Kierkegaard, Søren Journalen NB10 : 1849

NB10:146

#

Men siger En: »det burde jo dog Du have forudseet, hvorledes det kunde ende, idet Du gjorde Skridtet.« Dertil maa svares. Jeg var religieus besluttet og forsaavidt forberedt paa Alt ubetinget; jeg klager derfor hell. ikke. Men vist er det dog virkelig, at msklig talt lod det sig dog hell. ikke forudsee, at Forholdet skulde blive saa vanvittigt, saa lidet som det lod sig msklig talt forudsee, at de Ansete vilde forraade mig, ja at deres Misundelse egl. skulde blive det Farlige. Og endeligen hvad der er Hovedsagen, det der piner mig, er mine Formues-Omstændigheder; dette til, er det, der gjør mig Sagen besværlig.

Men alvorlig vil Sagen dog nok blive, skjøndt den blev lagt an i Form af en Spøg næsten. Og mere forlanger jeg ikke, selv om det Galeste skulde skee, end at have gjort det Hyklerie aabenbart som er i vore offentlige Forhold, at man endnu hyklet taler om at Angreb paa Ens Charakteer er det Farlige, medens Piat o: D:, som det sande Farlige, bruges ganske ugenert.

Som jeg i sin Tid havde tænkt mig Sagen, var Operationen blevet saa let som mulig. Blot et Ord af to ell. tre Anseete, men paa Prent, et Ord til mig, da jeg gjorde Skridtet, et Ord som: tak – saa havde hele Sagen været endt. Thi at jeg ubetinget var Manden troede i Grunden Alle 👤Goldschmidt med. Men den falske Interpretation fra oven af Skridtet, det blev Faren. Var det blevet, som jeg havde tænkt mig det, saa skulde hell. ikke 👤Goldschmidt have lidt Uret, thi ham var jeg ikke ugunstig. Men Sagen er, det havde maaskee været en Usandhed, om Danmark saa let var sluppet fra »📖 Corsaren«. Nu bliver Sagen alvorlig. Men sige skal man ikke, at det er min Indbildning, at »📖 Corsaren« var en saadan offentlig Synd. Jeg seer bestandigt blot paa Udbredelsens Proportioner. Dette er jo et Faktisk, er ikke min Indbildning. Derfor skal man lige saa lidet kunne sige, at min Opfattelse er Indbildning, som at det er Indbildning, naar En siger: det er varmt idag – naar Thermometret viser 29° i Skyggen.