Kierkegaard, Søren Journalen NB12

Det er dog ogsaa i en vis Forstand ganske til at tabe Forstanden over; og her ligger da ret Forargelsens Mulighed.

Hvor ofte har jeg ikke grebet mig selv deri, at jeg har sagt til mig selv: om Du end msklig talt er Dig bevidst at være velmenende mod Mskene, saa maa Du dog bestræbe Dig for at være mere kjerlig, saa vil det nok blive godt, og Du komme godt ud af det med Msk; Og hvad saa, saa træder Χstd. til og siger: Du, Daare, hvad bilder Du Dig ind, var Χstus da ikke Kjerlighed – og hvorledes gik det Ham. Der er, msklig talt, noget frygtelig grusomt i denne Tanke. Og dog er dette just Χstd. Χstd. siger nemlig, Du maa paa ingen Maade lade Dig afholde fra at gjøre som Du tænkte – men Du skal vide det vil føre Dig til lige det modsatte Maal.


#