Kierkegaard, Søren Journalen NB10 : 1849

NB10:13

#

👤R. Nielsen forklarer mig stundom, at han holder den dybeste Hemmelighed over sit Forhold til mig »det er ham for inderligt til at han kan tale derom«. Saa svarer jeg »det er smukt«. O, han er paa sin Viis snild. Ja, et erotisk Forhold hvor begge Parter sætte lige meget ind, der er Taushed i den Forstand rigtig og priselig. Men En, der er Forfatter som 👤R. N. er det, og aabenbart benytter hvad han faaer hos mig i sin Productivitet – saa er det jo ganske nemt med denne Taushed. Mon han er saa hildet, at han ikke selv mærker dette, ell. han skulde mene, at jeg ikke mærkede det. Vi ville see.


#