Kierkegaard, Søren Journalen NB10 : 1849

NB10:178

#

Paa hvilken rædsom christelig Usandhed er dog den saakaldte christelige Stat baseret. Det er en saare lille Brøksdeel af de Samtidige der egl. udgjør Staten. Under dem er et Chaos – og Ingen tør vove sig saa langt ud, at han forsøger paa at gjøre disse Tusinder opmærksomme.

Tag Danmark! Biskop 👤Mynster i Spidsen for Geistligheden. Hans Liv er med den størst mulige verdslige Klogskab indrettet paa verdslig Fornemhed. At prædike er ham en Embedsgjerning, efter Tour 1 Gang om Ugen ell. nu hver 6te Uge. Forresten gjælder det for Alt om at holde sit personlige Liv saa fjernt, saa fjernt som muligt, ganske udenfor. Gud i Himlene er det en christelig Geistlig! Han veed ypperligt, at Forvirringens Tusinder og Tusinder ere til – men at han skulde indlade sig med dem: ih, Gud bevares det var jo uklogt! Gud i Himlene og det er en christelig Geistlig!

Og han er Forbilledet! Efter ham danner Alle sig. Gud i Himlene og det er Christenheden!

I den Grad er den christelige Stat gudforladt og fortvivlet, at man ikke engang har lidt sympathetisk Pathos for Den, der vover, hvad man selv ikke vover. Nei, med den meest uchristelige Objektivitet anseer man Sligt for Galskab! Gud i Himlene, og saa ere vi Alle Christne!

Og derfor har Martyriet i vor Tid faaet een Lidelse mere, en Potensation mere: at være fuldkommen forladt af enhver Forestilling, midt i Lidelsen at accompagneres af det Tilraab: han er jo gal, at han vilde udsætte sig for Sligt.


#