Kierkegaard, Søren Journalen NB12

21X1A563157Det er saa rørende med ►denne Mynsterske: Fred, ►hvilket nu 👤Martensen har adopteret, som overhovedet 👤Mynster reent har demoraliseret 👤Martensen.

Hvad vil dette: Fred sige. Det vil sige, man ►sikkrer sig en af de meest anseete Stillinger i Samfundet, med ►Udsigt til en endnu anseeligere. Den ønsker man nu gjerne at blive i, og ret at nyde Livet. Ergo maa man have Fred. Dette sminkes op til at være Christendom.

Derfor passer man paa, Alt hvad der gjør sig gjældende ►tager man lidt op af med i Sit. Det seer næsten ud som sagde man noget nær det Samme, og forsaavidt det ikke er ganske det Samme, maa det vel – siden man er en saa høitstaaende Mand – være, fordi man staaer over det. Taktiken er aldrig at sige 22 det imod, men ►at tage lidt med deraf.

Dog ►👤Mynsters Tid er snart forbi – og 👤Martensen, ja han skal vel komme til at fornemme, at hverken er han 👤Mynster, ei hell. ⓘ varvar] , først skrevet er der i 👤Mynsters Tid slet saa ►befarne Folk ude som nu.