Journalen NB12

1. Manuskriptbeskrivelse

✂ Journalen NB12 er en indbundet protokol i kvartformat, af SK mærket »NB12.«. Den befinder sig i Kierkegaard Arkivet (KA) på 📌Det Kongelige Bibliotek.

NB12

1

Halvbind med mørkebrun skindryg, overtræk af blankt, gulligt marmoreret papir og tresidet sprængt snit. Hæftet med tråd af naturfarvet hørgarn på snore af sejlgarn. Bindets mål er 183 × 219 × 27 mm (se illustration 2).*Der måles bredde (øverste kant) × højde (venstre kant) × tykkelse.

2. Journalen NB12, etiket på bindets forside
Midt på forpermen er klæbet en firkantet etiket af bøttepapir med afklippede hjørner og med påskriften »NB12.«, og derunder datoen »d. 19 Juli 49.« Øverst til højre har 👤Henrik Lund skrevet nummeret »371« med rødt blæk. Til venstre herfor har 👤H. P. Barfod noteret: »Ubenyttet ved tidligere / trykte Sager« (er senere blevet overkradset med blyant) og med blåkridt »70/7«. Endelig er der med blyant tilføjet optegnelsesnummeret i Pap. »X1 A 542«.
Bogblokken består af 142 blade i 4o fordelt på 12 læg (seksterner).*Udgangspunktet for formatbetegnelsen er plane helark, som ved fortsat halvering (ombøjning) giver formaterne folio, kvart og oktav. Et regelmæssigt læg består af et antal dobbeltblade (falsede ark), der er lagt ind i hinanden. En seksterne betegner et læg på 6 dobbeltblade, altså 12 blade. Journalen er fra bl. 4 med blyant pagineret 1-277 på rectosiderne; bl. 21 (s. 35/36), bl. 89 (s. 171/172) og bl. 142 (s. 277/278) også på versosiderne.
164Lægfordeling: læg 1: 11 blade (seksterne, hvor bl. 1 i lægget er klæbet op som forsatsspejl på forpermens inderside; pagineret 1-[16]), læg 2-11: 12 blade (seksterner; pagineret 17-[256]), læg 12: 11 blade (seksterne, hvor bl. 12 i lægget er klæbet op som forsatsspejl på indersiden af bagpermen; pagineret 257-278).*I notationen af lægfordelingen bruges arabertal både om lægnumre og om det faktiske bladantal i lægget. I en parentes noteres afvigelser fra det regelmæssige læg samt paginering. Når ingen supplerende oplysninger er noteret, er der tale om et regelmæssigt læg.
Papir: glat skrivepapir. Bladenes mål er 175 × 221 mm.*Der måles bredde (øverste kant) × højde (venstre kant).
Bladene er foldet på langs, således at yderspalten udgør ca. ⅓ af siden. Inderspalten rummer hovedteksten, yderspalten marginaltekst, der dels omfatter tilføjelser og anmærkninger til hovedspaltens tekst, dels gentagelser af hovedspaltens overskrifter og indledende stikord med overskriftkarakter med henblik på at lette orienteringen i journalen. Bl. 125/[126] er desuden foldet midtpå.
Bl. [1v]-[3] er ubeskrevet.
Skriften er nygotisk med latinske indslag. Tretten optegnelser er indført med distinkt latinsk hånd. Det drejer sig om optegnelserne NB:5, 7, 9 (der i indholdsfortegnelsen er anført som »Et vigtigt Sted om den nye Pseudonym«) 17, 27, 52-53, 57, 72, 134-135, 175 »Mit Standpunct.« og 196 »Om Aaret 1848.« *Af disse optegnelser er NB12:7, 9, 27, 52, 53, 57 og 72 indført på langs ad siden. Desuden benyttes latinsk skrift ved latinske, franske og italienske ordformer samt undertiden som skønskrift i forbindelse med navnestof og overskrifter, fx til NB12:191 »Noget mig selv betræffende, der bestandigt maa fastholdes.« og til NB12:193 »Saaledes skal der egentligen tales.« Det forekommer både, at en optegnelse indledes med latinsk skrift, som nogle linjer inde i optegnelsen afløses af nygotisk (NB12:24), og at en optegnelse med nygotisk hånd afsluttes med latinsk (NB12:123 »Om 'hende'.« og NB:193).
Ni optegnelser, NB12:7, 9-10, 27, 52-53, 57, 72 og 133, er skrevet på langs ad siden (se illustration 5 i SKS 22, 170-71).*Optegnelser indført på langs ad siden gengives i SKS trykt i sidens fulde bredde.
166I optegnelsen NB12:99 er en tilføjelse (NB12:99.a), der er påbegyndt i hovedspalten, blevet afsluttet i marginalspalten (se illustration 6 i SKS 22, 197); det samme er tilfældet med NB12:196 og NB12:196.a (se illustration 8 i SKS 22, 267). På s. [186], den sidste side i en lang optegnelse om 👤Regine (NB12:138), optages hele marginalspalten af en tilføjelse på langs ad siden.
