Kierkegaard, Søren Journalen NB10 : 1849

225X1A262350Dersom der er Noget, som hedder Nødvendighed i en Individualitet saa er i min dette: at være der hvor Fare ⓘ er.er.] , først skrevet er, Og saa skulde det være muligt, at jeg i en heel Samtid var den Eneste, der saae Feil, og ►ⓘ dada] , først skrevet s jeg styrtede mig mod Pøbelagtigheden og Grinet vovede mig i en Fare – som ingen Fare var! O, I Daarer, ell rettere I Tvetydige! Nei der er ingen Fare saaledes frygtet i Verden som just Latterens; og hvorledes den var frygtet her i Danmark og her i 📌Kiøbh. det veed jeg allerbedst, jeg som levede i Omgang med Alle og dog er lidt af en Mskkjender; hvorledes den var og er frygtet af de modigste Journalister og offentlige Personligheder: det vidste jeg; at det var netop Feighed, at ►Alt taug, det vidste jeg. See derfor fandt jeg, at denne Fare, der desuden har en dybere ►Rapport til min Persons Eiendommelighed, at det var en Fare for mig. Det er den eneste Fare i Danmark, jeg har fundet stor nok for mine Kræfter. En Polemik med ►👤Heiberg: det var jo en Spøg; og om han havde havt 10 Andre til, det var ikke blevet meget alvorligt og var snart glemt. Men ►nu er det paa 4de Aar, – og ►📌Kiøbh. interesserer sig endnu for mine Buxer og Been med samme Lidenskab som for ►Tivoli, ►Maskeraderne i Casino, ell. ►Krigen.