Uddrag fra Journalen NB12

Grundtvig nedlagde sit Embede ... falsk Lære af Clausen, og han ikke blev afsat : I stridsskriftet Kirkens Gienmæle mod Professor Theologiæ Dr. H.N. Clausen, 📌Kbh. 1825, rettede 👤N.F.S. Grundtvig ( 200,5) et voldsomt angreb mod H.N. Clausen for i bogen Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus, 📌Kbh. 1825, at have »stillet sig i Spidsen for alle den Christelige Kirkes Fiender og Guds Ords Foragtere i Landet«, s. III, og fremsatte den påstand, »at, som ærlig Mand, maa han enten giøre den Christelige Kirke høitidelig Afbigt for sin uchristelige og forargelige Lærdom, eller nedlægge sit Embede og aflægge sit christne Navn«, s. IV. Clausen anlagde injuriesag mod Grundtvig, der tabte sagen og blev den 30. okt. 1826 idømt livsvarig censur (se fx Den kongelige Lands-Overrets samt Hof- og Stads-Rets Kjendelse og Dom i Sagen Dr. Prof. Theol. H.N. Clausen contra Pastor N.F.S. Grundtvig bedømt af 👤J.C. Lindberg, Kbh. 1826); allerede inden dommen faldt, havde Grundtvig nedlagt sit embede ved 📌Vor Frelsers Kirke📌Christianshavn, hvor han havde været residerende kapellan siden efteråret 1822. – Clausen: 👤Henrik Nicolai Clausen (1793-1877), da. teolog; dr.theol. 1826, fra 1821 lektor, fra 1822 ekstraordinær og fra 1830 ordinær prof. i teologi ved 📌Københavns Universitet.

I trykt udgave: Bind 22 side 259 linje 31