskab. Faaer hun 29 Sammenhænget med mig at vide, saa faaer hun maaskee pludselig Afsmag for Ægteskabet – ak, jeg kjender hende kun altfor godt. Og enten er hun væsentlig uforandret, og saa er det yderst farligt; ell. hun har saa væsentlig forandret sig, at det ikke vil betyde hende stort, om jeg gjorde nogen Tilnærmelse.

►Søndagen efter Etatsraadens Død var hun i Kirke med hele Familien (i ►Helliggeistes-Kirke). Der var jeg ogsaa. Mod Sædvane ►gik hun umidd. efter Prædikenen, hvilket hun ell. ⓘ ikkeikke] tilføjet pleier at gjøre, da hun altid bliver og synger en Psalme, medens jeg fra umindelig Tid har den Skik at gaae strax. Som sagt, hun gik strax og med ►👤Schlegel. Hun naaede ogsaa ganske rigtigt, at vi omtrent mødtes, idet jeg passerede 30 ned fra ►Pulpituren. Hun ventede maaskee dog, at jeg skulde have hilst. Jeg holdt imidlertid Øine[ne] hos mig selv. En reen tilfældig Grund gjorde mig desuden – selv om 161 jeg havde villet det – umuligt at indlade mig videre i det Øieblik.

Godt er det maaskee, at jeg havde ►al det Vrøvl i Bogtrykkeriet i de Dage; thi ell. var jeg dog maaskee gaaet hen og havde gjort et Skridt – og lige stik imod, hvad jeg hidtil har forstaaet, at ►kun hendes Fader kunde jeg ønske og vove at indlade mig med. Hun er maaskee af den modsatte Mening, mener maaskee, at just han har staaet til Hinder for, at jeg ikke har gjort noget tilnærmende Skridt.

Gud veed, hvor meget jeg selv trænger til at være, 31 msklig talt, mild mod hende; men jeg tør det ikke. Og paa mange Maader er det dog ogsaa, som om ►en Styrelse vil forhindre det, – maaskee i Kjendskab til Følgerne – thi det var en reen tilfældig Omstændighed der den Gang gjorde mig det umuligt at tale til dem. ►Næste Gang da 👤Kolthoff prædikede, var jeg i Helliggeistes-Kirke, da var hun der ikke.

X1A571Hvis det lod sig gjøre, og hvis jeg nu ikke væsentlig var ophørt at være Forf., kunde det glæde mig meget, at ►hellige ►Etatsraad 👤Olsens Minde ⓘ eeteet] , foran er slettet ved ell. andet Skrift. For den Sags Skyld kunde jo det: ►📖 fra Høiheden vil Han drage Alle til sig, ⓘ afgiveafgive] , først skrevet bruges Pladsen.

32X1A572Det er ypperligt af ►👤Tersteegen. i en lille Opsats: 📖 von dem Unterschied und Fortgang in der Gottseligkeit § 24. p. 443 i min Udgave: Aber woher kom̄t es, daß solche theure ⓘ SchriftenSchriften] , først skrevet Schr (Mystikerne) insgemein so wenig geachtet und gebraucht werden? Ist es nicht deswegen, weil die neugierige Vernunft solche Nahrung nicht darin findet, auch der alte Sinn des Fleisches und der tiefe Grund des eignen Lebens zu scharf darin angegriffen wird, und sie nicht, wie Andere, nach dem Geschmack des alten Adams ⓘ undund] , først skrevet um der Vernunft 162 ein wenig mehr accommodirte Bücher, ein Raisonniren und Speculiren, sondern ein Mortificiren und Verlaügnen erfordern?

33 X1A573 Forskjellen mellem en væsentlig Tænker og en Professor.

Den væsentlige Tænker sætter altid Sagen paa Spidsen; det er just det Eminente – og kun Faae kunne følge ham. Saa kommer ►Professoren han tager det »Paradoxe« bort – ham kan en stor Mængde, næsten den store Mængde forstaae; og saa mener man, at nu er Sandheden blevet sandere!

Selv om en eminent Tænker fattede den Tanke ►»et System«, han vilde aldrig faae det færdigt – saa ⓘ redeligredelig] SKS, redeligt vilde han være. Men blot et lille Vink om hvad han vilde til en Professor – ►saa har Professoren strax Systemet færdigt.

Professoren synes altid 34 en ganske anderledes ⓘ Karl af [en] TænkerKarl af en Tænker] , Karl af Tænker EP Pap. – saaledes maa det vise sig, naar Opgaven reflekterer sig i det Medium, Publikum, ell. at saadan ►een og hver anden er en Tænker.

Enhver væsentlig Tænker kan kun opfatte Prof. comisk. Prof. er ►hvad 👤Leporello er i Forhold til en 👤D. Juan, kun det mere, at han tillyver sig en stor Anseelse i de Halvstuderedes Øine.

X1A574►►Joh. 20, 17. Jesus siger: rør ikke ved mig; thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader. Dette Sted forstaaer jeg ikke; thi hvorledes skulde det være muligt at røre ved ham, naar han var opfaren. Der er mig noget Uforklarligt 35 i den Yttring.

X1A575►►Luc: 24, 31. Da bleve deres Øine aabnede og de kjendte ham og han blev usynlig for dem. Dette kan forstaaes saaledes, just det at han blev usynlig for dem er Følgen af at de kjendte ham; umidd kan han ikke kjendes; naar man kjender ham – bliver han usynlig. Dette er »Troen« som seer, ►der er ingen Phantasie-Anskuelse; thi Phantasie-Anskuelse svarer til Hedenskabets Gude-Billeder.

X1A576163Det Bestikkende ved ►👤Martensen, er denne ►idelige Tale om 👤Kant, 👤Hegel, 👤Schellingo: s: v:. Det afgiver en Garantie for at der maa være Noget i hvad han siger. Det er ligesom naar Bladene skrive i Publikums Navn.

36X1A577►►Apostlernes Gjerninger. 3, 17 siger 👤Peter at saavel Folket som Øversterne i Uvidenhed sloge Χstus ihjel. Dersom dette skal forstaaes ganske bogstaveligen, saa er det jo umuligt at faae en bestemt Forestilling om Nødvendigheden af, at Χstus maatte lide just fordi Han var Kjerlighed og Verden ond. Det er næsten som var det en Slags List af Gud. Han vil frelse Mskene, men Mskene kan kun frelses ved Χsti Død; men hvorledes skal det skee, at han bliver slaaet ihjel, naar Mskene see hans Kjerlighed – saa skete det i Uvidenhed. Forsaavidt lader der sig slet Intet belyse af Χsti Liv m: H: t: den Christnes Lod i Verden i Almdl.

