Kierkegaard, Søren Journalen NB12

X1A551 ^[a] ►I 📖 Kirketidende (Løverdagen d. 21 Juli) anmeldes 👤H: H:[s] lille Bog. Man mener det er »►en ganske ung Forf:, som har læst Mag. 👤K:« Godt. Hvilke ►Critici! Denne lille Bog er af stor Betydning. Den indeholder Nøglen til hele min Produktivitets største Mulighed; men ikke den jeg har villet realisere. Og ►den anden Afhandling indeholder ►det vigtigste af alle ⓘ ethisk-religieuseethisk-religieuse] tilføjet Begreber, det Begreb, som jeg med Flid har ladet staae blankt, ⓘ indtil kommer derindtil kommer der] , den Rette.

Dog sige Noget om den 9 Bog vil jeg ikke. Thi den er mig, som jeg ►etsteds tidligere har udtrykt det, et falsk point de vüe, ⓘ betydendebetydende] , foran er slettet best, at jeg vil svinge af.

Maaskee er det dog og►saa en lille Finte af Anmelderen, for om muligt at narre mig ud paa Glatiis.

Skulde der skrives om denne Anmeldelse, maatte det blive saa, at jeg tog ►hiint »unge Msk« i Forsvar, og meente, at ►han havde gjort ham Uret. Dersom ⓘ detdet] , først skrevet jeg kunde glæde ham og ⓘ maaskeemaaskee] tilføjet være ham – der jo efter den kyndige ►Recensents Formening er et ganske ungt Msk – til nogen Opreisning: saa kan jeg forsikkre ham, at jeg med en ganske ualmindelig Interesse har læst den lille Bog, i hvilken jeg har fundet caperet et ►Point (►den sympathetiske Collision) hvilket, saa vidt mig er bekjendt, Ingen hidtil her hjemme uden ►mine Pseudonymer have caperet; og fundet rigtigt baade ►grebet og belyst ►det maaskee vigtigste ethisk-religieuse Begreb: Myndighed. Under Antagelse 10 af, at det er, som den kyndige Recensent siger: et ganske ungt Msk – vilde jeg sige til ham: unge Ven, bliv De ved at skrive, De er ubetinget Den, jeg vilde betroe at afløse mig.

Men der skal Intet gjøres; jeg vil ikke ind paa det Punkt. Det bliver en lille Morskab.