Overskrifter kan være fremhævet med understregning,*NB12:32: »Forskjellen mellem en væsentlig Tænker og en Professor.«, NB12:69: »At den 'christelige-Stat' er baseret paa en Usandhed, for ikke at sige en Løgn, oplyst ved Biskop Mynsters Existents.«, NB12:86: »Den religieuse, der i Sandhed troer, at Gud er hans Fader.«, NB12:97: »Min Productivitet betragtet som 'Correctivet' til det Bestaaende.«, NB12:99: »Spørgsmaal, om det vilde være psychologisk rigtigt, om det blot, psychologisk, lod sig tænke.«, NB12:110: »En sidste Redaktion af en Katastrophe i mit offentlige Liv.«, NB12:136: »En Replik, der vanvittig vender Vrangen ud af En.« og NB12:162: »Et Point de vüe i Retning af Luther.« og det samme gælder tekst i marginalspalten med overskriftkarakter.*NB12:20.a: »Hvorledes 'Folket' har forholdt sig til Χstus.«, NB12:28.a: »Etatsraad Olsen er død.«, NB12:74.a: »Grund-Forrykkelsen i den moderne Christenhed.« og NB12:117.a: »Min Position i Forhold til hvad der vil blive den nærmeste Fremtids Stilling.« Stedvis er også enkelte ord og sætninger i den løbende tekst understreget, fx i NB12:20, 21, 31, 170 og 180. I NB12:22 findes journalens eneste forekomst af dobbeltunderstregning i SKs afskrift af en stillingsannonce: »En Lærerindeplads søges«.
På forpermens inderside og på bl. [1r] er opstillet tre tematiske indholdsfortegnelser med henvisninger til optegnelser om den nye pseudonym (NB12:2), om SK selv og hans fremstilling af kristendommen (NB12:3), og til optegnelser, der indeholder materiale til »Texter til 3 Fredags-Taler« (NB12:4). Der er udpunktering fra indholdsangivelse til sidetal. Den sidste indholdsangivelse i NB12:2, »Et Sted angaaende den færdigt liggende Produktivitet«, er understreget med rødkridt.
Optegnelser om 👤H. L. Martensen og hans dogmatik er markeret med ombøjede bladhjørner ('æselører'); foroven ved s. 61/[62] (NB12:62-64) og ved s. 121/[122] (NB12:107), forneden ved s. 15/[16] (NB12:18) og s. 19/[20] (NB12:21) samt både foroven og forneden ved s. 47/[48] (NB12:47), hvor der står et par optegnelser om biskop 👤Mynster (NB12:50-51). Ved s. 145/[146] og s. 159/[160] er optegnelserne NB12:116 og NB12:122 om »hende« markeret med ombøjede blade.
167Optegnelserne i journalen adskilles indbyrdes af dobbeltkors. I en længere optegnelse, NB12:115, anvender SK to gange en vandret skillestreg til intern opdeling.
Der er gennem hele journalen en del mindre korrektioner i form af overskrivninger og sletninger. Tilføjelser mellem linjerne indvises med kiler eller krøllede parenteser ned i tekstlinjen. I NB12:170 er en bibelhenvisning med tilhørende bemærkning om, at skriftstedet »kan bruges en anden Gang«, blevet indklamret og derefter slettet med blækløkker (se illustration 7 i SKS 22, 247). I NB12:118, »Om 'hendes' Tilgivelse«, forekommer to slettede dobbeltkors, hvor SK først har afsluttet optegnelsen for straks efter at føre den videre. Samme fænomen findes i NB12:77, »Martensen«.
Fra s. 71 (NB12:69) og journalen ud optræder i marginalspalten, og stedvis også i hovedspalten, nogle tegn eller mærker skrevet med rød- og blåkridt.*Tegnene er først skrevet med blåkridt, fra s. 180 (NB12:138) med rødkridt. Disse tegn skyldes næppe SK. Enkelte steder kan man tyde sammenhængende skrift, således »Chasid« med et foranstående enkelt dobbeltkors på s. [214] (NB12:162), og på s. [256] (NB12:187) »Xav. le M«, men hyppigst er der tale om y-formede tegn og s-lignende sløjfer. Der er umiddelbart intet system i distributionen; men den s-lignende sløjfe optræder som regel ud for optegnelser omhandlende 👤Regine (NB12:105, 120, 123, 138, 150 og 198), det y-lignende tegn ud for optegnelser, der vedrører 👤Martensen og 👤Mynster (fx NB12:69, 75, 77, 85 og 89). På s. 221/[222] ud for en optegnelse om 👤R. Nielsen (NB12:165) forekommer to gange et R, hvoraf det ene er skrevet oven i marginalteksten.*Tegn af lignende art forekommer ellers kun i journalen NB10, men her er de udført med blyant. Se SKS K21, 222, note 3.
Ud for slutningen af hver optegnelse har Pap.-udgiverne med blyant noteret optegnelsens nummer i Pap.