Her er en Mængde 37 Vanskelighed og Problemer. Og mærkeligt nok, at her erindres om ►det Socratiske, at Synd er Uvidenhed, ligesom naar ►👤Paulus etsteds siger, at ⓘ hamham] , han Pap. blev tilgivet, fordi det var i Uvidenhed.

X1A578 ^[a] Hvor usikker ►👤M. er, sees bedst indirecte. Han kan tilsyneladende i den ►til ⓘ en saadanen saadan] , < et saadant Begrebsbestemmelse indrømmede Paragraph holde sig nogenlunde lige; men paa Steder, hvor han taler om ganske andre Ting indflyder saa stundom uforsigtige Yttringer.

Saaledes etsteds (upaatvivleligt i ►📖 Englelæren, i hvert Fald er det i ►Læren om Faderen og inden ►§ 93) siger han pludselig: ►vi beraabe os blot paa Skriftens Myndighed. Tak! ►midt i Speculationen, midt i ►Systemet det speculative System løber pludselig denne Tanke ind med, denne Tankebestemmelse der er aldeles qvalitativ afgjørende for ►at være ell. ikke at være.

Og saa ►i § 93 p. 210 siger han: Idet vi derfor forklare os Syndighedens 38 universelle Phænomen af en msklig Friheds-Akt, der i Slægt164udviklingens Begyndelse er foretagen af det Individuum, der maa betragtes som Slægtens begyndende Personlighed – nu kommer det: saa støtte vi os her ikke blot til den bibelske Traditions Autoritet. Altsaa her gjøres Speculationen til et Mere end den bibelske Autoritet.

Hvilket Vaas hans Hele er.

X1A579Selv vore ⓘ KirkerKirker] , < kirker udtrykke, hvor overfladisk og udadvendt Alt bliver. Naar man kom ind i en af de gammeldags Kirker, med ►disse mange lukkede Stole, med ►de gammeldags Pulpitur, saa fik man uvilkaarligt et Indtryk af, hvor meget der kan boe skjult i et Mskes Inderlighed – disse mange lukkede Stole vare ⓘ jojo] , herefter er slettet næsten som Sindbillede derpaa.

Men ►nu er Alt Sa39lon, saaledes bygger man nu Kirkerne. Det er flaut og ►abgeschmakt, at En skulde have en Inderlighed for sig selv, det er ►Lapserie »hvad skulde vel han have saaledes for sig selv,« nei vi ere Publikum.

X1A580De fleste Msker have deres Liv bestandigt blot i det Enkelte; de Msker, der have en væsentlig Idealitet forholde sig altid til et Princip.

fE de Fleste tænke over, hvilken Pige de ►skulle gifte sig [med], om med hende ell. med hende (det Enkelte). De ideellere Msker, for dem er en Pige fE Anledningen til at de komme til at tænke over det at gifte sig, over Ægteskabets Realitet.

Og saaledes paa alle Punkter.

Deraf kommer det, at de ide[e]llere Natur[er] altid tage sig ud som Efternølere – fordi de forholde sig til Principerne, istedetfor at 40 gribe til paa det Enkelte.

Det er, hvad jeg et andetsteds ►i en Journal har bemærket, saa, at ethvert Genie er en Revision af eet ell. flere principielle Spørgsmaal i Tilværelsen. For de fleste Msker er Alt Tradition, kun det Enkelte er det Ny. Det er Tradition, forsaavidt uden videre givet, at man gifter sig – der spørges blot: med hvem?

X1A581165I Timelighedens »virkelige« Øieblik seer det saa ►skuffende ud. Man seer en Mængde Msker omkring sig, og man synes dog, at man er lige saa god Χsten som de.

Men i Evigheden! Alle disse Millioner, der have levet. Tænk blot, hvilken uoverskuelig Skare af – ►Blod-Vidner. Hvis det nu skulde være Maalestokken. Og dog er den endnu 41 større: ►Idealets.

Gjør Forsøget omvendt. Lad verdslig Ære og Anseelse være Maalestokken, og tag saa blot den samtidige ►Slægt paa hele Jorden. At være ►Biskop i Danmark, Excellence – ja det er Noget, naar Danmark er Maalestokken. Men det er næsten et Forsvindende i Verden.

Og i Evigheden er Lidelser Maalestokken.

X1A582 ^[a] ►👤M. er en snurrig En. ►I Slutning af Forordet til hans 📖 Dogmatik, siger han: at det der nu tildags er indeni de Fleste er Politik. Hvad vil det sige? Dog vel, at de ikke ere Χstne.

Men tag nu 👤Martensens personlige Existents. Hvad udtrykker den? Den udtrykker, at han – redeligt – har taget sin 42 Profit af det store Bedrag med at alle ere Χstne; thi al denne Fornemhed med ►Hofprædikant, Ridder, at ►feteres i Selskaber, forholder sig væsentlig til det Sandsebedrag, at vi saadan Alle ere Χstne. See, saaledes ⓘ har hanhar han] tilføjet Intet mod Sandsebedraget – og saa vil han tillige blive sig selv vigtig ved at tale om, at de Fleste ikke ere Χstne.

Tillige kan denne Yttring af ham tjene til et Exempel paa, hvorledes en Charakteerløs kan sige Alt, og det gjør intet Indtryk. Naar jeg har ►ladet 👤Anti-Climacus sige: at Χstheden med alle disse Millioner Χstne er et Sandsebedrag, saa siger jeg egl. mindre end 👤Martensen, som jo siger, at de Fleste ikke ere Χstne. Og dog vil man maaskee 43 vredes paa mig. Hvoraf kommer vel ⓘ det?det?] , først skrevet det? uden deraf, at man har en Forestilling om at det dog skal betyde Noget, naar jeg siger det. Men 👤Martensen – han declamerer. I den Henseende har jo ►👤Mynster gjort Veien let.

X1A583 ^[a] Det maa erindres, at 📖 ►de tre gudelige Taler om Lilien og Fuglen er det Sidste jeg har skrevet. De ere af 5te Mai 49. ►📖 Sygd. til Døden er fra ⓘ midtveismidtveis] , < midtveies i 48.

