Kierkegaard, Søren Journalen NB10 : 1849

NB10:131

#

*Psalmen No 22 i den 📖 evangeliske Psalmebog kunde synges forinden.


En Prædiken.


Man kunde holde en Prædiken over det Thema:


at Gud her er tilstede i dette Øieblik.

[b] Har Du ikke idag fornummet, at Gud her er tilstede og Du for ham, saa har Dit Besøg i Guds Huus været forgjeves thi hvad Du forresten har seet og hørt er det Ligegyldige – blot jeg vilde nævne det, vil Du erkjende hvor Ligegyldigt det er, og det vil maaskee synes Dig, at jeg vanhelliger det hellige Sted ved at tale om Sligt; hvilket dog ikke er saa, thi det gjør kun Den, som istedetfor at faae Indtrykket af at være for Gud, kun har hørt og seet Sligt., og Du kunde ligesaa godt være blevet hjemme, ja maaskee bedre, at da ikke Dit Besøg har været en Synd, som 👤David siger: den Ugudeliges Bøn skal blive Synd (Ψ. 109,7.). Paa den anden Side kunde Du hjemme i Dit Huus ret levende fornemme, at Gud er tilstede og Du for ham, saa kunde Du i en anden Forstand ogsaa gjerne være blevet hjemme. Thi vistnok er dette Sted Guds Huus, men Opgaven er just, at Dit eget Huus skulde blive et Guds Huus; og vistnok er dette Sted et helligt Sted, men Opgaven er just, at Dagligstuen ogsaa skulde blive et helligt Sted; og Forholdet til det Hellige er ikke saa meget at Du tager ud til det, som at Du tager det hjem til Dig. I Forhold til Forlystelse og Adspredelse kan det være rigtigt at Du tager ud, og det er ikke gavnligt, at Du har den hjemme hos Dig; men til det Gudelige skal Du ikke saa meget tage ud, og i ethvert Tilfælde, hver Gang, Du tager ud til det, skal Du stræbe at tage det hjem med Dig.


Bøn

Du Allestedsnærværende, da jeg betænkte, hvorledes jeg vilde tale og hvad jeg vilde sige, da var Du tilstede, da den Enkelte besluttede at gaae op i dit Huus og gik derop, var Du tilstede, men maaskee var dette ham dog ikke ret nærværende: saa velsigne Du da vor Andagt, at vi alle, hver især maatte i denne Time fornemme Din Nærværelse, og at vi ere for Dig.