1

(L-fort. + B-fort. 371; KA, A pk. 16; Pap. X 1 A 542-682 og X 2 A 1-68)

1682. Datering og kronologi

✂ Journalen NB12 er ifølge etiketten på bindets forperm taget i brug den 19. juli 1849; den må være afsluttet senest den 28. september 1849, hvor den efterfølgende journal NB13 blev påbegyndt.*Marginaltilføjelsen NB12:143.a kan dog være indført på et senere tidspunkt end hovedoptegnelsen, hvis SK med »en lille Bog« hentyder til 👤Rasmus Nielsens Mag. S. Kierkegaards »Johannes Climacus« og Dr. H. Martensens »Christelige Dogmatik«. En Undersøgende Anmeldelse. Bogen blev annonceret som udkommet i Adresseavisen, nr. 242, den 15. okt. 1849, og dens omfang var 132 sider. Hovedoptegnelsen NB12:143 er formentlig indført kort efter den 7. september, der er datoen for en tidligere optegnelse NB12:138. Se ►kommentaren til journalen NB12, 233m,9.

✂ Af journalens 198 optegnelser er ud over etiketten NB12:1 kun optegnelserne NB12:116 (»d. 26 Aug 49.«) og NB12:138 (»7 Sept.«) forsynet med dato. Begge optegnelser handler om »hende«, dvs. 👤Regine Olsen.

✂ Enkelte optegnelser indeholder imidlertid referencer til dagsaktuelle begivenheder eller forhold, som muliggør en omtrentlig datering. Det gælder NB12:12, hvor der omtales en anmeldelse i »Kirketidende (Løverdagen d. 21 Juli)« af det pseudonymt udgivne skrift Tvende ethisk-religiøse Smaa-Afhandlinger, som var udkommet 19. maj 1849. Som et eksempel på såkaldt »Fruentimer-Stiil« har SK i NB12:22 afskrevet en stillingsannonce bragt i »Berlingske Tidende Morgen Nummeret d. 25 Juli«. Af NB12:27 fremgår, at Sygdommen til Døden netop er udgivet; det skete den 30. juli 1849. I NB12:93 henviser SK til »en Billet af 10 Aug« fra 👤Rasmus Nielsen.*Brevet er aftrykt i B&A bd. 1, nr. 221. NB12:115 indeholder referencer til 👤Fredrika Bremers Lif i norden, der blev bragt som føljeton i Götheborgs Handels- och Sjöfartstidning, og som den 15. aug. gav en skildring af SK. I NB12:117 er der en henvisning til 👤A.G. Rudelbachs bog Den evangeliske Kirkeforfatnings Oprindelse og Princip, dens Udartning og dens mulige Gjenreisning, fornemmelig i Danmark (ktl. 171); bogen blev annonceret som udkommet den 31. aug. 1849. SK refererer i NB12:129 til en billet fra Rasmus Nielsen dateret den 28. aug.*Brevet er aftrykt i B&A bd. 1, nr. 225. I NB12:157 fortsætter SK sin kritik af Fredrika Bremers bog Lif i norden, måske provokeret af den danske oversættelse, som udkom den 12. sept. 1849. I 169 NB12:183 omtaler SK en angiveligt forvrøvlet prædiken, som 👤C. H. Visby holdt i 📌Vor Frelsers Kirke den 23. sept. 1849.

3. Indhold

✂ De tre indholdsfortegnelser NB:2, 3 og 4 henviser til optegnelser, som SK har anset for særligt vigtige eller har villet gøre brug af i en senere sammenhæng.

