Uddrag fra Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen

Format, arkfordeling, sideantal og antal linjer pr. normalside er de samme som for førstetrykkets vedkommende. Brødskriften er 1 grad større end førstetrykkets, og der er således en tekstside (s. 52) mere i andenudgaven. Den manglende uncial i begyndelsen af tale I i førstetrykkets tekst er blevet indsat. I opsætningen af titelbladet er angivelsen »Anden Udgave.« placeret under forfatternavnet med en kort dobbeltstreg som adskillelse, og forlagsnavnet er nu ændret til »C. A. Reitzels Bo og Arvinger.«* Titelbladet er gengivet som illustration 5.