Kierkegaard, Søren Journalen NB10

(Det at jeg frivilligt udsatte mig for at blive udleet)

... Noget der i een Henseende fyldte min Sjel dybt med Veemod; thi hvad man kalder den simple Classe, den menige Mand i Folket har neppe haft og har neppe i 📌Kiøbh. Nogen, der christeligt har elsket ham uegennyttigere end jeg. Derimod have vi her som allevegne Nok, der i Egenskab af Journalister, ville tjene hans Spare-Penge – for at bibringe ham falske Begreber, der blot kunne gjøre ham ulykkelig og gjøre Forholdet mellem Stand og Stand mere forbittret; Nok, der i Egenskab af Agitatorer og Deslige ville benytte hans Numerus for saa at hjælpe ham til at blive skudt ned, idet man fra høiere Steder tager et forkeert vüe og siger: det er den simple Classe der er demoraliseret, den maa skydes ned. Nei, Nei, Nei Ulykken stikker i Bourgeoisiet, og skal der være Tale om at skyde Nogen ned, da Journalisterne for den Maade, paa hvilken de have villet benytte og profitere af den simple Classe. Gud i Himlen veed Blodtørst er min Sjel fremmed, og Forestillingen om et Ansvar for Gud troer jeg ogsaa jeg har frygtelig: men dog, dog, jeg vilde i Guds Navn paatage mig det Ansvar at kommandere: fyr, naar jeg først med den ængsteligste Samvittigheds Omsorg havde forvisset mig om, at der foran Gevær-Piberne ikke var eet eneste andet Msk, ja ikke eet eneste andet levende Væsen end – Journalister. Dette er sagt om Standen. Der har, og dog vel efter en ganske anden Maalestok, været agtværdige og fortræffelige Fyrster og Geistlige – dog har det til sin Tid og med en vis Sandhed hedt – altsaa om hele Standen – det Onde kommer fra Fyrsterne, fra Geistligheden..


#