✂ NB12:2 rummer sidehenvisninger til optegnelserne NB12:9, 17, 52, 53, 72 og 133, der alle vedrører »den nye Pseudonym«, dvs. 👤Anti-Climacus.

✂ I NB12:3 henvises til tre med overskrift forsynede optegnelser om SK, hvori han reflekterer over sig selv som forfatter i forhold til sin fremstilling af kristendommen, med følgende betegnelser: »Mit Standpunkt« (NB12:175), »Noget mig selv betræffende« (NB12:191) og »Om Aaret 1848 i Forhold til mig« (NB12:196). Sidstnævnte er en retrospektiv optegnelse om året 1848 med økonomiske bekymringer, en deraf følgende intensiveret produktion og overvejelser over sig selv som kristen forfatter (»min egen religieuse eller yderligere religieuse Opdragelse i omvendt Stiil«). SK skriver indledningsvis:

1848 har i een Forstand potenseret mig, i en anden Forstand knækket mig, det vil sige religieust knækket mig, eller som det hedder i mit Sprog: Gud har løbet mig træt.

✂ Efter en lang marginaltilføjelse, hvori den religiøse opdragelse udvikles (NB12:196.a), fortsætter han:

Den oeconomiske Bekymring kom mig pludselig og altfor nær. To saa ueensartede Vægte som Verdens Modstand og Sorg for Udkommet kan jeg ikke løfte paa een Gang. Det var min Tanke, da jeg leiede Leiligheden i Tornebuskegaden at leve der et Halvaarstid, stille tænkende over mit Liv, og saa søge Embede.
Da bryder pludselig Forvirringen løs. Det var en Tilstand i et Par Maaneder, som eiede jeg maaskee imorgen ingen Ting, men var bogstavelig i Penge-forlegenhed. Det tog svært paa mig. Desto stærkere reagerede min Aand. Jeg producerede stærkere end nogensinde, men mere end nogensinde som en Døende. Det er i Retning af Christelig Sandhed det Høieste, der er mig forundt, det er vist. Men i en anden Forstand er det igjen for høit til at jeg levende kan saadan udenvidere overtage det, og træde i Characteren.

✂ 170Mens SK førte journalerne NB12 og NB13, havde han løbende nye udgivelser af taler ved altergang om fredagen i tankerne. I indholdsfortegnelsen NB12:4 henvises til fire optegnelser i journalens sidste del, der alle indeholder ideer til nye fredagstaler, nemlig NB12:170 »Fredags-Taler«, NB12:180 »Texter til Fredags-Taler«, NB12:181 »Texter til Fredags Taler« og NB12:190 »Text til en Fredags-Prædiken«. Dertil kommer NB12:133, hvori omtales nogle færdige taler samt flere udkast til en ny række taler:*Første række bestående af syv taler blev trykt som fjerde afdeling i Christelige Taler, 1848.

saa kunde der jo skrives endnu engang Taler ved Altergangen om Fredagen, der altsaa blev anden Række. Der ligger allerede een, saa godt som to færdige, og Vink til et Par endnu findes i een af de nye Mapper, som Bogbinder Møller har gjort.

✂ De to så godt som færdige taler sigter formodentlig til to taler over henholdsvis Hebr 4,15 og Luk 18,13, som blev benyttet i »Ypperstepræsten« – »Tolderen« – »Synderinden«, tre Taler ved Altergangen om Fredagen.*Se ►kommentaren til journalen NB12, 223,12. Følgende skriftsteder anføres som ideer til fredagstalerne: Luk 7,47 og 1 Pet 4,7 (disse to skriftsteder blev benyttet i To Taler ved Altergangen om Fredagen) samt 1 Kor 11,31-32*1 Kor 11,31-32 er blevet slettet og erstattet med Luk 24,31. og Luk 24,31 (NB12:170), 1 Kor 11,31-32; Matt 13,45-46 og Åb 3,20 (NB12:180:) samt Matt 28,5; Luk 18,13 og Matt 8,8 (NB12:181).*I den endelige version af »Ypperstepræsten« – »Tolderen« – »Synderinden«, tre Taler ved Altergangen om Fredagen benyttedes de tre skriftsteder Hebr. 4,15; Lukas 7,47 og Lukas 18,13. Forordet til talerne er dateret »Først i September 1849.« I kladdematerialet har SK skrevet datoen 8. sept., ændret fra den 10. sept., og i trykmanuskriptet er datoen ligeledes først angivet som den 8. rettet fra den 10., men herefter har SK ændret til »I begyndelsen af« for at ende med »Først i«. Varianter til kladde og trykmanuskript er trykt som Pap. X 5 B 25-27. »Ypperstepræsten« – »Tolderen« – »Synderinden« blev ifølge Bianco Lunos Erindringsbog for 1849 bestilt den 29. okt. 1849 og annonceret som udkommet i Adresseavisen den 14. nov. 1849. To Taler ved Altergangen om Fredagen blev annonceret som udkommet den 8. aug. 1851.

