Kierkegaard, Søren Journalen NB10 : 1849

NB10:59

#

Afladets o: Ds: Oprindelse – dets Udartelse er jo noget Andet – var dog som Alt i Middelalderen: Barnlighedens Misforstaaelse. Naar man læste den og den Bøn saa tidt saa fik man saa og saa tidt Aflad. (fE. cfr.👤Liguori📖 Betrachtungen und Gebetbuch Aachen 1840. p. 599. note.) Men gjorde min Fader ikke lige saa med mig, da jeg var Barn, han lovede mig 1rd for at læse en af 👤Mynsters Prædikener høit for ham, og 4rd, hvis jeg vilde skrive den Prædiken op, som jeg havde hørt i Kirken. Jeg gjorde det rigtignok ikke; jeg erindrer endogsaa, at jeg foreholdt ham det urigtige i, at ville lokke mig paa den Maade, fordi han vidste jeg vilde gjerne have Penge. Men Feilen laae dog egl. ikke hos Fader, snarere hos mig, at jeg aldrig har været Barn. I Forhold til et Barn, som jo ikke har bedre Forstand paa det Høieste, er det jo slet ikke urigtigt; man regner paa at Barnet paa den Maade efterhaanden skal komme i de høiere Forestillingers Magt, og at det saa selv i en senere Tid skal have Leilighed til i dybere Forstand at tilegne sig dem.