Kierkegaard, Søren Journalen NB12

217X2A32Christendom er egl. ikke til. Det der i ►Christenheden ventes paa er ►en comisk Digter a la 👤Cervantes der danner et Pendant til ►👤Don Quixote af den væsentlige Christen.

Forskjellen er kun her, at her behøves aldeles ingen digteriske Overdrivelser som i 👤Don ⓘ QuixoteQuixote] , < Quiccote, o, nei han tager en hvilkensomhelst væsentlig og sand christelig Existents, end sige hvis han blot ganske ►simplement tager Χstus eller en Apostel: det er nok. Det Comiske fremkommer ved at Tiden har forandret sig saa uhyre, at den finder dette comisk.

At En virkelig gjør Alvor af at forsage dette Liv, bogstaveligen: at han ⓘ frivilligtfrivilligt] tilføjet opgiver Elskovens Lykke, som tilbødes, at han bærer ►allehaande 218 jordiske Savn, uagtet det Modsatte tilbødes ham; at han saa udsætter sig for alle Anfægtelsens Qvaler – thi Anfægtelse kommer først med det Frivillige; og at han saa lidende alt Dette, finder sig [i], at mishandles derfor, hades, forfølges, haanes, hvilket er det Christeliges uundgaaelige Consequents i denne Verden – et saadant Liv vil forekomme ubetinget hele vor Tid comisk. Det er en 👤Don Quixote. – At det med det Evige kan være godt ⓘ nok,nok,] , først skrevet nok – kan tages med – naar man tillige faaer det Jordiske, ell. dog idetmindste faaer Lov at tragte derefter, selv om man ikke faaer det: det lader sig høre. Men frivilligt at forsage! Det er for høit. Der var en Tid, hvor 243 dette var saaledes 219 for høit, at man beundrende sagde: jeg kan det ikke – vor Tid er det saaledes for høit, at man finder det latterligt. Tag blot lavere Exempler. Allerede det at en Pige, der blev ulykkelig i Elskov, vilde blive »Bedrageren« tro – ⓘ erer] , først skrevet vilde forladt af Tidens ►Pathos. Det at gifte sig er Tidens Pathos, hvis ⓘ SligtSligt] , først skrevet d ellers er Pathos. Og da man i Grunden anseer hele det Hiinsidige for det – Uvisse, det Usikkre, det høist Dubieuse, saa er det (det ligger i selve Kategorierne) comisk at En absolut sætter Alt ind derpaa. Man vilde til hiin Pige sige: hvor ⓘ kankan] , < kunde Du nu være saa ⓘ taabeligtaabelig] , < taabelig, at ville troe et saadant Msk, tag Du for Dig, Dig ►vinker Livet endnu. Ak, og i Grunden anseer man ogsaa Gud i Himlene for den listigste af alle Bedragere og Forførere, 220 der ►fanger efter et Mskes Phantasie, lokker ►ham ud til at sætte ⓘ AltAlt] , < alt ind paa dette Uvisse – og saa. Hvad Under at man finder dette comisk! I en mindre forstandig Tid finder man det ulykkeligt at bedrages ⓘ sørgeligtsørgeligt] , først skrevet comisk, rørende – i en forstandig Tid, hvor Forstand er Alt, finder man det comisk: det ligger i selve Kategorierne.

Det Frygtelige er, at man saa dog vil bevare Navn af Χstne, at Alle ere Χstne. Og hvis En ganske uforbeholdent vil sige Χstheden, hvorledes det hænger sammen, saa bliver han forfulgt som Den, der ikke er – Χsten, og forfulgt 221 af Christne.