Uddrag fra Journalen NB12

det Socratiske, at Synd er Uvidenhed : hentyder til 👤Sokrates' sætning, at 'dyd er viden', som findes udfoldet i flere af 👤Platons dialoger, fx i Protagoras (351e-357e). Her udvikler Sokrates ( 167,29) den påstand, at det menneske, der har den sande erkendelse, ikke kan lade denne tilsidesætte af lidenskaber o.l., og at den, der ved en handling vælger det forkerte, herved kun udtrykker sin uvidenhed (jf. Udvalgte Dialoger af Platon, overs. af 👤C.J. Heise, bd. 1-3, 📌Kbh. 1830-38, ktl. 1164-1166; bd. 2, 1831, s.195-209; og Platons Skrifter, udg. af 👤Carsten Høeg og 👤Hans Ræder, bd. 1-10, 📌Kbh. 1992 [1932-41]; bd. 1, s. 71-78). SK har flere steder forstået denne sokratiske opfattelse som udtryk for, at 'synd er uvidenhed', se Begrebet Ironi, i SKS 1, 255,20f.; Philosophiske Smuler, i SKS 4, 254,32; Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, i SKS 7, 310,15f.; og især kapitlet »Den socratiske Definition af Synd« i anden del af Sygdommen til Døden (SV2 11, 224-233; 149,3).

I trykt udgave: Bind 22 side 163 linje 19