Kierkegaard, Søren Journalen NB12

25X1A566Al personlig Meddelelse og al Personlighed er gaaet ud; Ingen siger »jeg« ell. taler til et »Du«.

►Det hedder »Troen« er det Første, er Grundbetingelsen, er det, der ligger til Grund for Begriben, det er sandt, – men om jeg er en Troende om jeg virkelig er en Troende: ja derom er slet intet Spørgsmaal. Det hedder: ►Gjenfødelsen maa gaae forud – ⓘ derpaaderpaa] SKS, der paa følger saa o: s: v:; men om jeg er gjenfødt ell. ikke, om jeg virkelig er gjenfødt – derom er intet Spørgsmaal. Og saaledes overalt. Mskene holde med Flid saadan Sagen hen, der er sat Opinions-Dommen: at det er flaut at spørge saaledes, paa det Spørgsmaal, om nu Prof. virkelig er en Troende, om han kan svare: ja ell. nei.

Der er i hele ►👤Martensens 26📖 Dogmatik, i ethvert Fald ikke i den Deel, jeg ⓘ hidtil harhidtil har] SKS, har hidtil har har læst, een eneste Sætning som er et redeligt ja ell. nei. Det er ►det gamle Sophistiske, med at kunne tale – men ikke samtale. Thi Samtalen sætter strax: Du og Jeg, og ⓘ saadannesaadanne] , ændret fra saadan Spørgsmaal, der kræve: ja og nei. Men Taleren udvikler: paa den ene Side – paa den anden Side, og imidlertid distraheres Tilhøreren og Læseren, saa han slet ikke mærker, at han egl. ikke fik Noget at vide.