Uddrag fra Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen

SK har herefter taget fat på renskrivningen af bogen. Også renskriften bærer et meget regelmæssigt og ensartet præg. Den er fra SKs side inddelt i to. Første del, kaldet »Reenskrift / No 1.«, omfatter titelblad (ms. 2.1), forord (ms. 2.2), bøn, evangelietekstangivelse og tale I (ms. 2.3, s. 1-[28]). Herefter er indskudt det upaginerede bl. [15] med titel og undertitel: »'Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen' / Taler« samt angivelsen »Reenskrift No 2.«, og på s. 29-73 følger renskriften af tale II og III. Med undtagelse af forordet, der er på blåt konceptpapir, er hele renskriften indført på gulligt, glat konceptpapir.