X1A584166Hvad er der dog ikke præsteret i ►📖 Afsluttende Efterskrift, der er mere end nok til tre Professorer. Men det forstaaer sig, ►Forf. var En, som ikke havde et Embede og som ikke syntes at ville have det; der var ►ingen §§ Vigtighed – ja saa er det jo 44 Ingenting.

►📖 Den Bog udkom i Danmark. ⓘ Den►blev Denblev ] , først skrevet Der ikke nævnt ⓘ eeteet] , først skrevet et eneste Sted. Der blev ►maaskee solgt en 50 Exemplarer, saa altsaa ►Udgivelsen kostede mig iberegnet Honorar til Correcteuren (100rd) c. 400 a 500rd, foruden ►min Tid og Flid. Og imidlertid ►aftegnedes jeg af et Pøbelblad, der i det samme lille Land ►havde 3000 Subscribenter, og ►et andet Blad (ogsaa et meget udbredt, 📖 Flyveposten) fortsatte Discussionen om mine Buxer.

X1A585Derved har ►Biskop 👤Mynster virket ubodelig Skade, at han ikke blot i Almdl. har ►tækkeliggjort de endelige Formaal, men ogsaa stræbt at helliggjøre dem, at verdslig Ære og Anseelse tillige var Fromhed!

45X1A586Jeg er som en Kloster-Geistlig, en Sjelesørger for ►Eneboere o: D. – men det Piat som nu kaldes Gudfrygtighed, Religieusitet kan jeg ikke indlade mig paa. Anfægtelse tales der ganske bogstaveligen ikke ⓘ meremere] tilføjet om.

X1A587Christus havde den Vished, at ►det at Han leed, var fyldestgjørende for Alle, ubetinget for Alle, og den Trøst, at ►med hvert et Skridt, hvert et Ord af ham »opfyldtes ⓘ Skrifterne«.Skrifterne«.] , først skrevet Skrifterne«, ⓘ HanHan] , foran er slettet saa aldeles svarede var Skrifternes Levendegjørelse.

46X1A588167 ^[a] For ►👤Martensen er det ogsaa Charakteristisk, at han aldrig citerer ►👤den yngre Fichte, ►👤Baader, ►👤Günther men ►bestandigt 👤Schleiermacher, ►hvem han corrigerer. Det vil sige det mere der er kommet til siden ►👤Schll. det ►profiterer han udenvidere, og profiterer tillige at corrigere 👤Schl.

X1A589At det i en ganske anden Forstand gjælder om geistlige end om verdslige Embedsmænd, at de i eetvæk tale om Levebrød, ligger dog ►vistnok for en Deel i ►den idelige Mulighed, en Præst har, til at faae et nyt Embede. En verdslig Embedsmand er næsten indskrænket til Avancement i eet og samme ►Contoir; men en Præst forholder sig noget nær til ►Landets 1000 Præstekald. Noget ligger forresten maaskee ogsaa ⓘ ii] , først skrevet i, at Livet paa Landet, hvor der ikke er synderlig Andet at tale om end Indkomster.

X1A590►Genierne ere som Tordenveir: de gaae mod Vinden; forfærde Mskene; rense Luften.

Det Bestaaende har opfundet adskillige Torden-Afledere mod eller for Genier: det lykkes – saa meget desto 47 værre for det Bestaaende; thi lykkes det een Gang, to Gange, tre Gange – det næste Tordenveir bliver desto forfærdeligere.

Af Genierne ere der to Arter. Den første Arts Charakteristiske er Bulderet, Lynet derimod er sparsomt, og slaaer sjeldent ned. Den anden Art har en ⓘ Bestemmelse afBestemmelse af] tilføjet Reflexion i sig, ved hvilken de tvinge sig eller tvinge Bulderet ⓘ tilbage. Mentilbage. Men] , < tilbage, men Lynet er saa desto intensivere; med Lynets Hurtighed og Sikkerhed rammer det de udseete enkelte Punkter – og dødbringende.

X1A591►👤Socrates elskede Ynglinge, og hvorfor? Fordi der i dem er et Pust af det Uendelige, og det var dette han ønskede bevaret.

Tag ►👤Mynster, han elsker sandeligen ikke Ynglinge, han elsker demoraliserede Mænd, som ere demoraliserede ved at maatte gjøre endelige Formaal til Livets Alvor – dem lader der sig ogsaa herske over.

48X1A592168Saa meget har ►Biskop 👤M. været opmærksom paa m: H: t: mig, at han har tænkt: det Mskes Ulykke er, at han har megen Idealitet ell. som det hedder mynstersk, at han er upraktisk. M: H: t: ham kan jeg derfor være ganske rolig.

Dette vil sige for fra en ►Regjeringsmands Standpunkt at skulle blive endog blot farlig, maa man have en Tilsætning af endelig Formaal, ɔ: af det Lavere.

Jo idealere Noget er, jo roligere kan man – forraade det.

En, der vil have mange Tilhængere, som igjen hver vil have sin Fordeel, ►dele Embederne o: s: v: – han er farlig. En, der ingen Tilhængere vil have, selv Intet forlanger – han er aldeles ikke farlig, thi det er Idealiteten; og Idealiteten, det veed enhver Statsmand, har intet at gjøre i denne Verden.

Dersom jeg forfeilede min Opgave, blev verdslig, vilde ogsaa kæmpe for Magten: jo, jeg takker, saa vilde 👤Mynster blive opmærk49som – og jeg vilde blive »farlig«.

Den renere Idealitet er Noget, man aldeles Intet har at frygte af, og Nogen man aldeles ingen Forpligtelse har imod.

Hvilke Evner jeg havde, at jeg var den Flittigste af alle, hvor redelig og uegennyttig jeg stræbte: det har Biskop 👤M. forstaaet. Men dette kunde ikke bevæge 👤M., ei hell., hvad han dog ogsaa vidste, hvorledes de Fornemmere intriguerede mod mig, og ►Pøbelen forhaanede mig. Alt dette kunde ikke bevæge ham, til dog med eet Ord at vidne for mig og min Sag. Men derimod kunde han i blødagtig Nydelse af Magten tage det ganske rolig og selvbehageligt til Indtægt, hvad Fordeel han kunde have af, at jeg, ►fængslet til Mindet om min Fader, gjorde Alt for at understøtte ham.

Nei, en ⓘ ►StatskirkensStatskirkens] , < Statkirkens Tjener i 👤Mynsters Stiil og en Lærer i Χstd.: de ligne da slet ikke hinanden.

