Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Journalen NB10 : 1849

Kierkegaard, Søren Journalen NB10 : 1849

Søren Kierkegaards Skrifter

↩
NB10:185


9. Journalen NB10, s. [228]-229 (NB10:185)

NB.


Endnu et sidste Forsøg har jeg gjort for dog at sige et Ord om mig selv og hele Forfatterskab[et]. Jeg har skrevet ►»📖 et Følgeblad«, som skulde kaldes Regnskabet, og følge ►»📖 Talerne«. Det er i mine Tanker et Mesterstykke; men det er det Ligegyldige det lader sig ikke gjøre.

Tingen er, jeg indseer med overordl. Klarhed den uendelig sindrige Tanke der er i Forfatterskabets Totalitet. Menneskeligt talt var just nu Øieblikket, ►nu da anden Udgave af 📖 Enten – Eller kommer. Det vilde være Storartet. Men der er noget usandt deri.

Thi jeg er saaledes Genie, at jeg ikke ganske ligefrem personligt kan overtage det Hele uden at træde ►Styrelsen for nær. ⓘ Ethvert Genie er overveiende Umidd. og Immanents, ⓘ har intet hvorfor; og det er derfor igjen min Genialitet der saa klart lader mig see, nu bag efter, det uendelige hvorfor i det Hele; men dette er altsaa ►Styrelsens Part. Paa den anden Side, jeg er ikke saaledes den Religieuse, at jeg ligefrem kan henføre Alt til Gud.

* Altsaa ikke eet Ord. Skulde der siges Noget, da ene Dette. Eller hvis Omverdenen vil afnøde mig en Erklæring og Forklaring: da denne.

Jeg lider ubeskriveligt, hver Gang jeg ⓘ har begyndt paa at ville udgive ►noget Saadant om mig selv og Forfatterskabet. Min Sjel bliver urolig, min Aand hviler ikke som ellers i at producere; jeg omfatter med en rædsom Lidenskab hvert Ord, husker til alle Tider, ogsaa udenfor Arbeids Tiden; min Beden bliver usund og adspredt, thi enhver Ubetydelighed ⓘ bliver mig overdrevent vigtigt, saasnart det forholder sig hertil. Saasnart jeg lader det være, enten producerer dette, men med den Tanke ikke at ville udgive det, eller producerer Andet, saa bliver jeg strax rolig, min Aand hviler, som nu i at have skrevet og i at skulle udgive ►de 3 gudelige Taler.

Det er for Meget, nu pludselig at ville overtage denne enorme Productivitet som een Tanke – uagtet jeg meget godt seer at den er det. Men dog er det slet ikke dette Forfængelige, der har bestemt mig, det troer jeg ikke. Det er oprindeligt en religieus Tanke jeg meente at skylde Gud det. Men derfor ►ligger jo ogsaa nu Alt færdigt – til efter min Død.

Personligt kan jeg ikke saaledes overtage det. Det, for at tage et Exempel, det er sandt, at jeg ►»religieus besluttet« begyndte som Forf; men det maa forstaaes paa en anden Maade. ►📖 Enten – Eller, især »📖 Forførerens Dagbog« har jeg skrevet for hendes Skyld, for at klare hende ud af Forholdet. Overhovedet er just dette Tegnet paa, at det er Genialitet i mig, at hvad der beskæftiger mig personligt, at det gjør Styrelsen til noget vidt indgribende. Jeg tænker her paa hvad ►en Pseudonym har skrevet om 👤Socrates: hans hele Liv var personlig Beskæftigelse med sig selv, og saa gaaer Styrelsen hen og øger verdenshistorisk Betydning dertil.« Saaledes for at tage et andet Exempel. Polemisk er jeg af Naturen og det om ►hiin Enkelte har jeg tidligt forstaaet. Men dog, da jeg ►skrev det første Gang (i to 📖 opbgl. Taler) tænkte jeg især paa det: min Læser, thi ►denne Bog indeholdt et lille Vink til hende, og det var indtil videre især uhyre personligt ⓘ sandt i mig, at jeg kun søgte en enkelt Læser. Denne Tanke er saa efterhaanden blevet overtaget. Men her er atter Styrelsens Part saa uendelig.

►Den øvrige Productivitet kan godt udgives. Kun ikke eet Ord om mig selv.

Reise maa jeg saa.