✂ SK brugte journalerne redaktionelt i forbindelse med sine igangvæ 171rende skrifter. Fra den første oversigt i journalen NB13 (NB13:3) er der henvisning til de i journalen NB12 nævnte tekststeder,*»I Journalen NB12 findes en Deel Texter til Fredags-Prædikener, deres Pagina findes paa første Pagina i hiin Journal«. Se NB13:2 i SKS 22, 273. og optegnelsen NB13:58 er en kommenteret henvisning til s. 226 og 227 (NB12:170) med oplysning om, at et af de dér nævnte tekststeder alligevel ikke blev brugt.*»Text til en Fredags-Tale«. Optegnelsen lyder: »cfr. Journalen NB12 p. 226 og 227. Den der under No 3 anførte Text blev ikke benyttet.« Se NB13:58 i SKS 22, 309.

✂ 👤H.L. Martensen udgav i 1849 Den christelige Dogmatik (ktl. 653).*Bogen blev annonceret som udkommet i Adresseavisen den 19. juli, men det fremgår af en bogregning fra Reitzel, at SK allerede dagen før havde anskaffet den. NB12:14 indeholder SKs første reaktion på den nyudkomne bog: »Medens hele Tilværelsen opløser sig, medens Enhver der kan see, maa see, at det er Spilfægterie med alle disse Millioner Χstne, (...) sidder Martensen og arrangerer et dogmatisk System.« Her er »det nu det Vigtige, paa hvilket Punkt i Systemet Englelæren skal staae o: D:«. I NB12:16 kritiserer SK, at Martensens begrebsbestemmelser er løse, og at bogen mangler videnskabelighed: »det eneste Videnskabelige jeg har opdaget er, at den er deelt i §§.« NB12:18 fastslår: »Som Philosoph er Martensen: forsikkrende – aldeles ikke Dialektiker, og som Χsten er han ogsaa blot forsikkrende.« I NB12:21 angriber SK selve anlægget for Martensens dogmatik: »Et dogmatisk System skal ikke opføres paa Basis: at begribe Troen, men paa Basis: at begribe, at man ikke kan begribe Troen.« NB12:26 fortsætter den principielle kritik: »Der er i hele Martensens Dogmatik, i ethvert Fald ikke i den Deel, jeg hidtil har læst, een eneste Sætning som er et redeligt ja ell. nei. Det er det gamle Sophistiske, med at kunne tale – men ikke samtale. Thi Samtalen sætter strax: Du og Jeg (...)«. I NB12:35 kritiseres det, at Martensen har for vane at påberåbe sig 👤Kant, 👤Hegel osv.: »Det er ligesom naar Bladene skrive i Publikums Navn.« Og i NB12:47 må Martensen så modtage bebrejdelser for, at han undlader at nævne visse andre tyske filosoffer. Under sin meget omfattende kritik af Martensens værk*Se også NB12:37, 41, 62-64, 70, 73, 75, 77-79 og 85. tager SK i NB12:76 til genmæle over for en række udsagn, som han oplever som et angreb på sin person:

172M. synes at stikle til mig ved denne Tale om et sygeligt egoistisk Liv som Enkelt (det er i den § om Gjenfødelsen §. 234.).
Hertil maatte svares. Hvad Χstd. forstaaer ved Sundhed er noget ganske Andet end hvad det verdslige Msk. forstaaer ved Sundhed. Det verdslige Msk. vil forstaae ved Sundhed: at give en uendelig Stræben en god Dag, men at være klog paa de endelige Formaal, at faae sig saa hurtigt som muligt et feedt Levebrød og en Fløiels-Mave, at leve i de fornemme Kredse, Intet at gjøre uden at have jordisk Fordeel deraf, ikke phantastisk at tjene gratis end sige at give Penge til (nei saa hellere, at benytte sig af den Fordeel at Consistoriet lader Ens Bog trykke gratis – og saa lade sig det refundere af Forlæggeren) – naar man saa dertil er to Gange gift: saa vil det verdslige Msk. ansee En for meget sund, ja endog ansee det for et Beviis paa sjelden Sundhed, at man selv i sin Ethik kan docere, at det andet Giftermaal ikke er at prise.
See i den Forstand er jeg rigtignok en sygelig Person – og en Egoist.