X1A593 50 169

5. Journalen NB12, s. [50]-51, med optegnelserne NB12:52 og NB12:53 skrevet på langs ad siden

Hermed standser saa Productiviteten, væsentligen er den allerede (forsaavidt den ganske er min) standset ved ►»📖 Fredags Talerne«. ►Det Pseudonyme til Slutning er et Høiere, som jeg kun kan antyde. ►Pseudonymiteten ⓘ anden Ganganden Gang] tilføjet er netop ⓘ UdtrykketUdtrykket] , ændret fra Udtryk for Standsningen. Det er med mig qua Forf. som med ►den Flod Guadalquibir, der etsteds styrter sig under Jorden: der er ►en Strækning som er min: det Opbyggelige; bag ved og foran ligger den lavere og den høiere Pseydonymitet; det Opbyggelige er mit, ikke ►det Æsthetiske ei heller ►Det til Opbyggelse og endnu mindre ►det til Opvækkelse.

X1A594 51 * ►👤Anti-Climacus skal blive staaende som ►den høiere Pseudonymitet, og derfor kan ►Opsatsen: 👤Climacus og 👤Anti-Climacus ikke bruges, med mindre det skulde være ⓘ afaf] tilføjet ►en ny Pseudonym. Det vil sige, jeg kan ikke være Forf. af den Opsats.

Men ⓘ ved atved at] , < af eftersee, seer jeg, at det heller aldrig har været paatænkt. ►Opsatsen er af 👤Anti-Climacus selv. Det lader sig ⓘ ogsaaogsaa] , først skrevet gjøre gjøre. Dog er en ny Pseudonym maaskee bedre.

X1A59552172Det er ►et sandt Ord af 👤Luther, i 📖 Prædikenen over Epistelen paa 1ste Søndag i ⓘ Fasten,Fasten,] , < Fasten: strax i Begyndelsen:

Erfaring lærer ogsaa, at Evangeliet ei er forblevet puurt og reent paa noget Sted i Verden længer end i Mands Minde; men saa længe de have levet, som først have bragt det i Gang, er det blevet staaende og har tiltaget – naar de vare døde og borte, var Lyset ogsaa ude. Saa kom Sekterere og falske Lærere.

Den sidste Bemærkning er mindre vigtig. Det Første er aldeles sandt, kun synes 👤Luther ikke selv ►ret opmærksom paa den Tanke-Bestemmelse, som ligger deri. Samtidighedens Forhold ⓘ medmed] , ændret fra til Χstus er det Sande, er Situationens Sandhed. Dernæst kommer saa ►det Deriverede: Samtidighed med en dog i strengere Forstand sand Χsten. Χstd. paa anden Haand er Vrøvl; thi ⓘ detdet] , først skrevet ΧChristus er Χstd uden Virkelighedens Spænding.

53X1A596Det der bidrager til at udpege mig som en Særling og Halvgal, er ganske rigtigt Det, som er det Gode ved mig: at jeg byder et renere Indtryk af Idee. De Andres Liv og Stræben – for Videnskab, dem kan man godt forstaae, da man forstaaer dem i deres Stræben for ell. i Kraft af eet ell. andet endeligt Formaal, det er for Udkommet de prædike Χstd., det er som Prof., altsaa paa Embedsvegne, de docere Χstd: ►jo, jeg takker. Men er det Χstd?

Derfor er mit Liv ogsaa dog lidt ►til Forargelse; det Forargelige er, at det dog nogenlunde udtrykker, at der ⓘ erer] tilføjet Idee til. De Andres Liv udtrykke, at der er ►fede og gode Levebrød til, Titler og Værdigheder: hvad forargeligt skulde vel deri være, nei, det er Sandhed og Viisdom.

54X1A597Jeg finder det er frækt, at christelig Geistlighed og ►Biskop 👤Mynster fremfor Alle, vover at gjøre i christelig Prædiken det verdslige 173 Begreb af Værdighed gjeldende, hvilket Begreb christelig er et ganske andet.

Verdsligt vilde det være under en ►Excellences en fornem Mands »Værdighed« ►at prædike paa Gaden: men gjorde Χstus ⓘ ikke [det]ikke det] , [det] ikke EP; , det ikke Pap., og har han ikke derved ►omstemplet Begrebet Værdighed. Verdslig Værdighed er Pyntelighed o: s: v:, samt fornem Fjernhed, christeligt er det at lide for Sandheden, og at naae ganske det daglige Livs Virkelighed.

X1A598 55 174 Begrebet ►»Christenhed« »den bestaaende Christenhed« er det der skal ►reformeres (den Enkelte).

►Maieutik er det der behøves. Det gjælder aldeles ikke om at faae nogen Forandring i det Udvortes, ei heller om at jeg fE, i hvad jeg selv for Gud har forstaaet mig i, fik Hundreder til at efterligne mig; det gjælder om, at Menneskene foranlediges til at blive opmærksomme paa, at hver Enkelt skal søge det ►primitive Gudsforhold.

En ►Flankefægtning men dog ikke personligt mod Den og Den kan føres mod Geistligheden, at den dog er blevet altfor verdslig; men ikke som skulde nu her gjøres Forslag til Forandring i det Udvortes.

Det var dog Utaalmodighed, at jeg vilde pludselig trænge ud af den indirecte Meddelelse og ►personligt overtage det Hele i Egenskab af en Overordentlig. Forvirringen vil ikke være udeblevet trods alle mine ►Restrinctioner og Clausuler dette Skridt ►betræffende.

X1A59956175Det Christeliges Proportioner i et ganske simpelt Exempel.

►Skriften siger: søger først Guds Rige – og Landets samtlige Geistlige, som ►in parenthesi bemærket, maaskee dog først have søgt et Kald – de græde Alle, naar de prædike derover.

Tag nu Virkeligheden. I en samtidig Generation er der En, som gjør Alvor af det. Hvad saa? Mon Staten, mon nogen Privat paanøder Folk Embedsstillinger eller Ansættelser. Altsaa »de Andre« de søge hver Sit, Een det Embede en Anden det Embede, ⓘ Een gifterEen gifter] , først skrevet En sig med den Pige, en Anden med den Pige o: s: v: o: s: v: Kun han staaer tilbage han der først søger Guds Rige.

Men saa ærer vel Alle ⓘ ham,ham,] , først skrevet ham? at han saaledes gudeligt ved først at søge Guds Rige giver Afkald paa alt Andet? Ja, tag det der! Nei, det varer ikke længe, saa bliver 57 der smaaleet af ham, han bliver ynket som et Stakkels upraktisk Msk. o: s: v:

Altsaa: Den, der gjør Alvor af at følge Χstds Forskrift, han opoffrer ikke blot Alt – men han bliver tillige ynket og udleet.

