Journalen NB10 : 1849-02-19 - Det Kgl. Biblioteks tekstportal

↩

NB10:38

NB.

►»📖 En Cyclus ethisk-religieuse Smaa-Afh.« har, naar ►det om 👤Adler udelades (og det maa ubetinget udelades, thi at komme i Berøring med ham er altfor galt, og desuden er det dog maaskee ogsaa ubilligt at behandle ►en Medlevende saaledes blot ⓘ psychologisk) den Feil, at hvad der (og oprindeligt var det jo ogsaa saaledes) som Partier i ►en heel Undersøgelse ikke drager Opmærksomheden paa sig, nu vil drage altfor276 stærkt 41 Opmærksomheden paa sig og derved paa mig. ►No 3 som er et senere Arbeide gjælder det Samme om, hvorvel det er oprindelig et selvstændigt Arbeide.

Men skal ⓘ foruden det om 👤Adler, ►No 2 og 3 gaae ud, saa bliver 📖 en Cyclus slet ikke til at udgive.

Dertil kommer at der bør accentueres lidt i Retning af ►andet Oplag af 📖 Enten – Eller. Altsaa enten som jeg tidligst havde tænkt mig, ►en Qvart med hele den sidste Productivitet eller kun en lille bitte Smule, men vel at mærke en correct Modsætning til Enten – Eller. Dertil er ►📖 3 Noter til min Forf: V. som beregnede, og det tiltaler mig fortræffeligt.

Naar jeg nu slet 42 ikke gjør Noget for ⓘ directe (det vil være ved at udgive ►»📖 Synspunktet for min Forf. V) ell. dog indirecte ►telegrapherende (ved at udgive 📖 en Cyclus o: s: v) for at sikkre Total-Opfattelsen af min hele Forf: Virksomhed: hvad saa? Saa vil Dommen om min Forf: Virksomhed totalt slet ikke blive til; thi at søge et Total-Anlæg i dette Hele, har Ingen Tro nok paa den, ell. Tid og Duelighed [til]. Dommen vil altsaa blive ►at jeg saadan har forandret mig lidt i Aarene.

Saaledes vil det blive. Det er ⓘ forfor] tilføjet mig det Veemodige. Jeg veed da i mit Inderste, at det har et noget andet Sammenhæng, at der (og især da ved ►Styrelsens Bistand) er en Totalitet i det Hele, og sandeligen noget Andet 43 at sige derom end dette Fattige, at Forf. saadan blev forandret.

Dette beholder jeg saa skiult i mit Inderste, hvor jeg tillige ogsaa har ⓘ Modsætning: i hvilken Forstand jeg blev mere skyldig end andre Mennesker.

Disse Proportioner tiltale mig saa ganske. Det er min Sjel imod paa nogen Maade at blive anseet ►pathetisk for ell. at fremstille mig selv som det Overordentlige.

Dette tiltaler mig saa ganske. Det bedste Incognito jeg saa nu kan vælge er ganske ►simplement at gaae over i ►en Embedsbestilling.

Det Fangende ved Productivitetens Totalitet (at den er æsthetisk – og saa religieus) vil blive ganske svagt 44 antydet ved de 📖 3 Noter. Og forresten naar Noget skal virke fangende, saa er det jo dog urigtigt, at forklare hvori det stikker. En Fisker vilde jo dog ikke til Fiskene om Lokkemaden sige: dette er Lokkemad. Og endeligen selv om alt Andet var i Orden betræffende at meddele Noget om ⓘ Totaliteten: jeg kan dog heller ikke faae det accentueret nok, at Styrelsen er egl. den dirigerende Magt, og at jeg paa saa mange Maader først forstaaer bag efter.

Dette er skrevet ►Fastelavns-Mandag. ►Ifior paa den Dag besluttede jeg, 45 at udgive 📖 christelige Taler, iaar tiltaler lige det Modsatte mig.

Jeg ønsker at bringe et Øieblik Mildhed og Venlighed ind i mit hele Forhold. Bedre troer jeg ikke det kan naaes end ved andet Oplag af 📖 En277ten – Eller og saa de 📖 3 Noter. I det Øieblik hvor jeg dog tænker mig at bryde af, at begynde en Polemik, som jeg dog ikke vil indlade mig paa at svare i, en Polemik (som er uundgaaelig i Anledning af ►No📖 1 og No 📖 2 i en Cyclus): er ogsaa besynderligt.

Lad det fra min Side være mildt: vil man have Strid, sandeligen bag ved er jeg vel væbnet.

Kierkegaard, Søren Journalen NB10 : 1849-02-19