Kierkegaard, Søren Journalen NB10 : 1849

NB10:18

#

Det er dog underligt, naar jeg tænker derpaa. Dersom jeg (fraseet naturligviis den qvalitative Forskjel mell. os) vilde sammenligne mit Liv med en Dommers, saa er Forskjellen den, at i tidligere Tid kom Dommeren for at dømme Regjeringen. Jeg har havt lige omvendt Front. Det har man ikke forstaaet (fundet dette underligt af en Privatiserende) jeg har selv neppe forstaaet det dybt nok: men nu i 48 og der efter, da viser det sig jo ganske tydeligt, at skal Styrelsen nu sende fremtidigen Propheter og Dommere saa maa det ene være for at hjælpe Regjeringen, for at hjælpe til at der dog kan blive regjeret.

Og hvad har egl. 👤Mynster gjort i denne Henseende? Ja han har siddet og nydt det at være Styrende, at bortgive Embeder o: s: v:.