Er han nu en stillere ell. en svagere Sjel, saa bærer han dette taalmodigt for Guds Skyld, ⓘ ogog] tilføjet saa bliver det vel ikke til mere. Men opløfter han Røsten og vidner, at det er Χstd, at han gjør det qua Χsten: saa kommer det ⓘ Næste,Næste,] , først skrevet Næste. saa bliver han udskjeldt for en Hykler, hadet, afskyet o: s: v: o: s: v:

Jeg hører Indvendingen – sandt, ►Biskop 👤Mynster fE er ►klædt i Fløiel, ►Storkors af D. og ►D M., ►Ordensbiskop, ►Excellence: mon det vilde falde ham ⓘ selvselv] tilføjet ind at sige, at han er blevet dette ved først at søge Guds Rige.

58X1A600Skammeligt er det dog som man har brugt det Christelige endog til ►Raffinade i det Verdslige. Man attraaer det Verdslige ►trods nogen Hedning – men tillige ►overklæder man det med – christelig Foragt for alt Verdsligt. Tak, det er at høste to Gange.

X1A601176Der kunde dannes et ret godt Pendant til ►den Scene hos 👤Holberg i 📖 det lykkelige Skibbrud mell. de to Tjener[e], hvor den ene læser op: den 10de hujus skrev min Herre et Vers, hvorfor han fik en ny Kjole – og nu den anden Tjener: der kunde dertil dannes ⓘ etet] , først skrevet en ⓘ ret godtret godt] , ændret fra godt ret Pendant ^[a] ved at lade det være Forskjellen mell. en Apostel og en Prædikant i ►den bestaaende Χsthed. d. 5te hujus blev min Herre ⓘ (Apostelen)(Apostelen)] tilføjet fængslet; den 5te hujus blev min Herre (Præsten i det Bestaaende) for en Tale om hvorledes ►Apostelen 👤Paulus blev fængslet, ►Ridder af D. 59 d. 7 hujus ►blev min Herre (Apostelen) korsfæstet; d. 7 hujus blev min Herre (Præsten i det Bestaaende) for en Prædiken om hvorledes ►👤Paulus troende gik Martyriet imøde indbudet ►til Taffels hos Majestæten, der behagede at takke ham i de ►huldsaligste Udtryk.

Scenen kunde betitles et synderligt Sammentræf, og deri fortælles, hvorledes Fortælleren blev Vidne til dette besynderlige Sammentræf mell. To, af hvilke den Ene havde kjendt Apostelen 👤Paulus personligt og holdt Dagbog over hans Liv, den anden var i Tjeneste hos ►Hs Høiærværdighed ►Oberhofprædikant ►👤Th.; og det var disse to der læste Listerne ⓘ op, ligesom hos 👤Holberg, uden at see hinanden.op, ligesom hos Holberg, uden at see hinanden.] , ændret fra op.

X1A603Da Alt er dobbelttydigt, hvad der hænder et Msk. lige saa godt kan være Prøvelse som Straf, hvilket Individet kun kan afgjøre med sig selv: 60 saa følger jo deraf, at jeg i Forholdet til en Anden som en Anden i Forholdet til mig, skal ⓘ forklareforklare] , først skrevet gjøre Alt som Prøvelse. I ethvert Tilfælde, er det en betænkelig Sag, at et Msk. i Forhold til andre Msker er tilbøielig til at forklare deres Lidelser som Straf.

X1A604 ^[a] ►§ 128 fra Pag. 291-306 indeholder da 👤Martensens Opposition mod den moderne Videnskab.

Her seer man ret, ►at det hverken er Kjød ell. Fisk.

177Naar det kniber, ►værger han sig med »Forargelsen«, det »Anstødelige«o: s: v:. Men see, i næste Øieblik ►gjør han fra den anden Side selv Anstrengelse for at begribe ɔ: for at vise, at det dog ⓘ ikkeikke] , først skrevet er er der.

Det erindrer mig ganske 61 om ►hiin Note^b i »📖 Smulerne«, hvor en Mand siger: det er det Usandsynlige – ⓘ blivbliv] SKS, blive nu blot lidt, nu skal jeg gjøre det sandsynligt.

►Det er saa klart som Dagen, at ►min Categorie er den eneste christelige: at begribe at man ikke kan begribe det, at forsage at ville begribe det. Ellers fremkommer en ►Omsætning af Troen i et ⓘ ganskeganske] , først skrevet v Andet, saa jeg ved at ►gaae videre end Troen ganske rigtigt gaaer fra Troen. I Troen er Forargelsens Mulighed ►et ophævet Moment; men videre hell. ikke – fordi jeg jo skal bevare mig i Troen. Mener jeg, nu at være perfect i Troen, at have troet nok – for saa at begribe: saa gaaer egl. hele det Christelige ud.

👤Martensen er aldeles ikke Dialektiker.

62X1A605Her seer man ret Subjektiviteten i Χstd. Ellers dadler man det, naar en Digter, en Kunstner o: s: v: anbringer sig selv med i sin Frembringelse. Men dette gjør just Gud, det gjør han jo i Χsto. Og just dette er Χstd. Skabelsen er egl. først fuldendt, idet Gud har anbragt sig selv med. Før Χstus er Gud vel anbragt med i Skabningen, men som et usynligt Mærke, ligesom Vand-Mærket i ⓘ PapirPapir] , < Papiret.. Men i ⓘ IncarnationenIncarnationen] , først skrevet Incarti fuldendes Skabningen derved, at Gud har anbragt sig selv med.

63X1A606Skal ^[a] det være Videnskabelighed? Hvert Øieblik ►værger han sig, ved at sige, at hvis vi ikke tænke os Forholdet saaledes, falde vi nu i det Kjætterie nu i det Kjætterie. Hvilken Passiar af en Videnskabsmand! ⓘ OmOm] , først skrevet Vi no178get er et Kjætterie ell. ikke, hvad bryder Videnskab sig derom, dersom det ellers er tankerigtigt. At afvise Noget fordi det er Kjætterie, er aldeles uvidenskabeligt. Mod Kjætterier værger Kirken sig ved Troen og ved Forargelsens Mulighed. Men ►👤Martensen er Videnskabelig, han begriber det alligevel. Men kan han begribe det, saa er det jo ingen ►Maneer at afvise det Modsatte fordi det er Kjætterie.

