Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen

Papir

✂ Der er benyttet almindeligt trykpapir af en ret kludeholdig kvalitet.

Typografi

✂ Det fremherskende skriftsnit er fraktur, enkelte steder er benyttet tekstur (gotisk) og i et enkelt tilfælde schwabacher (»'Søger først Guds Rige og hans Retfærdighed.'«, SKS 11, 16,23). Fremhævet tekst er i øvrigt sat med halvfed eller spatieret skrift.

✂ Titelbladet er med en dobbelt skillestreg delt i to felter. Den øverste del udgøres af værkets titel, undertitel og forfatternavn, i den nederste del er anført udgivelsessted, forlag, trykkeri og udgivelsesår. Undertitel og udgivelsessted er sat med halvfed tekstur. Titlen, der er fordelt på to linjer, og undertitlen er sat med bogens største punktstørrelser, henholdsvis ca. 6 og 4 grader over brødteksten. Forfatternavnet er sat med halvfed og 1 grad større end brødteksten, »📌Kjøbenhavn.« er 2 grader større, forlæggernavnet er i samme skriftstørrelse som brødteksten, mens angivelsen af bogtrykker er sat med 1 grad mindre; navnene »👤C. A. Reitzels« og »👤Bianco Luno« er spatieret. Titelbladet er gengivet som illustration 1.

✂ Forordets overskrift er spatieret og sat med fed 2 grader større end brødteksten. En tynd vandret skillestreg adskiller overskrift og tekstkolumne, der holder samme kolumnebredde (sat på samme format) som brødteksten, men med 1 grad mindre skrift. Dateringen, der er sat med halvfed tekstur, er anbragt til venstre under tekstkolumnen; til højre på linjen nedenunder står forfatterinitialerne i halvfed fraktur.

✂ Overskriften »Bøn.« er sat med tekstur og samme grad som brødteksten. Kolumneteksten er sat med samme skriftstørrelse og på samme format som brødteksten, men med større skydning.

✂ Evangelieteksten er sat 2 grader større end brødteksten, med øget skydning og med Forordnet Alter-Bog for Danmark, 📌Kbh. 1830, som skabelon.*Se illustrationer af Forordnet Alter-Bog for Danmark i SKS K9, s. 16, og SKS K10, s. 56. Overskriften er dog sat med almindelig brødskriftstørrelse.*👤Israel Levin anviser i korrekturen, at overskriften skal »sættes med almindelig Corpus«, jf. nedenfor s. 28.

✂ En normalside har 36 linjer. Tekstkolumnen måler 88 × 153 mm. Brødteksten er sat i ca. 10 punkt (korpus). Der er dobbelt ordmellemrum efter punktum. Den sidste tekstside i tale I og II afsluttes med en finalstreg, i tale III med en prydstreg.

✂ Hver tale begynder på en ny rectoside med ekstra nedrykning. Overskrifterne er delt i to. Den første linje er talens nummer, der er sat i antikva 2 grader større end brødteksten. Efter en blank linje følger bibelcitatet sat i halvfed fraktur 1 grad større end brødteksten og fordelt på to eller flere tekstlinjer med forskellige typer af indrykning: i tale I centreret, i tale II med hængende indrykning, i tale III med almindelig indrykning af den første linje. Brødteksten indledes med en uncial, i tale I dog fejlagtigt med en versal i samme punktstørrelse som brødteksten.

✂ Der er enkelte sætter- og trykfejl i førstetrykket. Forveksling af typerne c og e, der kan skyldes forkert aflagt bogstav i sættekassen, forekommer i »indcrligt« (SKS 11, 14,6).*Henvisningerne i parentes gælder SKS 11, side- og linjetal. I »nbetinget« (34,28) ses et eksempel på omvendt bogstav. Typerne j og ø er blevet ombyttet i »gøjre« (34,36). »Læren« (42,24) i stedet for 'Læreren' er et eksempel på en haplografi ved linjeskift. Andre typer af sætterfejl er: »enhvert« (18,5) for »ethvert« og »Folhold« (35,25) for »Forhold«.

✂ De allerfleste trykfejl skyldes læderede typer.*Eksempler på bogstaver og tegn, der er utydelige i trykket på grund af læderede typer: det indledende citationstegn foran »helliget« (SKS 11, 24,10); punktum efter »mig« (28,20); det første 'i' i »Lilien« (37,8); 'e' i »er« (40,17). Der er et enkelt tilfælde af typeudfald: I slutningen af en linje er et 'i' faldet ud i »Undervisning | Glæde« (42,26).