Kierkegaard, Søren Journalen NB10 : 1849

NB10:189

#

Det at leve skjult, dækket bag Sandsebedrag, og saa at vinde Mængdens stupor det er just Usandheden. Mod denne er det blandt andet jeg kæmper. Ak, og saa elendig er Verden, Ingen forstaaer mig. Imidlertid sidder den fornemme Misundelse ganske trygt skjult bag sit Sandsebedrag, og glæder sig over den Modvind jeg faaer; ja den fornemme Misundelse interpreterer naturligviis det Hele i sin Fordeel, at Sligt hænder mig just fordi mit Liv er Usandhed; og tilsidst glæder den sig vel til, at jeg skal styrte, og Udbyttet af mit Liv skulde blive, at det jeg havde villet, det var Usandhed – derfor faldt jeg jo – men Sandsebedragene det var Sandheden, saa mit Livs Fortjeneste blev yderligere at bekræfte Sandsebedragene, som en Advarsel at skrække Folk hen til Sandheden ɔ: til Sandsebedragene.

Dette vilde ogsaa skee, dersom der ikke var en Styrelse og en Gud i Himlene, og dersom det ikke var saa, at Lidelsernes Seier dog er den bedste, og da gjennem at ligge under den sandeste.