Et saadant Sammensurium – ja det vil formodl. gjøre stor Lykke! 👤Martensen har ikke een eneste Kategorie, der er ikke mere Vi64denskabelighed i ►hans 📖 Dogmatik end i ►👤Mynsters Prædikener; men saa ere disse i andre Henseender fortrinlige.

Dersom 👤Martensen vilde tage eet eneste Begreb, saa skulde jeg snart vise ham, at han hverken er det Ene ell. det Andet. Men ►en saadan stor Bog, og saa ►alt det Apparat, og saa ►hele 📖 Dogmatiken, og saa garderet ved alle haande Udflugter, naar det kommer til Stykket, ►at Systemet endnu ikke er ganske færdigt o: D.!

65X1A607Det er meget sandt af ►👤Tersteegen i »📖 Stimme aus dem Heiligthum«

v. 63. (p. 515 i min Udgave af ⓘ 👤TersteegensTersteegens] , < Terstegens 📖 Skrifter v. 👤Georg Rapp, Essen 1841)

Untreu und Trägheit zu verhehlen,

Läßt man sich zu den Schwachen zählen;

Man scheut, zum Schein, den frommen Schein,

Wenn man nicht Lust hat, fromm zu sein.

X1A608Deri ligger ogsaa det Veemodige for det Overordl, at det i Øieblikket seer ud som var den Overordl. det Eneste, der ikke udrettede Noget; selv en Skolelærer paa Landet, enhver Familiefader o: s: v. udretter dog mere ⓘ endend] SKS, en den Overordentlige, gjør dog Nogen ell. Nogle Gavn, medens den Overordl. ene er til for Ideen.

Sagen er ►den Overordl. er egl. til for at notere ⓘ den nye Priisden nye Priis] tilføjet og skrue Prisen op – dette er Noget der i en vis Forstand ikke inter179esserer et eneste Msk. De Andre, Alle, som 66 leve i det Bestaaende, det Givne, operere ved at gjøre Omsætninger til den givne Priis.

X1A609Tag Paradoxet bort fra en Tænker – saa har Du en Professor. En Professor han raader over hele Rækken af Tænkere fra Grækenland til den seneste Tid; det seer ud som stod Prof. over dem alle. ►Jo jeg takker, han er naturligviis et uendeligt Ringere.

En ►saadan Prof. som fE salig 👤J. Møller, det var en rigtig Professor; han forstod at borttage Paradoxerne.

X1A610Al christelig og overhovedet al ethisk Erkjenden er ikke hvad den er, naar den er udenfor sin Situation.

67En Situation (Virkeligheden nemlig, ⓘ ell.ell.eller] , først skrevet at d at man udtrykker det Erkjendte i Virkeligheden) er ►conditio sine qua non for den ethiske Erkjenden.

Dette ⓘ erer] , først skrevet har ogsaa Anti-Climacus der ogsaa gjort opmærksom paa ►i Slutningen af Skriftet: kommer hid Alle I, som arbeide og ere besværede.

X1A611 At den »christelige-Stat« er baseret paa en Usandhed, for ikke at sige en Løgn,

oplyst ved ►Biskop 👤Mynsters Existents.

Den »christelige-Stat« er jo den, hvor Alle ell. dog Gjennemsnittet af ►de Undersaatter, som ikke vitterligt bekjende sig til en anden Religion, 68 ere Christne.

Naar ►saa er, saa udvikler der sig naturligviis et fast Begreb Geistlighed, ⓘ detdet] , < der bliver ►Embedsmænd som de verdslige, og der bliver ►nogle af dem meget høie ►og fornemme ligesom og ►rigeligt gagerede.

Naar saa er – thi dersom saa ikke er, dersom hverken alle Undersaatter, ell. væsentligen langtfra Gjennemsnittet ere Χstne: saa vil jo den christne Kirke blive et lille ell. et mindre Samfund i Staten, og det at være christelig Præst hverken en Embedsstilling ei hell. synderligt profitabelt, kort aldeles ingen Opgave for Ærgjerrige.

Tag nu Biskop 👤Mynster. For at være noget saa fornemt og qua 180 Geistlig, maa der være en christelig Stat; hans hele Tilværelse qua fornem Geistlig 69 støtter Begrebet »christelig-Stat«, paa hvilket ⓘ denden] , først skrevet h selv hviler.

Men hvorledes lever nu den Mand, ell hvad udtrykker hans Liv existentielt, hvorledes er det redigeret fra tidligste Tid? Hvad hans Liv udtrykker er: lad os for Gud i Himlens Skyld ikke komme i Kast med Mængden af Msker (– i den christelige Stat, som jo altsaa ere Χstne –) lad os leve saa fjernt og fornemt fra Gjennemsnittet af Msker som muligt; om Søndagen prædike vi, men naturligviis i det pragtfulde ►Guds Huus, garanteret af al mulig Fornemhed ►»derudenfor, nei, der skal jeg vel vogte mig for at prædike« (dette ⓘ ell.ell.eller] , først skrevet har noget Lignende har han selv sagt i en Prædiken mundtligt; det findes ►anført i Journalen etsteds, vistnok i NB11, og sandsynligviis er det saa ►trykt i hans senere udgivne 📖 Prædikener); 70 lad os være en lille Kreds, som holder sammen. (Der staaer ogsaa ►i een af hans sidst udgivne 📖 Prædikener, hvor han vil trøste i Anledning af 48 »der gives dog endnu Kredse« nemlig hvor man nogenlunde trygt kan indrette sig).

Jeg vil nu her ikke videre dvæle ved, at de Kredse ell. den Kreds han holder sammen ►vistnok neppe er den bedste Samling af Χstne, men er de verdslig Fornemme. Nei, selv om hiin Kreds var de bedste Χstne: hvilken Usandhed. Han tager Profiten af ►det Sandsebedrag, at der er en christelig Stat (Profiten er at være Biskop, ►øverste Embedsmand, Fornemhed og Anseelse, ►Embeds-Bortgivelse og anden Nydelse, 71 ►store Indkomster) og ►existentielt udtrykker han, at Mængden af Msker er intet mindre end Χstne, men raa og uvidende Pøbel.

See det er den christelige Stat.

Hvad der gjælder om Biskop 👤M., det gjælder mere ell. mindre om enhver Geistlig i Hovedstaden. Med Geistlige i en Landsby-Menighed er Forholdet noget Andet; de nyde ikke synderlig Fordeel af den saa kaldte christelige Stat.

