Kierkegaard, Søren Journalen NB12

Apostlernes Gjerninger. 3, 17 siger 👤Peter at saavel Folket som Øversterne i Uvidenhed sloge Χstus ihjel. Dersom dette skal forstaaes ganske bogstaveligen, saa er det jo umuligt at faae en bestemt Forestilling om Nødvendigheden af, at Χstus maatte lide just fordi Han var Kjerlighed og Verden ond. Det er næsten som var det en Slags List af Gud. Han vil frelse Mskene, men Mskene kan kun frelses ved Χsti Død; men hvorledes skal det skee, at han bliver slaaet ihjel, naar Mskene see hans Kjerlighed – saa skete det i Uvidenhed. Forsaavidt lader der sig slet Intet belyse af Χsti Liv m: H: t: den Christnes Lod i Verden i Almdl.

Her er en Mængde Vanskelighed og Problemer. Og mærkeligt nok, at her erindres om det Socratiske, at Synd er Uvidenhed, ligesom naar 👤Paulus etsteds siger, at ham blev tilgivet, fordi det var i Uvidenhed.