Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB12

Jeg lever nu her har frivilligt udsat mig for og udholder det langvarige og dog maaskee meest forbittrende Martyrium, det Redicules, (dobbelt piinagtigt fordi Forholdene ere saa smaae, og fordi man i Grunden godt selv indseer, hvor meget der er forundt mig og hvad jeg præsterer) det udholder jeg under frygtelige Aands-Anstrengelser med fortsat Productivitet under stadige pecuniaire Opoffrelser – og dog er notorisk ikke undsluppet mig een eneste Yttring den Sag betræffende. Dette hedder hos Frederikke, at jeg er saa sygelig og saa pirrelig, at jeg kan blive forbittret, naar Solen ikke skinner, som jeg vil. – Dydzirede Jomfru, piankede Omstreiferske, De har truffet det! Denne Forklaring vil ene forskjellige Kredse som maaskee endda ikke ere saa forskjellige. Paa den ene Side 👤Martensen, 👤Pauli, 👤Heiberg o: s: v: paa den anden Side 👤Goldschmidt, 👤P.L. Møller. Det var en rar Verden, maa 👤Martensen vidne »for Gud og sin Samvittighed« blev han ikke ogsaa fløie[l]smavet og Bisp, og rendte ikke Frederikke hver Dag til ham og læste Dogmatik, som hun fik Udhængs-Arkene af (dette er notorisk). Og 👤Goldschmidt maa sige: det var en rar Verden, jeg havde altid 3000 Subscribenter. Tutti det var en rar Verden, kun Mag.👤K. var saa sygelig og pirrelig, at han kunde blive forbittret, naar Solen ikke skinner som han vil.