Kierkegaard, Søren Journalen NB12

Saasnart Kategorien » den Enkelte« gaaer ud, er Χstd. afskaffet. Saa bliver Forholdet dette, at den Enkelte gjennem Slægten, gjennem et Abstraktum, gjennem et Tredie forholder sig til Gud – og saa er Χstd. eo ipso afskaffet. Er det saa, saa er Gud-Mennesket et Phantom istedetfor et virkeligt Forbillede.

Ak, og naar jeg nu seer paa mit eget Liv. Hvor sjeldent dog vel et Msk, der begunstigedes saaledes til Aandslivet, og fremfor Alt strengt blev taget i Skole ved Hjælp af Sjels-Qvaler: jeg kæmper næsten i hele Samtidens Øine som en 👤Don Quixote – at det er Χstd. falder dem slet ikke ind, ja de ere overbeviste om lige det Modsatte.

Den nuværende Χsthed gjør ubetinget Χstus til et Phantom existentielt – uagtet de rigtignok forsikkre, at Χstus var et enkelt Msk. Existentielt have de intet Mod til at troe paa Idealet.

Ja, det er sandt, Slægten er voxet fra Χstdommen! Ak ja, ganske i samme Forstand som et Msk. voxer fra Idealerne. For Ynglingen er Idealet Idealet, men han forholder sig pathetisk til det. For den Ældre, som er voxet fra Idealet, er Idealet blevet noget Phantastisk Noget, som ikke hører hjemme i den virkelige Verden.

I min Dødsstund vil jeg om muligt atter og atter gjentage, hvad hvert Ord i mine Skrifter bevidne: jeg har aldrig aldrig med eet eneste Ord givet Anledning til den Misforstaaelse, at jeg selv forvexlede mig med Idealet – men jeg har været forvisset om, at min Stræben var tjenlig til at belyse, hvad Χstd. er.

Forstanden, Reflexionen har taget Idealet fra Mskene, fra Χstheden og gjort Idealet til det Phantastiske – consequent maa det at være Χsten lægges een Reflexion længer tilbage, det at være Χsten bliver nu at elske det at være Χsten, at stræbe efter det at være: saa uhyre er Idealet nu blevet.

cfr. herom Opsatsen: 📖 den bevæbnede Neutralitet, hvor jeg har paralelliseret dette med Overgangen fra at hedde σοφοι til φιλοσοφοι.


#