✂ Journalen rummer også en række kommentarer og bemærkninger til prædikener af 👤Martin Luther.*Se også NB12:54, 87 og 177. I NB12:6 hedder det:

Det er en god Distinktion Luther gjør i Prædiken paa anden Søndag efter Hellig-Trekonger (Epistel) mellem: at irrettesætte, straffe og at forbande. Den, som forbander ønsker, at Ondt maa komme, Den, som straffer, vil, at Ondt skal forsvinde.

✂ SKs læsning af Bibelen fremkalder i NB12:20 en betragtning over Joh 5-8, som skildrer folkets ambivalente holdning til Kristus: »Det ene Øieblik vil Folket slaae ham ihjel, det andet Øieblik vil det forgude ham.« I NB12:171 opholder SK sig ved 1 Kor 9,18, hvor 👤Paulus siger: »min Løn at jeg kan fremsætte Χsti Evangelium uden Betaling, altsaa hans Løn er just den, at han ingen Betaling tager. See, det er Tale, som en Apostel sig bør.«*Se endvidere NB12:33-34, 36, 84, 113, 137, 169 og 195.

✂ Af andre forfattere har SK i denne periode læst 👤Thomas a Kempis (NB12:11 og 172), 👤Gerhard Tersteegen (NB12:31 og 65), 👤Fénelon (NB12:113 og 119) samt 👤Zacharias Werner (NB12:91, 158, 160, 166, 184 og 197).

✂ 173I NB12:60 udkaster SK ideen til en Holberg-travesti:

Der kunde dannes et ret godt Pendant til den Scene hos Holberg i det lykkelige Skibbrud mell. de to Tjener[e], hvor den ene læser op: den 10de hujus skrev min Herre et Vers, hvorfor han fik en ny Kjole – og nu den anden Tjener: der kunde dertil dannes et ret godt Pendant ved at lade det være Forskjellen mell. en Apostel og en Prædikant i den bestaaende Χsthed. d. 5te hujus blev min Herre (Apostelen) fængslet; den 5te hujus blev min Herre (Præsten i det Bestaaende) for en Tale om hvorledes Apostelen Paulus blev fængslet, Ridder af D. d. 7 hujus blev min Herre (Apostelen) korsfæstet; d. 7 hujus blev min Herre (Præsten i det Bestaaende) for en Prædiken om hvorledes Paulus troende gik Martyriet imøde indbudet til Taffels hos Majestæten, der behagede at takke ham i de huldsaligste Udtryk.

✂ SK har været betaget af 👤Hans Adolf Brorsons salme »Hvad seer min Sulamith«. I NB12:132 citerer han to verselinjer af 1. stofe:

Mens Luften er endnu saa fuld
Af Vintersneens Gysekuld

✂ SK ser her »Vintersneens Gysekuld« som et billede på, at »Sorger, Bekymringer, Gjenvordigheder« er værst, mens de endnu er i vente:

altsaa Vintersneen er langtfra endnu ikke kommet ned, den staaer og piner i Luften – og saaledes er det vel ogsaa med Sorger, Bekymringer, Gjenvordigheder o: D:, saa længe de endnu ikke ere komne ned, at man kan faae at see hvad det er (Virkelighed) saa længe de staae og pine i Muligheden: ere de værst.

✂ I en senere tilføjet marginalnote noterer han sig, at strofen er fortolket i NB9 (NB9:54), og at versene også er omtalt i NB14, s. 171 (NB14:109).*Der er ikke tale om et ordret citat, idet første vers er udeladt, og det indledende »da« er ændret til konjunktionen »mens«. SK forklarer selv i en marginalnote til NB9:54, hvori han også henviser til den udgave, han brugte: »Det er af Brorsons Svanesang No 49, 1 p. 867; men jeg citerer den lidt anderledes, lader den første Linie gaae ud, og trækker de to følgende hen til 4de.« Se SKS 21, 231. I NB14:109 er der i marginen krydshenvisning til NB12, s. 171. Også i NB14:75 har SK citeret de to verselinjer.

