Uddrag fra Journalen NB10

Koltoff idag (i en Prædiken over de Ord af Lidelses Historien) : 👤Ernst Vilhelm Kolthoff (1809-90), da. teolog og præst, blev lic.theol. i 1834, forelæste i en periode som privatdocent ved 📌Københavns Universitet, var 1837-41 anden residerende kapellan ved 📌Vor Frelsers Kirke📌Christianshavn, fra 1843 anden residerende kapellan ved 📌Holmens Kirke, indtil han i 1845 blev residerende kapellan (1856-80 sognepræst) ved 📌Helligåndskirken i 📌København. I fastetiden var der tradition for at holde særlige fasteprædikener om mandagen og tirsdagen i Helligåndskirken, hvor der blev prædiket over afsnit af lidelseshistorien. If. prædikantbekendtgørelserne i Adresseavisen synes Kolthoff ikke at have prædiket ved nogle af disse fastegudstjenster; der findes dog ingen bekendtgørelse i aviserne for tirsdag den 13. marts. Derimod prædikede han ved højmessen søndag den 18. marts 1849, der var midfaste søndag, hvor prædiketeksten var beretningen om Jesu bespisning af de fem tusind, Joh 6,1-15, og atter ved aftensangen på Mariæ bebudelses dag søndag den 25. marts 1849. Ved aftensangen blev der normalt prædiket over epistelteksten, men Koltoff kan have valgt at prædike over de anførte ord fra lidelseshistorien. – de Ord af Lidelses Historien: jf. »Vor Herres Jesu Christi Lidelses Historie« i Forordnet Alter-Bog ( 260,21), s. 274f. Lidelseshistorien er en sammenskrivningen af de fire evangeliers forskellige beretninger om Kristi lidelseshistorie, der strækker sig fra skærtorsdag aften, da Jesus gik ud til 📌Oliebjerget sammen med sine disciple, til påskelørdag, da ypperstepræsterne fik 👤Pilatus til at vogte Jesu grav med soldater.

I trykt udgave: Bind 21 side 299 linje 5