X1A612181 ^[a] ►§ 217, pag. ⓘ 447447] , først skrevet 247^b maa bemærkes. ►👤Martensen antager, at skjøndt Alle ere døbte, ere »der Tusinder og Tusinder som henleve deres Liv, uden at komme i et personligt Forhold til Χstus.« og der er »kun en liden Skare virkelig Opvakte og Gjenfødte.«

►Aber – med hvad Ret har man saa frembragt det Skin ved 72 ►at døbe Alle. Hvis den christne Kirke havde holdt sig fri for ►Svogerskabet med Staten (men saa var det gaaet løs paa de ⓘ GeistligesGeistliges] , først skrevet Geistst Beqvemmelighed): Spørgsmaal, om der saa ikke ville være langt flere sande Χstne? Kirken har hildet sig selv i et ⓘ SandsebedragSandsebedrag] , først skrevet San, som netop vanskeliggjør ►Opvækkelse til Χstd.

X1A61473182Digterisk af en digterisk Person

om ►Biskop 👤Mynster ell.

en saadan ►Erscheinung i Almdl.

ⓘ JegJeg] SKS, »Jeg negter ikke, hans Gestus ere mægtige ⓘ ArmbevægelsenArmbevægelsen] , først skrevet det er et Mesterstykke af et Mesterstykke; naar han slaaer sig for sit Bryst ell. paa ►sit Bryst (hvor Storkorset sidder funklende) og siger ►»da 👤Paulus stod i Lænker for 👤Festus« ..... saa, ja saa finder jeg ikke den fjerneste Lighed mellem 👤Paulus og Eminentsen – ikke som var dermed sagt, at Eminentsen er uden Lænker – han staaer jo, just i det Øieblik, lænket i hele en verdslig Fornemheds Hæder, ⓘ lænketlænket] , først skrevet lænket i en verdslig Fornemheds Trælle Hensyn. Talen om ham kan derfor ikke hell. vedblive som hans om 👤Paulus: da 👤Paulus stod i Lænker »han var dog fri« – thi hans ⓘ EminentseEminentse] SKS, Euminentse skjøndt ⓘ fritstaaende skjønnesfritstaaende skjønnes] , ændret fra frit er ►intet ⓘ at væreat være] tilføjet mindre end – »fri.«

X1A615 74 183 ►»📖 Indøvelse i Christendom« bliver det Sidste, der bliver at udgive. Der ender jeg for denne Gang.

Der er altsaa taget Aaret 48 med; thi ►det af 👤Anti-Climacus er Alt fra 48. ►Resten er fra 49. ►Det angaaende Forfatterskabet bliver efter Bestemmelsen at henlægge.

Udgives »Indøvelse i Christendom« saa er det indfriet, hvad der blev antydet paa flere Steder, ►at gjøre Alvor af at sætte Forargelsens Mulighed. Dette forholder sig ogsaa væsentligen til min Opgave, der bestandig er, ►at skrue Prisen ved at anbringe et Dialektisk. Men ogsaa af den Grund maatte der bruges en Pseudonym. Det, der repræsenterer det dialektiske Moment, har altid været ⓘ afaf] tilføjet en ►Pseydonym; at ville ⓘ gjøregjøre] , først skrevet af mig selv dertil, var baade usandt og altfor frygtelig voldsomt et Middel ►til Opvækkelse.

X1A61675184 ^[a] Docere Alt kan ►👤Martensen. ►I 📖 Dogmatiken p. 456 m: »Jo mere levende og kraftig Troens Forkyndelse optræder i Verden, desto mere bliver den et Tegn, der modsiges, og Verden nødes til [at] aabenbare sit Fjendskab mod Sandheden, der just ved denne Modstand virker.« Meget godt for Udenads-Læsning – thi nu 👤Martensens Liv: ►han ligger i med Speculationen, beiler sminket til Philosophiens Gunst, ►accommoderer o: s: v: o: s: v: – og ►dette priser han saa selv som Viisdom i Modsætning til Paradoxet. Men uden Paradox lader Troen sig ikke forkynde kraftigt, og Paradoxet er det just der spænder Verden i Torturen, saa den med ell. mod sin Villie maa blive aabenbar.

See det kan man kalde en Professor, nu ja, i Modsætning til en Tænker.

76X1A617 ^[a] Som jeg i alle Retninger har viist, at hele det Moderne er en Forrykkelse af det Χstlige tilbage i det Æsthestiske: saaledes er ogsaa her en Forrykkelse: at man har ⓘ aldelesaldeles] , først skrevet fo forvirrende udvidet Begrebet om den forbere[de]nde Tilstand for det at være Χsten. ⓘ MskerMskerMennesker] , først skrevet X ⓘ i Tusindviisi Tusindviis] tilføjet , der langt, langt fra i H. t: Indtryk af Χstd staae paa lige Trin med ►Katechumener, har man udenvidere gjort til Χstne. Derved bliver der saa Avancement, skal ⓘ SaadanneSaadanne] , først skrevet det være ⓘ ΧstneΧstneChristne] , først skrevet en, saa bliver en maadelig Catechumen en udmærket Χsten. Og dette er omtrent Forholdet i ►»den bestaaende Χsthed.« Som overalt har man ogsaa her ►ladet Pladsen No 1 gaae ud, ladet en Plads No 3, som ell. intetsteds har hjemme, rykke op i virkeligt Nummer, og Classen No 2 bliver No 1. Apostlene, 77 de første Χstne, Sandheds-Vidnerne o: s: v: blive Phantaster.

X1A618 185 ^[a] ►📖 Dogmatikenp. 480 n: og 481 ø.

Det var en snurrig Syllogisme! ►Tidligere i § udvikler 👤Martensen, at en mundtlig Overlevering er udsat for Forvanskning i Tiden. Derfor er et skrevet Ord nødvendigt. ^[b] Og nu vedbliver han. ►»Derfor finde vi ogsaa, at Christus ikke beraaber sig paa Jødernes mundtlige Tradition, hvilke han i mange ⓘ Maader betegnerMaader betegner] , først skrevet Maader, betragter som Plantelser, der skulle oprykkes, hvorimod vi idelig høre ham sige: der staaer skrevet, høre ham spørge: hvorledes læser Du?« Hvilken Syllogisme. Er det fordi Χstus anseer det skrevne Ord for tilforladeligere, er det derfor han beraaber sig paa det Skrevne ikke paa det Mundtlige, altsaa Χstus antog forresten begge forresten lige guddommelige! Og nu denne Syllogisme, der i en ►Mellemsætning indskyder »at Χstus ⓘ betegnerbetegner] , først skrevet betegner den mundtlige Overlevering i mange Maader, som Plantelser, der skulle 78 oprykkes« – en Mellemsætning, der giver en ganske anden Betragtning af Sagen, og tilintetgjør det Sluttende i hele Syllogismen.