✂ 174Forholdet til 👤Regine Schlegel (født Olsen) fylder meget i NB12. Det er næsten otte år siden, SK brød forlovelsen. Sygdommen til Døden er netop udkommet, arbejdet med bogens produktion er afsluttet, og SK er i det væsentlige »ophørt at være Forf.« (NB12:30). Han skriver i NB12:27: »Nu vil jeg hvile og forholde mig stillere«. Det fremgår af den følgende optegnelse NB12:28, at han allerede havde truffet aftale med 👤Bianco Luno om trykning af bogen, da han erfarede, at Regines fader, etatsråd 👤Terkild Olsen, var død. Han lod imidlertid ikke den påbegyndte trykning standse, eftersom dette ville svække indtrykket af hans »Handlen i Bogtrykkeriet«. Men her en måneds tid senere mener han, at det er tid til »atter at tage Sagen frem«. I NB12:28.a skriver SK:

Derved er hun vistnok ganske særligen kommet til at tænke paa sit Forhold til mig. Forsaavidt skylder jeg hende atter at tage Sagen frem. Tiden dertil er ogsaa mig som anviist af Styrelsen. Fra d. 9. Aug. til 10 Sept. er bestandigt min sværeste Tid. Sommeren har jeg altid havt noget imod. Og nu, i den Tid, hvor jeg legemligt er svagest, ligger saa min Faders Dødsdag; og den 10 Sept. er jo Forlovelses Dagen.

✂ Herefter følger en hel række optegnelser, hvori SK ser tilbage på sit forhold til 👤Regine. Hun nævnes ikke ved navn, men omtales som »hun« og »hende«, og alle optegnelser har over hovedteksten eller i marginen en overskrift med omtrent samme formulering: »Om 'hende'«.*NB12:29: »Om 'hende'.«, NB12:105: »Om 'hende'.«, NB12:116: »Om 'hende'«, NB12:118: »Om 'hendes' Tilgivelse.«, NB12:120: »'Hendes Forhold til mig'«, NB12:122: med overskriften »Mit Forhold til hende.«, NB12:123: »Om 'hende'.«, NB12:138: »Om hende«, NB12:150: »Om 'hende'.« og NB12:198: »Om hende.« NB12:126 er uden overskrift. Optegnelserne kredser om muligheden af en tilnærmelse og tilgivelse.

✂ I den første af disse optegnelser, NB12:29, skildres et møde i 📌Helligåndskirken den 1. juli 1849, søndagen efter etatsrådens død, og optegnelsen afsluttes med en oplysning om, at SK også var i kirke næste gang 👤Kolthoff prædikede i Helligåndskirken, men »da var hun der ikke«. Først i optegnelse NB12:105, godt tre uger senere, skriver SK igen om »hende«.

✂ Sideløbende med disse optegnelser giver SK en sammenhængende beskrivelse af forholdet i en særlig »Qvart-Bog: 'mit Forhold til hende, d. 24 175 Aug. 1849 noget digterisk'«.*Således anført i marginalnoten NB14:44.b. Kvartbogen er udgivet som notesbog 15, SKS 19, 431-445. Se i øvrigt også tekstredegørelsen hertil i SKS K19, 617-623. I denne kvartbog, som ifølge datoen på titelbladet er påbegyndt to dage før optegnelse NB12:116, henvises til »etsteds i Journalen NB12 henimod midtveis«. Denne henvisning gælder formodentlig NB12:105, der handler om muligheden af en »Tilnærmelse«, og som begynder på journalens s. 117 med en variation af formuleringen i kvartbogen: »Det er ikke umuligt, at nu da Etatsraaden er død, at hun nu mener, at der fra min Side kunde skee en Tilnærmelse«.*Henvisningen i kvartbogen til NB12 findes i en marginalnote ud for begyndelsen af en optegnelse, Not15:5, der indledes med ordene: »Nu er Etatsraaden død. Hun haaber dog muligt paa at faae mig at see igjen, et Forhold til mig, et uskyldigt et kjerligt.« Se SKS 19, 438, 1-3.

✂ På baggrund af sin bundethed til 👤Regine beskriver SK i NB12:116 styrkeforholdet mellem mand og kvinde således:

I Sandhed da Forsynet gav Manden Kraft og Qvinden Svaghed hvo gjorde han saa til den Stærkeste. Deri ligger det Frygtelige i at have med en Qvinde at gøre, at ved Svagheden bøier hun under og saa – saa strider man med sig selv, med sin egen Magt.

