◄ Jødernes Forhold til hele Europa i vor Tid : Jødernes forhold i 📌Europa var genstand for en omfattende debat i 1840'erne, jf. fx tre føljetonartikler »Jødernes Stilling i Europa. (Efter Alexander Weill i La Revue Judépendante)« i Fædrelandet, nr. 1908, den 9. juni 1845, sp. 15291-95; nr. 1909, den 10. juni 1845, sp. 15299-303; og nr. 1910, den 11. juni 1845, sp. 15307-11. Heraf fremgår det, at jøderne ved en bevidst sekularisering og emancipation bliver mere og mere integreret og ved at tage universitetsuddannelser kommer til at beklæde en række høje embeder, hvorved de vinder større og større indflydelse. I den anden artikel citeres det afgørende reformprogram i tre artikler fra 📌Frankfurt: »1) 'Vi erkjende i den mosaiske Religion Muligheden af en ubegrændset Uddannelse.' 2) 'Den under Navn af Talmud betegnede Samling af Controverser, Afhandlinger og Forskrifter har hverken i dogmatisk eller praktisk Henseende nogensomhelst Autoritet for os.' 3) 'Vi hverken vente eller ønske nogen 👤Messias, der skal føre Israeliterne tilbage til 📌Palæstina. Vi kjende ikke noget andet Fødeland end det, hvori vi ere fødte, og til hvilket vi knyttes ved borgerlig Forhold.'« Dette program blev betragtet som en jødisk revolution. I begyndelsen af 1848 blev der i det eng. parlament gjort forsøg på at indføre en lov om 'Jødeemancipation', men den blev ved anden behandling forkastet af Overhuset den 25. maj, jf. Fædrelandet, nr. 145, den 2. juni 1848, sp. 1146.
I trykt udgave: Bind 21 side 296 linje 18