Kierkegaard, Søren Journalen NB10 : 1849

56 X1A123 Mit Sidste Ord om ►👤Goldschmidt.

Hvis jeg skulde tale, vilde jeg tale saaledes. Ham har jeg Intet at bebreide. Mig selv ⓘ maamaa] , først skrevet har jeg jeg bebreide, at jeg i maaskee overdreven Godmodighed og Velvillie gjorde den Uret mod mig, at troe for Meget om ham og haabe Noget skjult Godt i ham, og den Uret mod ham, at bringe ham i den Prøve, at det afgjørende maatte blive aabenbart.

Han var af Alle anseet for ⓘ en Foragteligen Foragtelig] SKS, Foragtelige; Ingen af dem, jeg havde nogen Forbindelse med, omgikkes ham. Det var Dommen, jeg tænkte, man mulig gjorde ham Uret. ►Han ønskede at blive Forf, og henvendte sig i 57 den Anledning til mig. Jeg gjorde redelig og velvillig Alt for at tilskynde ham, og ►for ⓘ omom] , først skrevet det muligt at rive ham ud af den Forvildelse og ⓘ FortabelseFortabelse] , Forløbelse EP med »📖 Corsaren.«

Jeg udsatte mig for, at Mangen (hvad faktisk er, hvad Flere selv [have] sagt til mig) opholdt sig over, at jeg vilde ►hilse ell. gaae med det Menneske paa Gaden. Jeg udsatte mig for, at visse Misundelsens Kredse udspredte den Opinion, at jeg i Smug ►indulgerede Pøbel-Ironien.

Jeg havde tænkt mig en Mulighed af at indlade mig mere med ham. Men før det skete, maatte en Prøve. Om han dog i Forhold til ►det Eneste han havde beundret, og i Forhold til hvad han selv havde paa Prent udtalt, havde Mod til agtende sig selv, at sige: enten nei, jeg angriber ikke, ell. jeg angriber ►den 58 lille Artikel han har skrevet, men da ikke ►tidligere trykte Bøger, jeg selv har beundret og udødeliggjort, og væsentlig skylder Overordentlig.

Han bestod ikke i Prøven. For mig ⓘ blevblev] , først skrevet d det, hvis det skal kaldes Straf,281 ⓘ Straf forStraf for] , først skrevet at jeg, at jeg var den Eneste her ⓘ hjemmehjemme] , først skrevet hi der begik Uret mod 👤Goldschmidt – ved at troe for Meget om ham, og ved at haabe, at der dog laae noget Godt skjult nederst.

►Et østerlandsk Ordsprog siger: Den, som først roser og saa forhaaner det Samme han lyver to Gange. Det var Snaren jeg spændte ham – en Overdrivelse, ach ja, jeg kunde jo være nøiet med alle de Andres Vished for, at 59 han var en Foragtelig.