✂ NB12:143 rummer et tilbageblik på sommeren 1849, der havde været meget plagsom: SKs trofaste tjener 👤Anders Westergaard var i april 1848 blevet indkaldt til hæren, og snedkersvenden 👤Strube, som med sin familie boede hos SK, var i december samme år blevet alvorligt syg. Oven i dette kom bekymringer for økonomien, udsigten til at skulle betale indkomstskat og vrøvl med forlagsboghandler 👤Reitzel, som ville have udgivelsen af Sygdommen til Døden, planlagt til juli, udskudt til sensommeren. Og endelig var der stanken fra husværten, garvermester 👤Grams garveri og Corsarens fortsatte angreb.

Mishandlet paa mange Maader af Pøbelagtighed og Nysgjerrighed har mit Hjem været min Trøst, det at have et behageligt Hjem min største jordiske Opmuntring. I Betragtning deraf har jeg anskaffet en saa brillant og saa dyr Leilighed – og saa at give 200rd for at lide saaledes.*Om SKs bolig i 📌Rosenborggade, se ►kommentaren til journalen NB12, 233,7.

✂ 176Den svenske forfatterinde 👤Fredrika Bremer (1801-65) opholdt sig fra efteråret 1848 til juni 1849 i 📌København, hvor hun omgikkes bl.a. 👤H.C. Ørsted, 👤Grundtvig, 👤Martensen og dronning 👤Caroline Amalie. I maj 1849 skrev hun et brev til SKs pseudonym 👤Victor Eremita, hvori hun meddelte, at »En Eneboerska liksom Ni (...) önskade hjerteligen att (...) få träffa Er, dels för att få tacka Er för den himmelska mannan i Era skrifter, dels för att få tala med Er om 'Lifvets Stadier' [dvs. Stadier paa Livets Vei (1845)] (...).«*B&A bd. 1, nr. 201. Da Victor Eremita ikke reagerede, skrev hun endnu et brev, denne gang adresseret til »Theologie Candidaten Herr Søren Kierkegaard. Gammel Torv.«*B&A bd. 1, nr. 203. SK afviste at mødes med hende.*B&A bd. 1, nr. 204 (koncept). Kort tid efter begyndte Bremers Lif i norden at udkomme som føljeton i Götheborgs Handels- och Sjöfartstidning (31. juli, 1., 6.-7. og 15. aug.).*En dansk oversættelse, Liv i Norden, udkom først den 12. sept. 1849. Heri portrætteres en række kendte danskere, deriblandt SK.*Omtalen af SK sker den 15. aug.; SK har kunnet læse avisen i 📌læseselskabet Athenæum. I optegnelsen NB12:115, der er skrevet senest den 26. aug., har SK denne kommentar:

Fr. Bremer har nu behaget at lyksaliggjøre Danmark med en Bedømmelse. Det er naturligviis et Eccho af hvad de Vedkommende selv have sagt hende. Det seer man bedst paa Martensen, der har holdt megen Forbindelse med hende.*Marginalnoten NB12:115.b rummer denne frivole sidebemærkning: »Hun har levet her i længere Tid og havt legemlig Omgang med Notabiliteter; hun vilde ogsaa havt legemlig Omgang med mig, men jeg var dydig.« Hun var saa artig ved en meget forbindtlig Billet at invitere mig til en Samtale. Nu fortryder jeg næsten, at jeg ikke svarede, som jeg først havde paatænkt, blot disse Ord: nei, mange Tak jeg dandser ikke. Men i ethvert Fald jeg refuserede hendes Indbydelse og kom ikke. Saa faaer man det at høre paa Prent, at man er »utilgængelig«. Formodenlig skyldes det Martensens Indflydelse, at Frederikke har gjort mig til Psycholog ene og alene og skaffet mig et betydeligt Dame-Publikum.

✂ 177I NB12:157 fortsætter SK sin afregning med det Bremerske Kierkegaard-billede:

Dette hedder hos Frederikke, at jeg er saa sygelig og saa pirrelig, at jeg kan blive forbittret, naar Solen ikke skinner, som jeg vil. – Dydzirede Jomfru, piankede Omstreiferske, De har truffet det! (...) Det var en rar Verden, maa Martensen vidne »for Gud og sin Samvittighed« blev han ikke ogsaa fløie[l]smavet og Bisp, og rendte ikke Frederikke hver Dag til ham og læste Dogmatik, som hun fik Udhængs-Arkene af (dette er notorisk). Og Goldschmidt maa sige: det var en rar Verden, jeg havde altid 3000 Subscribenter. Tutti det var en rar Verden, kun Mag. K. var saa sygelig og pirrelig, at han kunde blive forbittret, naar Solen ikke skinner som han vil.