Kierkegaard, Søren Journalen NB10

28X1A106Tag ⓘ ►👤Martensen,Martensen,] , < Martensen! det er et Exempel paa ►dette Mynstersk-Goethiske at gjøre ►de Medlevende til Instantsen kun endnu lavere. Der vil saa vist ikke et Ord af ham, ikke en Bemærkning gaae over til næste Generation, saa lidet som hans Liv har det Mindste af Idee, og saa lidet som det i fjerneste Maade udtrykker, at der er en Gud til, men vel at der i 📌Kiøbh. er en fornemmere Verden, med hvem man maa see at staae sig godt for at tilfredsstille Tidens Fordringer.

Det er et stort Embede han har ( – ja, det lader sig forstaae af Medlevende); han er Prof., har altsaa Indflydelse paa de Studerendes Skjebne og forholder sig derved til mange mange Familier som en Betydelighed; ⓘ hanhan] , først skrevet det Hele er Hofprædikant, Ridder; ►det Hele er kun een Gang hver 6te Uge, i tre Quarteer, i den pynteligste Kirke, hvor ►Kongen 29 og Dronningen kommer; ►det forholder sig til Selskabslivet i 📌Kiøbh., man aftaler at gaae hen og høre 👤M., det aftales paa Baller og Maskerader.

Saa synes jeg man maatte hellere være Udraaber paa ►Dyrehaugsbakken – det er mere alvorligt end paa den Maade at være den Alvorlige som forkynder at Sandheden ikke blev korsfæstet (thi det er ikke Χstd) men at Sandheden korsfæstes. Det er jo umuligt at bare sig for at lee, hvilket det dog maaskee nok er i Forhold til Udraaberen.