Kierkegaard, Søren Journalen NB10 : 1849

X1A146 NB.

Til at forstaae min Forfatter-Virksomheds Totalitet, ►maieutiske Hensigt o: s: v: hører ogsaa at forstaae min Forfatter-Personligheds Existeren, hvad jeg qua Forf. ved personlig Existeren har gjort for at understøtte den, belyse den, skjule den, give den Retningen o: s: v: Noget, der er vidtløftigere ⓘ endend] tilføjet og lige saa interessant som hele Forf-Virksomheden. Og saaledes ⓘ førerfører] , ændret fra ligger i en idealere Forstand det Hele tilbage paa »den Enkelte«, der ikke [i] empirisk Forstand er mig men er Forfatteren.

At ►👤Socrates hørte med til hans Lære, at hans Lære endte i ham, at han selv var sin Lære, kunstnerisk 96 var i Virkelighedens Omgivelse det han lærte: det har man da lært at ramse udenad, thi forstaaet det har man neppe. Selv ►Systematikerne tale saaledes om 👤Socrates. Men nu skulde Alt være objektiv. Og naar En ⓘ maieutiskmaieutisk] SKS, maieutiske ►brugte sin Person saa meente man det var ⓘ aa] , < al la 👤Andersen.

Alt Dette hørte med for at belyse min Stilling i Udviklingen. Man troer Objektiviteten er høiere end Subjektiviteten det er lige omvendt. Dette vil sige, en Objektivitet som er i en tilsvarende Subjektivitet dette er det Finale. ►Systemet var et umenneskeligt Noget, til hvilket intet Msk. som ►auctor og ►exsecutor kunde svare.