Det Hele er saadan en Præke-Syllogisme. Den er ►brugt af 👤Mynster i hans Prædiken om Guds Ord; men 👤Martensen skulde forbedre!

X1A619 ^[a] ►👤M. synes at stikle til mig ved denne Tale om et sygeligt egoistisk Liv som Enkelt (det er i den § om 📖 Gjenfødelsen §. 234.).

Hertil maatte svares. Hvad Χstd. forstaaer ved Sundhed er noget ganske Andet end hvad det verdslige Msk. forstaaer ved Sundhed. Det verdslige Msk. vil forstaae ved Sundhed: at ►give en uendelig Stræben en god Dag, men at være klog paa de endelige Formaal, at faae sig saa hurtigt som muligt ►et feedt Levebrød og ►en Fløiels-Mave, at ►leve i de fornemme 79 Kredse, Intet at gjøre uden at have jordisk Fordeel der af, ikke phantastisk at tjene gratis end sige ►at give Penge til (nei saa hellere, at benytte sig af den Fordeel ►at Consistoriet lader Ens Bog trykke gratis – og saa ►lade sig det refundere af Forlæggeren) – naar man saa dertil er ►to 186 Gange gift: saa vil det verdslige Msk. ansee En for meget sund, ja endog ansee det for et Beviis paa sjelden Sundhed, at man selv ►i sin Ethik kan docere, at det andet Giftermaal ikke er at prise.

See i den Forstand er jeg rigtignok en sygelig Person – og en Egoist.

Det at bøie sig for en Idee, at tabe noget af den animalske Sundhed til egennyttigt at være om sig o: D: det anseer Χstd. netop for et Tegn paa Sundhed.

80X1A620 ^[a] ►I en 📖 Anmærkning til § 255 hvor 👤M. taler om »den Erfaring, at der ere mange Døbte, som ikke ere personlig Gjenfødte og Troende«, forklarer han dette af flere Grunde, blandt Andet ►»af Kirkens ufuldkomne Forvaltning af Sacramentet, idet den ofte har givet Daaben til Saadanne, om hvilke den menneskeligviis maatte forudsætte, at Betingelserne ⓘ vildevilde] , < ville fattes for Naadegavens Udvikling«.

See, det var en anden Snak. Der, har 👤M. nok ikke confereret med ►👤Mynster. Ved Hjælp af det Martensenske er ►Stats-Kirken sprængt, han som jo ►antager, at der ere Tusinder og Tusinder, som ikke ere Troende og Gjenfødte, men ►deres Børn ere jo altsaa at udelukke fra Daaben. 👤Mynster forstaaer sig bedre paa Stats-Kirke, ►han vil endogsaa have Børnene tagne med Magt for at døbes.

►ⓘ I denI den] først skrevet et dobbeltkors følgende § har han dog selv mærket noget, og ind81seer, at man let kunde komme til consequent at opgive Barnedaaben.

Derpaa gaaer det da som sædvanligt, han bestemmer egl. slet Intet; ►han ⓘ antager nuantager nu] , først skrevet antager, i 📖 § 256, at man udenvidere skal døbe alle Børn.

Det er dog Spilfægterie som Alt.

X1A621 ^[a] See, det er overhovedet det svigefulde ved alt ►det Martensenske. ►Det at det Christelige er Daarskab for Verden skal være Alvor. Den Χstne skal altsaa villigt lide dette, at det, som er ham det Høieste, er Verden Daarskab. Men her kommer Udflugten. ►Istedetfor at ville lide dette, gjør man det der er Daarskaben til Udtrykket for det Dybe, det Dybsindige, saa det egl. bliver en Strid mell. Overfladiskhed og Dybsind. Det er det uærlige. Man skal tilstaae, at det er Daarskab, fordi nu Gud vil det saaledes, og at derfor tør jeg ikke An187det end troe det. Men er Daarskaben blot Udtrykket for det overordl. Dybsindige – hvo vil ikke gjerne være dybsindig!

82X1A622 ^[a] ►Om Ordinationen faaer man at vide »at den ikke meddeler overordl. Gaver« »men at den dog hell. ikke blot er en Ceremonie«

Godt, hvad er saa Ordinationen?

Men saaledes er det overalt. Det seer ud, som var det Noget – ►men egl. bliver der Intet sagt.

👤Martensen maatte socratisk reduceres til Ja – og Nei, thi han er ganske ►det Sophistiske: paa den ene Side og paa den anden Side.

Med 👤Martensen vilde jeg aldrig indlade mig uden at have ►Notarius publicus med, for dog at faae Noget til at staae fast.

83X1A623Den der skal være Lærer i det Existentielle maa altid selv være mærket af, at have udsat sig for Det, som er i den almdl. Mening den største Fare.

Da det Christelige streed med de umidd. Lidenskaber, ►da Kjødets Lyst og Alt hvad dertil hører, var Mskenes største Fare fordi det var dem det Høieste: da maatte Læreren ved at være ugift og ⓘ paapaa] , først skrevet and anden Maade vise, at han var Læreren.

I Forstandens Tid er »Grinet« den af alle meest frygtede ⓘ FareFare] SKS, Farer, alt Andet kan et Msk. i vor Tid lettere taale, men det at blive latterliggjort end sige ►overleveret til dagligt at udgrines: denne Fare gyse Mskene mere for end for den ►marterfuldeste Død og kun ►i ⓘ enen] , først skrevet et ⓘ ArtArt] , først skrevet a afsindig ell. dæmonisk Rapport til Ræd84selen, sige de om den der saaledes kommer i Fare: det er Ingenting, hvilket just hører med til Marteren.

Altsaa dette er Faren. Og derfor bør Læreren i vor Tid være mærket af at være ►forsøgt i den Fare.

Andre bevise jo rigtignok af store Embeder, høie Rang, ►Stjerner og Baand o: s: v: deraf bevise de, at de ere Lærere. Jeg ⓘ bevistebeviste] , først skrevet bevid ved ►det Skridt at udsætte mig for Grinet, at jeg idetmindste har Begreb om hvad det er at være Lærer.