Kierkegaard, Søren Journalen NB10 : 1849

X1A165Løgn i de offentlige Forhold hævner sig altid.

Her ⓘ etet] , først skrevet er Exempel af vore litteraire Forhold. Tausheds-Polemiken er ypperlig, men den maa være absolut sand, og kun bruges hvor den er sand. ►👤Heiberg vilde nu bruge denne Polemik mod mig, vilde ignorere. Det var en Grund-Løgn, thi jeg var ikke blot ham ebenbürtig, men ham overlegen. Hvad var Følgen deraf? At Pøbelagtigheden 120 kom saa stærkt op; thi den var godt fornøiet med, at ⓘ Tausheds-PolemikenTausheds-Polemiken] , < Taugheds-Polemiken (der med Sandhed skulde bruges mod den) nu var ⓘ blevetblevet] , først skrevet bliv saaledes tve302tydig, at den lige saa godt kunde betyde det ganske Overordentlige. ►👤Martensen vilde ignorere mig. Det var Løgn, han kunde ikke paa fjerneste Maade tage det op med mig. Hvad var Følgen ⓘ derafderaf] , først skrevet <·>? At ►👤Magnus Eirikson kom op; han var godt tjent med, at han, ved ikke at faae Svar, kom paa en Maade i Classe med mig.

Senere har ►»📖 Fædrelandet« ligeledes løgnagtigt brugt Tausheds-Polemiken.