◄ nævner jeg ikke Adler : sigter til nr. 5 »Psychologisk Opfattelse af Mag. Adler som Phænomen og som Satire over den hegelske Philosophie og Nutiden« fra En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger (se foregående kommentar). – Adler: 👤Adolph Peter Adler (1812-69), da. teolog og præst; erhvervede i 1840 magistergraden på afhandlingen Den isolerede Subjectivitet i dens vigtigste Skikkelser, fra 1841 sognepræst i 📌Hasle og 📌Rutsker på 📌Bornholm; udgav i 1842 Populaire Foredrag over Hegels objective Logik (ktl. 383). Adler blev suspenderet i 1844 og afskediget i 1845 i nåde og med ventepenge, da hans påstand i forordet til Nogle Prædikener, 📌Kbh. 1843 (ktl. U 9), om at have haft en åbenbaring blev opfattet som udtryk for begyndende sindssyge, ikke mindst af biskop 👤J.P. Mynster ( 154,10). Efter afskedigelsen udgav Adler Skrivelser min Suspension og Entledigelse vedkommende, 📌Kbh. 1845 (ktl. U 10). Herefter fulgte bl.a.: Nogle Digte, Kbh. 1846 (ktl. 1502); Studier og Exempler, Kbh. 1846 (ktl. U 11); Forsøg til en kort systematisk Fremstilling af Christendommen i dens Logik, Kbh. 1846 (ktl. U 13); og Theologiske Studier bd. 1-2, Kbh. 1846 (bd. 1, ktl. U 12). SK skrev fra midten af juni til slutningen af sept. 1846 den første version af en bog om Adler (Pap. VII 2 B 235, s. 5-230); i 1847 foretog han både en anden (Pap. VIII 2 B 7-8, s. 20-45) og en tredje (Pap. VIII 2 B 9-27, s. 46-79) nyordning og tilrettelæggelse af bogen (almindeligvis omtalt som Bogen om Adler).
I trykt udgave: Bind 22 side 148 linje 2