Kierkegaard, Søren Journalen NB10 : 1849

NB10:197

#

Og vilde jeg end tale til Nogen; jeg har egl. Ingen at tale med. En enkelt En, som maaskee kunde forstaae mig, han betragter disse lyrisk stærke Udgydelser, der vilde komme, som en Slags Nydelse; ja der var maaskee Den, som kunde sidde og høre efter og notere sig det i Hukommelse[n] – for at bruge det til Productivitet.

Thi mig betræffende strides der ikke om en Sag, om at man ikke kan forstaae mig o: D. Nei, Enhver har i sit stille Sind maaskee kun altfor stor en Forestilling om mig; men jeg er netop saa stor, at hele Kjøbstaden, de Forskjellige af forskjellige Grunde, kunne blive enige om i Misundelse om muligt at trykke mig ned, at de kunne have Medlidenhed med mig og saa i et Tutti lovprise mig.

Hvis jeg ikke havde Χstd. kunde jeg ikke holde dette ud; men hvis jeg ikke var opdraget i Χstd., var jeg hell. aldrig kommet ud i Dette.