Uddrag fra Journalen NB10

Da blev en Leilighed paa Hjørnet af Tornebuskegaden ledig ... har været forelsket i : Den 28. jan. 1848 indgik SK en lejekontrakt med garvermester 👤J.J. Gram (KA, D pk. 8 læg 21). Lejemålet lå på 1. sal i Grams ejendom på hjørnet af 📌Rosenborggade (gade nr. 9) og 📌Tornebuskegade, 📌Klædebo kvarter, matrikel nr. 156 B (se kort 2, C1); if. kontrakten skulle indflytningen ske til april flyttedag (se foregående kommentar). Ejendommen var opført i kælder, stue og to etager i 1810; i 1846-47 byggede Gram to etager ovenpå, så den fremstod som splinterny.

I trykt udgave: Bind 21 side 320 linje 5