Kierkegaard, Søren Journalen NB10

✂ [a] X1A211vi ville ikke ►anstille nogen Betragtning^a, men vi ville betænke, og Du skal med Guds Hjælp faae Noget at betænke, idet vi nu betænke

✂ a Du skal^a Intet faae at vide, som Du ikke veed, ⓘ jeg skal ikke adsprede Digjeg skal ikke adsprede Dig] tilføjet, ; herefter er slettet det skal jeg indestaae Dig for

✂ a det skal jeg indestaae Dig for,

✂ [b] X1A212Har Du ikke idag ►fornummet, at Gud her er tilstede og Du for ham, saa har Dit Besøg i ►Guds Huus været forgjeves thi hvad Du forresten ⓘ har seet og hørthar seet og hørt] , ændret fra har faaet at vide er det Ligegyldige ⓘ – blot– blot] tilføjet jeg vilde nævne det, vil Du ⓘ erkjendeerkjende] , først skrevet føle hvor Ligegyldigt det er, og det vil maaskee synes Dig, at jeg vanhelliger det hellige Sted ved at tale om Sligt; hvilket dog ikke er saa, thi det gjør kun Den, som istedetfor at faae Indtrykket af at være for Gud, ⓘ kunkun] tilføjet har hørt og seet Sligt., og Du kunde ligesaa godt være blevet hjemme, ja maaskee bedre, at da ikke Dit Besøg har været en Synd, som ►👤David siger: den Ugudeliges Bøn skal blive Synd (►Ψ. ⓘ 109,7109,7] SKS, 108,7.). Paa den anden Side kunde Du hjemme i Dit Huus ret levende fornemme, at Gud er tilstede og Du for ham, saa kunde Du i en anden Forstand ogsaa gjerne være blevet hjemme. Thi ►vistnok er dette Sted Guds Huus, men Opgaven er just, at Dit eget Huus skulde blive et Guds Huus; og vistnok er dette Sted et helligt Sted, men Opgaven er just, at Dagligstuen ogsaa skulde blive et helligt Sted; og ⓘ ForholdetForholdet] , først skrevet <er F> til det Hell til det Hellige er ikke saa meget at Du tager ud til det, som at Du tager det hjem til Dig. I Forhold til Forlystelse og Adspredelse kan det være rigtigt at Du tager ud, og det er ikke gavnligt, at Du har den hjemme hos Dig; men til det Gudelige skal Du ikke saa meget tage ud, og i ethvert Tilfælde, hver Gang, Du tager ud til det, skal Du stræbe at tage det hjem med Dig.