◄ venereret af Pøbelagtigheden ... vilde have Venskab her : sml. 👤Frater Taciturnus' artikel »Det dialektiske Resultat af en literair Politi-Forretning«, hvor han indirekte omtaler SK som »En i dette Blad Roest og Udødeliggjort« (SV2 13, 468). Hermed sigtes til, at 👤M.A. Goldschmidt ( 205,1) tidligere havde givet nogle af SKs bøger en rosende omtale i Corsaren. Da SK således i 1841 udsendte Om Begrebet Ironi, der blev anmeldt af en af Corsarens løse medarbejdere, mente Goldschmidt, at anmelderen var gået for let hen over afhandlingens indhold og tilføjede følgende efterskrift: »Naar vi nu herefter indrømme, at Hr. Kierkegaards Afhandling uagtet dette forbausende Sprog er interessant for dem, som have Taalmodighed til at gjennemlæse den, saa bevise vi formeentlig ved denne Tilstaaelse – vel at mærke, naar den er sat i Forbindelse med Ovenstaaende, Hr. K. al den Retfærdighed, der bør vederfares ham« (Corsaren, nr. 51, den 22. okt. 1841, sp. 8). Goldschmidt anmeldte sammesteds den 10. marts 1843 Enten – Eller og roste SK til skyerne: »Denne Forfatter er en mægtig Aand, han er en Aandsaristocrat, han spotter over den hele Menneskeslægt, viser dens Jammerlighed; men han har en Berettigelse dertil, han er en usædvanlig Aand« (Corsaren, nr. 129, sp. 1). Endelig blev SK omtalt positivt den 14. nov. 1845, hvor hans pseudonym 👤Victor Eremita fremhævedes på 👤Orla Lehmanns bekostning: »da Lehmann vil døe og blive glemt, men Victor Eremita aldrig døer« (Corsaren, nr. 269, sp. 14). – venereret: højagtet, vist ærefrygt, æret.
I trykt udgave: Bind 22 side 204 linje 29